Annonce
Debat

Debat: Det er tid til en 4-dages arbejdsuge for alle

Når du i dag arbejder fuldtid, så arbejder du 37 timer om ugen fordelt på fem dage. Sådan har det været siden 1990, hvor den seneste justering af arbejdstiden fandt sted. Det er altså næsten 30 år siden, at arbejdstiden sidst har været justeret. Er det ikke mærkeligt, når man tænker på, hvad der er sket på de 30 år i forhold til vores arbejdsredskaber, for eksempel e-mail og smartphone, digitalisering og automatisering?

Hvorfor er det, at danske lønmodtagere stadig ikke har fået del i den øgede produktivitet som følge af den teknologiske udvikling? Og hvorfor er det, at danske virksomheder endnu ikke har fået øjnene op for de store fordele, der er ved en kortere arbejdsuge? Og hvorfor har politikere og fagforeninger snorksovet i snart 30 år i forhold til arbejdstiden?

Tillad mig at skabe et kort overblik over den danske arbejdstid fra 1900 til i dag: Fra 1900 til 1990 er antallet af arbejdstimer pr. uge blevet gradvist nedsat fra 60 timer om ugen fordelt på seks dage i 1900 til de nuværende 37 timer fordelt på fem dage. Hvis vi ser på, hvordan den gradvise nedsættelse af arbejdstiden har fordelt sig gennem årene, så er ændringerne sket via 13 overenskomster eller lovindgreb, hvilket i gennemsnit er en ændring cirka hvert 8. år. Den gradvise og insisterende nedsættelse af arbejdstiden har kunnet lade sig gøre fordi vi samtidig er blevet mere effektive og rigere, men også fordi vi i stigende grad er gået fra at være et industrisamfund til et videnssamfund.

Hvis vi skal følge fortidens ambitiøse mål om gradvis lavere arbejdstid, svarer det til, at vi allerede i 1998 skulle have haft endnu en arbejdstidsnedsættelse. Vi er altså allerede 11 år bagud med at få en arbejdstidsnedsættelse på ugentlig basis, hvis man skal følge gennemsnittet. Hvorfor er de ambitiøse mål om lavere arbejdstid stoppet?

Det bliver dobbeltmærkeligt, når vi samtidig kan konstatere, at der – i disse moderne videns- og digitaliseringstider – ikke altid er en lineær sammenhæng mellem arbejdstid og produktivitet. Så medmindre du fileterer fisk eller kører bus, står vi nu med en gylden mulighed for at nedsætte arbejdstiden UDEN at det nødvendigvis behøver at betyde en nedgang i produktiviteten. Og vi kan samtidig skabe en langt bedre mentale trivsel på danske arbejdspladser, hvilket der er hårdt brug for, når der i skrivende stund er godt 400.000 danskere der er hel- eller delvist sygemeldt på grund af psykisk overbelastning (tal fra AE).

Heldigvis findes der allerede virksomheder, der har fået øje på de store fordele ved en kortere arbejdsuge, og bruger det som løftestang til bedre rekruttering, større arbejdsglæde og bedre bundlinje. For eksempel har Odsherred Kommune på Sjælland netop indført en 4-dages arbejdsuge for sine godt 300 administrative medarbejdere. Den 4-dages arbejdsuge er indført for at give borgere bedre service og medarbejderne større frihed og arbejdsglæde.

Et andet eksempel: Alle medarbejdere i IT-virksomheden IIH Nordic på Amager har siden februar 2017 haft fri hver fredag, lørdag og søndag og kun arbejdet 30 timer om ugen til fuld 37-timers løn. Det har betydet markant færre sygedage, ingen stressmeldinger blandt de godt 50 medarbejdere samtidig med at virksomhedens resultat er steget med 233 procent. Også i England og Skotland er man langt med en 4-dages arbejdsuge, hvor en lang række kreative virksomheder i længere tid har haft en 4-dages arbejdsuge med gode resultater. Så gode at flere engelske fagforeninger nu har gjort en 4-dages arbejdsuge til deres officielle politik.

En 4-dages arbejdsuge er en succes fordi det, trods én arbejdsdag mindre om ugen, ikke har kostet mærkbart på produktiviteten. Og det overrasker ikke forskere, der de seneste år har gennemført adskillige studier, der klart påviser, at intensiteten i dit arbejde er langt vigtigere end varigheden af dit arbejde. Endda viser studier, at intenst arbejde kombineret med hvile (for eksempel en ekstra fridag) faktisk befrugter hinanden, så produktiviteten stiger selvom arbejdstiden falder.

De dystre tal om den manglende mentale trivsel på danske arbejdspladser taler deres eget sprog om en arbejdskultur, der slider os op før tid. Tænk hvis man tør tænke det hele lidt anderledes: At vi alle arbejdede 4 dage om ugen og holdt 3 dage fri? At vi tager vores fest-sange-mantra om work-life-balance alvorligt og rent faktisk indfører balance i arbejdslivet, når det er til gavn for både virksomheder, samfund og medarbejdere?

