Skjern

De vilde heste dør i Skjern Enge

<p>De vilde heste har været i Skjern Enge siden 2010. På det seneste har der været en række mystiske dødsfald i bestanden. Arkivfoto.</p>

Seks heste har mistet livet i løbet af de seneste 14 dage. En undersøgelse har blandt andet påvist metadon i hestenes maver.

Siden der for fire år siden blev sat vilde heste ud til afgræsning i Skjern Enge, har Niels Bonde set efter dem. Og indtil for nylig er det gået fint.

Men først døde syv heste, da en flok af vildhestene af uforklarlige årsager endte ude på hovedvejen ved Lønborg. De blev påkørt, og syv af hestene stod efterfølgende ikke til at redde.

Nu er der så føjet yderligere heste til rækken af dødsfald i bestanden. De seneste 14 dage er seks heste fundet døde, fortæller Niels Bonde. Og der er ikke nogen oplagt forklaring på, hvad de egentlig er døde af. Men for Niels Bonde er der ingen tvivl om, at de er slået ihjel af mennesker.

»Når der dør så mange heste på så kort tid, så ringer vi til dyrlægen. Jeg ville jo også gerne vide, om det er mig, der gør noget forkert i forhold til at passe hestene,« forklarer Niels Bonde.

Dyrlægeundersøgelsen viste imidlertid, at der var noget helt galt. For mens hestene godt nok viste symptomer på forgiftning, så troede Niels Bonde måske, at de havde spist noget fra naturen, som de ikke kunne tåle.

Men undersøgelserne viste i stedet, at hestene havde to forskellige slags bedøvelsesmidler i kroppen, herunder metadon. Og det er ikke noget, hestene kan finde i naturen i Skjern Enge.

»Hvem er så gal, at man kan finde på sådan noget? Man kan jo ikke ligefrem gå ned på apoteket og købe metadon, så det kræver alligevel noget,« raser Niels Bonde.

Hestene i Skjern Enge er af racen Exmoor Pony. Den stammer dermed oprindeligt fra England, men er i det her tilfælde importeret fra Langeland, hvor de har en vild bestand af heste gennem en årrække.

I Skjern Enge blev der udsat heste på den største ø - Kalvholm - i Skjern Å-deltaet for at stå for en naturlig afgræsning. Egentlige var det meningen, at hestene skulle ind om vinteren, men det ville de simpelthen ikke. Så de fik lov til at blive ude, og i flokken er der nu flere heste, der er født i naturen.

At heste og for den sags skyld også kreaturer i Skjern Enge tidligere har skabt debat, er Niels bonde selvfølgelig godt klar over. Og han har også en formodning om, at de heste, der blev kørt ned i december, ikke slap ud af den indhegning, der trods alt er omkring området, af sig selv.

»Men den teori står selvfølgelig helt for min egen regning,« understreger Niels Bonde.

Hos Midt- og Vestjyllands Politi er man i gang med at undersøge sagen med de døde heste. Langt er man ikke nået endnu, men der ikke noget, der tyder på, at hestene tilbage i december blev påkørt med vilje.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Vestjylland

Nørre Vosborgs sensommermarked har vokseværk

Skjern

Følg med fotografen i marken: Hvad kornet gemte på

Navne For abonnenter

Slut efter 46 år i den kommunale verden: Nu tager jeg et fjolleår

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Kultur

Venskab og oplevelser for livet: Ringkøbinggarden i træningslejr i Kloster

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Agterlanternen Svend kunne se frem til en lang dag med lidende ultraløbere

Erhverv

Nu får Bente og Niels mere frihed: Købmandsparret i Stadil lukker butikken

Ringkøbing-Skjern

100 svedende hårde kilometer: "Spændende rejse" ventede 80 ultraløbere på vej Ringkøbing Fjord rundt

Annonce