Annonce
Debat

Debat: Finanslovsforslag markerer ny kurs.

Ulighed: Velfærd og klima. Det er to nøgleord fra regeringens forslag til finanslov. Endelig - vil nogen sige. Men der er faktisk mere, som fortjener ros. Nemlig, at regeringen vil bekæmpe den stigende ulighed.

Regeringens udspil til finanslov er et vigtigt kursskifte. Øget ulighed er igen yt. Vi har en regering, som for alvor tror på det Danmark, vi kender og bryster os af. Et Danmark, hvor vi investerer i hinanden. Et Danmark hvor vi løfter de svageste i stedet for at piske dem. Vi er igen et land, som med stolthed beder de bredeste skuldre om at bære de tungeste byrder.

Og ved I hvad? Jeg tror på, at de medborgere som tjener mest, gerne bidrager lidt mere til fællesskabet. De sidste årtier har vi set utallige skæve reformer. Er du blandt de rigeste, har du også fået mest i kroner og øre af den førte (skatte)politik. Men nu ræsonnerer en ny melodi fra Christiansborgs murværk. Finanslovsforslaget er et godt eksempel på, at uligheden er på tilbagetog. 28.000 børn får en politisk håndsrækning med et tilskud til børnefamilier. Regeringen vil annullere planlagte sænkninger af integrationsydelsen. Den skjulte topskattelettelse på fri telefon skrottes. Og loftet på aktiesparekontoen hæves ikke. Det er et godt første skridt. Men det er ikke perfekt. Vi skal som samfund aldrig stille os tilfreds. I stedet skal vi altid stræbe efter at gøre vores samfund mere retfærdigt. Mere rigt, lige og trygt. Derfor foreslår vi, at politikerne nedsætter en ulighedskommission. Vi har brug for en kommission, som nytænker, hvordan vi måler ulighed. Og så skal kommissionen belyse udviklingen af ulighed bredt set og vurdere konsekvenserne heraf. Ulighedskommissionen skal som et sidste punkt generere nye idéer. På den måde sikrer vi, at der er flere solidariske forslag på politikernes skrivebord. Nu har regeringen udstukket en ny retning. Vi har stadig til gode at se, hvordan Folketinget vælger at agere, når finansloven skal forhandles på plads. Meget tyder dog på, at tiderne med stigende ulighed er på retur.

Annonce
Lizette Risgaard
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Danmarks flotteste hundelufter-park relanceres

Med Ringkøbing K har Ringkøbing fået et pragtfuldt naturområde, som spadserende, motionsløbere, hundeluftere og cyklister straks har taget til sig. Det er bare ærgerligt, at ingen gider bo der. For det er jo den sørgelige kendsgerning. Kun en enkelt pionér har indtil nu købt en bolig i det smukke område. Seneste forsøg på at få gang i boligsalget er også mislykkedes. Kort før sommerferien blev det besluttet at ændre status for en del af de kommende boliger. I stedet for boliger i to plan blev der nu givet plads til 32 ejerlejligheder i henholdsvis stueplan og på 1. sal. Men status er, at efter fem måneder er der ikke solgt en eneste af de nye boliger. Ejendomsmæglerne satser dog på, at der kommer gang i salget, når det første hus med fire lejligheder står klar, og folk kan se, hvordan lejlighederne bliver - ikke mindst udsigten over naturbydelen og fjorden. Forhåbentlig får de ret. Ringkøbing K er et enestående tiltag, der skal vise, hvordan byen kan udnytte udviklingsmulighederne i den korte afstand mellem fjorden, naturen og byen til at udvikle "en mangfoldig og bæredygtig bydel med forskellige boligtyper og boligformer af høj kvalitet og med en tæt-lav bebyggelsesform, der supplerer de traditionelle parcelhusudstykninger", som der står på Naturbydelens hjemmeside. Men er problemet ikke, at der simpelthen ikke er nok mulige købere til de foreslåede boliger? De overlæger fra det kommende supersygehus i Gjødstrup, som Naturbydelens ophavsmænd og ophavskvinder forestillede sig pendle mellem Ringkøbing og Herning, har ikke vist interesse for at flytte vest på, og det samme gælder andre velbeslåede pendlere; det kan måske have noget med trafikforholdene på Rute 15 at gøre … Kendsgerningen er, at Ringkøbings befolkningstal stagnerer. Der bygges fortsat huse, men det er dels i etablerede boligområder, dels i de indre dele af byen, hvor folk køber gamle ejendomme, river dem ned og opfører nye. Det ser ud til, at folk simpelthen ønsker at bo tættere på Torvet. Til gengæld elsker ringkøbingenserne at motionere og lufte hund i Ringkøbing K. Og det er - trods alt - da heller ikke så ilde.

Ringkøbing

- En halv løsning: Sammenlægning af to Ringkøbing-skoler møder kritik

Annonce