Annonce
Læserbrev

Læserbrev fra fire lokale rektorer: De unge er pressede - pas på dem

Kære forældre og andre voksne – forestil jer lige en arbejdsdag fra 8-15, hvor I så skal fortsætte fra 16-22! Og så skal man lige lave lektier, inden man skal i seng.


Læserbrev: Som rektorer på gymnasierne i Ringkøbing-Skjern kommune oplever vi (og lærerne), at mange elever har svært ved at finde en balance i tingene i deres unge liv, hvor de gerne vil nå det hele og meget mere, men ofte må de erkende, at også for unge har døgnet kun 24 timer. De bliver pressede og trætte og deprimerede og kan ikke passe deres ungdomsuddannelse, som de burde og ville.

Mange af vores elever arbejder alt for meget i deres fritid. Vi har eksempler på elever, der arbejder 15-20 timer om ugen ved siden af deres skolegang. Da de har minimum 25 timer i skolen og også skal lave lektier og afleveringsopgaver, er deres normale skoleuge på cirka 37 timer – altså en normal arbejdsuge, som vi voksne også har. Forestil jer så lige 10-20 timer oven i hver uge!

Vi hører om eftermiddags-aftenvagter fra 16 til 22 i diverse supermarkeder og på tankstationer og så videre. Vagter, som ikke kan byttes, når det unge menneske først har fået sin arbejdsplan. Kære forældre og andre voksne – forestil jer lige en arbejdsdag fra 8-15, hvor I så skal fortsætte fra 16-22! Og så skal man lige lave lektier, inden man skal i seng. Det er ikke så mærkeligt, at de unge med så meget fritidsarbejde møder meget trætte og uforberedte op til næste skoledag - samt oplever, at det går ud over deres faglige resultater. Det går også ud over deres nattesøvn, så de sjældent får de minimum otte timer, som alle læger og så videre anbefaler, og som er naturens ”medicin” mod stress og depressioner.

Vi ved godt, at det er godt for de unge, at de selv tjener deres lommepenge, men behøver de tjene (bruge) så mange penge?

Dette er en opfordring til de mange butikker om ikke at presse de unge til for lange og mange vagter i løbet af ugen. Der er en del butikker, der er gode til at fordele arbejdstimerne på mange unge, så de kun har eksempelvis én (kort) dag om ugen og måske én dag i weekenden. Men andre butikker vælger at have få ungarbejdere, som så skal tage mange og lange vagter. Det holder de altså ikke til i længden.

Dette er også en opfordring til forældrene om at være med til at begrænse fritidsarbejdet til et fornuftigt niveau. Pas på jeres unge mennesker. Ungdomsuddannelsen her og nu er vigtigst på ”den lange bane”. Det er så ærgerligt at se unge, der får en ringere eksamen, end de kunne have fået – eller slet ingen, fordi de gik ned på en arbejdsuge på 50-60 timer.

Det er naturligvis også en opfordring til de unge selv om at passe på sig selv og holde fokus på deres uddannelse og ikke kortsigtet ”cool cash”.

Annonce
Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

De fire rektorer

  • - Tonny Hansen er rektor på Ringkjøbing Gymnasium
  • - Jens Præstegaard er rektor på Ringkøbing Handelsgymnasium
  • - John Lemming er rektor på HHX og HTX i Skjern
  • - Mikkjal Helmsdal er rektor på Vestjysk Gymnasium Tarm
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce