Annonce
Debat

Debat: Fem år i Kina

Illustration: Gert Ejton
Annonce

I de sidste fem år har jeg haft den spændene opgave at være Danmarks ambassadør i Kina – verdens folkerigeste land, verdens næststørste økonomi og Danmarks største ambassade. Når enden på opgaven nærmer sig, får man mange spørgsmål, der kræver tilbageblik. Hvad var det bedste, det værste eller det sværeste?

Det er aldrig nemt at svare på. Efter et halvt år i coronaens tegn husker jeg ikke at have været mere glad og lettet end i starten af februar efter evakueringen af danskere fra den coronaramte Hubei-provins i det centrale Kina. Det var nogle af de mest hektiske dage, jeg har haft i de fem år.

Men mere end noget har Kina også været hverdag. En dagligdag og et arbejde, der har lært mig, at Kina på én og samme tid er store muligheder og store udfordringer for dansk erhvervsliv og danske økonomiske interesser – og dermed for vækst og beskæftigelse i Danmark.

De fleste er klar over, at danske virksomheders eksport understøtter hundredtusindvis af jobs i Danmark. At dansk økonomi vokser, når små som store virksomheder – i kraft af deres innovation og høje kvalitet – sælger varer og tjenester i udlandet.

At mulighederne i Kina er store, giver næsten sig selv. Kina bidrager mere end noget andet land til den globale vækst. Når hele verdensøkonomien i de senere år er vokset større, er omkring en tredjedel af den tilvækst kommet fra verdens næststørste økonomi alene. Det er en tilvækst af købekraft hos kinesiske forbrugere og kinesiske virksomheder. Penge, som et stigende antal vælger at bruge på danske produkter og løsninger.


På det kinesiske marked gælder andre spilleregler end dem, vi er vant til. Det kinesiske marked har næsten altid to sider. Forskelligartede og ulige konkurrencevilkår er oftest resultatet af Kinas særlige forkærlighed for stærk statslig styring, hvor planøkonomi møder markedsøkonomi.


Kina bidrager mere end dobbelt så meget som USA til verdens økonomiske vækst. Det er derfor, man sommetider omtaler Kina som verdens vækstlokomotiv. Coronakrisen har sat hastigheden på lokomotivet ned, men hjulene er i gang igen og ambitionsniveauet tårnhøjt.

Derfor er regeringens eksport- og investeringspakke vigtig hjælp til danske virksomheder, der i denne vanskelige tid skal fastholde markedsandele eller finde nye. Pakken har været en god løftestang for mange danske virksomheder i Kina. Flere erhvervsledere fortæller mig, at coronakrisen nåede bunden i Kina i april, og at udsigterne nu er mere positive. Heldigvis.

Den løbende dialog med danske erhvervsledere har været et andet aspekt af mit daglige arbejde i Kina. Som Danmarks ambassadør i Kina lærer man hurtigt, at Kina er Danmarks sjettestørste eksportmarked. Efter fem års kontakt med erhvervsledere ved jeg også, at Kina er langt mere end eksportstatistik.

Et andet højdepunkt fra min tid i Kina er etableringen af et stående forum af erhvervsledere, der repræsenterer et bredt udsnit af danske erhvervsinteresser i Kina. Sammen iværksatte vi tidligere på året den hidtil mest omfattende undersøgelse blandt danske virksomheder i samarbejde med det danske handelskammer og det dansk-kinesiske universitetssamarbejde. Den indeholder mange interessante betragtninger om Kina. Om mulighederne og udfordringerne.

For det første bekræfter undersøgelsen, at Kina har langt større betydning for danske virksomheder, end de fleste har fantasi til at forestille sig. Den punkterer forestillingen om Kina som verdens fabrikshal. De danske virksomheder sælger, fremstiller, udvikler og indkøber i Kina i stor stil. De er i Kina, for Kina.

For det andet bekræfter undersøgelsen, at der på det kinesiske marked gælder andre spilleregler end dem, vi er vant til. Det kinesiske marked har næsten altid to sider. Forskelligartede og ulige konkurrencevilkår er oftest resultatet af Kinas særlige forkærlighed for stærk statslig styring, hvor planøkonomi møder markedsøkonomi. Det rammer udenlandske virksomheder særligt hårdt. Og det gør det til tider særdeles vanskeligt for blandt andet danske virksomheder at operere i Kina. Det gælder især hvis de er aktive på strategisk vigtige områder som f.eks. energi, miljø, sundhed og fødevarer.

Undersøgelsen viser fremskridt på nogle områder og tilbageslag på andre. Jeg hører for eksempel erhvervsledere fortælle mig, at de oplever mindre bureaukrati og kortere sagsgange. Det er positivt. Jeg hører til gengæld ingen tale om mindre politisk indblanding. Tværtimod. Derfor peger virksomhederne i Kina også på en stigende tendens til mangel på klarhed og gennemsigtighed i lovgivningen og retssystemet. Og regelsæt der ikke flugter med internationale standarder.

De udfordringer kan Danmark ikke løse alene. Her er samarbejdet med vore europæiske partnere altafgørende. Det er der en stigende erkendelse af i EU. Unionen fanger kompleksiteten i relationen godt, når den på en og samme tid beskriver Kina som en samarbejds- og forhandlingspartner, en økonomisk konkurrent og en systemisk rival. Det synspunkt er jeg ikke i tvivl om, at mange virksomheder kan nikke genkendende til.

Danmarks ambassadør i Kina, Anders Carsten Damsgaard. Pressefoto

Som en virksomhedsleder for nylig konkluderede på et møde i det stående virksomhedsforum: Kina er forskellige ting for forskellige virksomheder. Store muligheder, absolut. Store udfordringer, helt sikkert. Det har mere end noget præget mit daglige arbejde i Kina de sidste fem år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Ansat smittet med corona: Skole og børnehave opfordrer forældre til at hente børnene

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ny ejer skulle bruge mindre end et år på at gøre konkursbo til en god forretning: IPL Group har udsigt til overskud

Annonce