Annonce
Debat

Debat: Deutsch ist geil, men hitter alligevel ikke

Dorthe Schmittroth Madsen
Annonce

Debat: Jeg vil gerne slå et slag for tysk. I forlængelse af den tidligere debat her på avisen mellem Mikael Busch i sit indlæg af 4. januar ”Guten Tag og godt Nytår! Hvem bliver den første danske politiker, der vil gøre redningen af tysk til sin mærkesag” og Axel Hundslev i sit læserbrev 6. januar ”Vi skal være langt bedre til tysk i fremtidens Europa”, vil jeg komme med et indspark til den nuværende undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil.

Deutsch ist geil og åbner døre i form af handelsaftaler med vores næststørste eksportmarkedet Tyskland. Ligeledes er tysk essentielt, når vi navigerer rundt i et samlet Europa, da omkring 100 millioner europæere har tysk som modersmål. Dog kommer vi ikke ud over kanten og får overbevist vores elever i gymnasierne om betydningen af tysk. Motivationen hos eleverne fejler ellers ikke noget, mange vil faktisk rigtig gerne lære tysk.

Udfordringen må ligge et helt andet sted, hvilket den tidligere undervisningsminister Ellen Trane Nørby også prøvede at imødekomme med gymnasiereformen i 2017. Da gymnasiereformen i 2017 trådte i kraft, blev der samtidig lanceret en national sprogstrategi, som gav skolerne mulighed for at gøre et ”andet fremmedsprog” end engelsk mere attraktiv.

Dette tiltag kom som følge af en nedadgående udvikling indenfor sprogfagene. Den gennemsnitlige stx student anno 2020 havde færre sprog på A-niveau end tidligere. Dertil kommer tallene: sølle 5% havde i 2019 valgt tysk som A-niveau og 43 % tysk som B-niveau. Ydermere er antallet af tresproglige studerende nærmest ikke eksisterende, ej heller nyoprettet studieretninger med tre sprog, af den simpel grund; interessen fra elevernes side er der ikke.

Den nationale sprogstrategi har desværre ikke haft den effekt, som man ønskede. Eleverne har for længst forstået, at hvis de skal videre i uddannelsessystemet, så skal de vælge de naturvidenskabelig fag – hvad skal de dog med andre sprog end engelsk, tænker mange elever og fravælger tysk, spansk og fransk. Betydningen af de naturvidenskabelig fag er skubbet op på en piedestal, hvilket får sprogfagene til at blegne og dermed miste deres fulde berettigelse i den almen dannelse.

Derfor er der i det nuværende uddannelsessystem brug for et paradigmeskift, hvor betydningen af sprogfagene italesættes og implementeres. Et paradigmeskifte, hvor man ikke længere har et ensidigt fokus på nogle fag frem for andre, men hvor man helt konkret arbejder med dannelse af vores elever. At kunne tale et andet fremmedsprog end engelsk og forstå landets kultur og traditioner er også en utrolig stor og vigtig kompetence, som vi naivt tror, vi kan indlemme, når vi taler engelsk med en tysker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce