Annonce
Debat

Debat: Frederiksberg-familie har tjent 160.000 skattefrit på bolig hvert år

Så fik vi endnu et bevis på, at Danmark er sådan indrettet, at de danskere, der bor i hovedstadsområdet, får enorme fordele betalt af de danskere, der bor uden for hovedstadsområdet.

Denne gang er det prisudviklingen på vores boliger, der dokumenterer den triste og urimelige forskel.

Beregninger fra Finans Danmark og Nykredit viser, at en gennemsnitlig familie, der købte bolig på Frederiksberg i 1992, siden da har tjent 4,3 millioner kroner eller cirka 160.000 kroner om året skattefrit. En tilsvarende familie på Lolland har i samme periode kun tjent 127.000 kroner eller 4.700 kroner om året. Og det er endda kun prisstigningen frem til kommunalreformen i 2007, der sikrer familien på Lolland en lille gevinst. Siden 2007 har familien nemlig tabt hele 40 procent af sin værdi i boligen.

Det sker, samtidig med, at Frederiksberg-familien slipper betydeligt billigere i skat end Lolland-familien. En ganske almindelig LO-familie på Lolland betaler hvert år 32.193 kroner mere i kommuneskat end den samme LO-familie på Frederiksberg. Og vi kan vel godt blive enige om, at den kommunale service på Frederiksberg er bedre end på Lolland, ikk’?

Hvis det så bare hang sådan sammen, at Frederiksberg-borgerne tjener flere penge hjem til Danmark, end lollikkerne gør, kunne man måske forstå det. Men det er ikke tilfældet. Tværtimod. Frederiksberg-borgerne er typisk ansat i serviceindustrier eller offentligt ansatte. Lollikkerne er typisk ansat i virksomheder, der skaber reel værdi og tjener penge hjem til Danmark.

Grunden til at huspriserne i hovedstadsområdet stiger så meget mere end i resten af Danmark, handler blandt andet om årtiers centralisering. Det er faktisk ganske simpelt. Hvert år overfører det produktive Danmark langt over 30 milliarder kroner til hovedstaden. Det skaber pengerigelighed i hovedstaden og pengemangel i størstedelen af det produktive Danmark.

Hvis den ulighed var baseret på social arv, ville vi i Danmark aldrig have accepteret den. Hvorfor gør vi det så, når uligheden er baseret på geografisk placering og urimelig fordeling af vores skattepenge?

Annonce
Kim Ruberg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Fulderik havde problemer med toget

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Ringkøbing

12. december-nissen: - Jeg har 38 timers lønnet arbejde om ugen. Herudover går der en del tid med frivilligt foreningsarbejde og ufrivilligt husarbejde

Skjern For abonnenter

Viceborgmester: Jeg synes, det er ærgerligt, at Skjern nu mister chancen for at udvikle midtbyen

Annonce