Annonce
Debat

Debat: Frederiksberg-familie har tjent 160.000 skattefrit på bolig hvert år

Så fik vi endnu et bevis på, at Danmark er sådan indrettet, at de danskere, der bor i hovedstadsområdet, får enorme fordele betalt af de danskere, der bor uden for hovedstadsområdet.

Denne gang er det prisudviklingen på vores boliger, der dokumenterer den triste og urimelige forskel.

Beregninger fra Finans Danmark og Nykredit viser, at en gennemsnitlig familie, der købte bolig på Frederiksberg i 1992, siden da har tjent 4,3 millioner kroner eller cirka 160.000 kroner om året skattefrit. En tilsvarende familie på Lolland har i samme periode kun tjent 127.000 kroner eller 4.700 kroner om året. Og det er endda kun prisstigningen frem til kommunalreformen i 2007, der sikrer familien på Lolland en lille gevinst. Siden 2007 har familien nemlig tabt hele 40 procent af sin værdi i boligen.

Det sker, samtidig med, at Frederiksberg-familien slipper betydeligt billigere i skat end Lolland-familien. En ganske almindelig LO-familie på Lolland betaler hvert år 32.193 kroner mere i kommuneskat end den samme LO-familie på Frederiksberg. Og vi kan vel godt blive enige om, at den kommunale service på Frederiksberg er bedre end på Lolland, ikk’?

Hvis det så bare hang sådan sammen, at Frederiksberg-borgerne tjener flere penge hjem til Danmark, end lollikkerne gør, kunne man måske forstå det. Men det er ikke tilfældet. Tværtimod. Frederiksberg-borgerne er typisk ansat i serviceindustrier eller offentligt ansatte. Lollikkerne er typisk ansat i virksomheder, der skaber reel værdi og tjener penge hjem til Danmark.

Grunden til at huspriserne i hovedstadsområdet stiger så meget mere end i resten af Danmark, handler blandt andet om årtiers centralisering. Det er faktisk ganske simpelt. Hvert år overfører det produktive Danmark langt over 30 milliarder kroner til hovedstaden. Det skaber pengerigelighed i hovedstaden og pengemangel i størstedelen af det produktive Danmark.

Hvis den ulighed var baseret på social arv, ville vi i Danmark aldrig have accepteret den. Hvorfor gør vi det så, når uligheden er baseret på geografisk placering og urimelig fordeling af vores skattepenge?

Annonce
Kim Ruberg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samarbejde kan være en kur mod butiksdød

De findes allerede mange steder - samarbejdsaftaler. Det gælder i hvert fald i foreningslivet. Her har mange klubber og foreninger på den ene eller anden måde slået pjalterne sammen for at sikre, at der er deltagere nok på de forskellige hold, og det kan være både badminton, fodbold, gymnastik eller noget helt fjerde. Alternativet har i mange tilfælde været at lukke ned, og det med at lukke ned fører sjældent noget positivt med sig. I en helt anden boldgade kan det meget vel være, at netop et samarbejde kan give god mening - nemlig når det drejer sig om at holde liv i de lokale butikker. Butiksdøden har i årevis hærget i mange af kommunens talrige landsbyer. Som regel har de lokale kæmpet til det sidste for at holde liv i dagligvareforretningen, men alt for mange gange har de måttet kaste håndklædet i ringen, og landsbyen står uden butik. Sidste år var det Stauning, der var igennem denne proces, da Brugsen lukkede. Her endte historien heldigvis lykkeligt sidst i 2019, idet Brian Pedersen overtog forrretningen, der fortsætter som en Min Købmand. Forhåbentlig bakker de lokale op om den! Nu er det andelsbutikken i Velling, der er i klemme. For nylig sagde købmanden op, men forretningen drives dog videre af behjertede frivillige. Men det går ikke for godt med økonomien, og findes der ikke en løsning, risikerer Velling at stå uden dagligvarebutik med de konsekvenser, det får for lokalsamfundet. Det bliver alt andet lige mindre attraktivt at bo i byen, når der ikke er en butik. I tirsdags var der ekstraordinær generalforsamling om butikkens fremtid. Der var blandt de fremmødte borgere opbakning til at forsøge at drive butikken videre. Og så var der en gæst, der slog de optimistiske strenge an - købmanden fra Stauning. Efter hans mening er der bestemt baggrund for en dagligvarebutik i Velling - og han kunne godt se sig selv i et samarbejde mellem de to købmandsbutiker. Det er endnu ikke bestemt, hvad et samarbejde helt konkret skal bestå af, men det lyder fornuftigt. Skal dagligvarebutikkerne i landsbyerne overleve, må de i mange tilfælde finde utraditionelle løsninger. Det kræver dog, at kunderne bakker helhjertet op. Ellers kan det være lige meget med de gode intentioner og flotte ord på en generalforsamling.

Annonce