Det er derfor på tide, at vi alle – både ledere, medarbejdere og virksomhedsejere – tør kalibrere vores traditionelle opfattelse af arbejdstid, så den i højere grad passer til en verden med nye og fleksible teknologiske muligheder kombineret med en arbejdsstyrke, der i højere grad arbejder udelukkende med hjernen frem for primært med hænderne. Det er tid til at gennemføre en 4-dages arbejdsuge for alle.

Annonce
Pernille Garde Abildgaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev fra Lise Bonde: Rart at LO kommenterer på 3F-sager

Læserbrev: Jeg må rose den lokale LO og Metalformand Helge Albertsen for at stå frem og kommentere de seneste måneders skriverier omkring 3F’s uacceptable opførsel og tage afstand herfra. Jeg er helt enig i, at ”konfliktvåbnet” ikke skal bruges unødigt – hverken på arbejdstager- eller arbejdsgiversiden! Når 3F bruger ”konfliktvåbnet” unødigt og forkert, bliver det en trussel mod det danske arbejdsmarked og arbejdspladserne! Vi skal væk fra diktatur, trusler og tvang og i stedet have frihed til selv at vælge både som arbejdstager og arbejdsgiver! Sådan som det er kutyme i alle andre sammenhænge i dag. Vi befinder os i 2019, og meget er forandret på arbejdsmarkedet gennem tiden siden 1899 – både på arbejdstager- og arbejdsgiversiden! Arbejdsmarkedets parter og fagforeninger skal følge med udviklingen, som Helge Albertsen også beskriver med udtalen ”de gamle metoder med at presse kollegaer ind i fagforeningen er for længst fortid”. Vi må så bare også sande, at det ikke er sket i 3F, hvor disse metoder stadig finder sted i Lufthavnssagen & Lauge Bonde-sagen! Det er derfor heller ikke rimeligt at samme ”pres” eller tvang har lov at finde sted på arbejdsgiversiden i 2019, når der allerede er ordnede forhold, alle danske love og regler er overholdt, og der er absolut ingen utilfredshed blandt medarbejdere og virksomhed med eksisterende forhold. Det skal 3F lære at håndtere og respektere. Prøv at se tingene fra en anden vinkel: Arbejdstager og arbejdsgiver er dybt afhængige af hinanden – virksomhederne kan ikke eksistere uden dygtige medarbejdere, og medarbejderne kan ikke eksistere uden virksomhederne. Hvis ikke vi er ordentlige overfor hinanden, har vi ingen arbejdsplads, og vi er nødt til at ”spille sammen som et hold”! Sammen er vi stærke, alene er vi intet! Jeg tror ikke, 3F og andre helt forstår vores frustrerede situation, men lad mig give et par eksempler i håb om, det bliver lettere forståeligt: Forestil jer at 3F fik dikteret følgende: ”Fra næste uge skal I følge KA’s overenskomst og indbetale til deres fonde – I har intet valg – det skal I bare!” eller hvis Socialdemokratiet fik dikteret: "Fra næste uge skal I føre Venstrepolitik – I har intet valg – det skal I bare!” Hvordan mon stemningen og arbejdsglæden så ville være i de to lejre? Mon ikke I ville være rasende? Præcis den følelse af magtarrogance og brud på tillid og retfærdighed føler vi og vore medarbejdere i denne sag! Det er derfor også glædeligt og tankevækkende, at arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen udtaler ”En overenskomst er meget mere end timeløn, overtidsbetaling og pensionsordning, man skal have tiltro til dem, man indgår overenskomst med, og folk vil selv have bestemmelsesretten”. Det er det, vi efterlyser: Tillid mellem overenskomstparter/arbejdsgiver og arbejdstager samt frihed til selv at vælge overenskomst og fagforening, så længe der er tale om lovlige danske overenskomster og fagforeninger. Det bør være en øjenåbner for 3F om, at det er tid til forandring og fornyelse med hensyn til deres misbrug af tillid og magt fra det danske system! Husk: Monopol er aldrig godt - konkurrence er kun sundt, for det skaber det bedste for alle. 3F har også flere gange i vores sag nævnt ”fair konkurrence” som et argument for at tegne overenskomst. Jeg er helt enig i, der skal være fair konkurrence. Det er der også, når vi følger en anden dansk anerkendt og lovlig overenskomst! Det vil klæde 3F, hvis de selv begynder at konkurrere på en fair facon. Altså gøre sig attraktive og ”sælge” sig selv, og derved konkurrere på lige fod med andre fagforeninger og deres overenskomster. 3F skal så også bare lære at acceptere et ”nej tak”!

Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce