Annonce
Udland

De stridende parter i Venezuela gør fremskridt i forhandlinger

De norskledede forhandlinger mellem repræsentanter for Maduro og Guaidó går fremad og fortsætter i næste uge.

Repræsentanter for de stridende parter i Venezuela har den seneste uge gjort fremskridt under forhandlinger i Barbados, lyder det fra begge sider af forhandlingsbordet.

Forhandlingerne mellem repræsentanter for Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, og oppositionsleder Juan Guaidó vil derfor fortsætte i næste uge.

Forhandlingerne mægles af Norge ligesom de to tidligere runder af forhandlinger.

Sidst mødtes repræsentanter for parterne i Oslo i maj, hvor de skiltes uden tegn på fremskridt eller planer om at fortsætte forhandlingerne.

Juan Guaidó, der er leder af Venezuelas Nationalforsamling, erklærede i januar sig selv for midlertidig præsident i Venezuela. Han støttes af flere lande, herunder USA og flere lande i EU.

Han har tidligere afvist at genoptage forhandlingerne med præsidenten, indtil Maduro udskriver et nyt præsidentvalg.

Præsident Nicolas Maduro, som ikke personligt deltager i forhandlingerne, kalder den nye runde forhandlinger i Barbados succesfulde.

- Efter en intens arbejdsdag er vi nået frem til seks punkter med den norske regering og oppositionen, siger Maduro på nationalt tv og radio.

Han beskriver ikke nærmere, hvad de seks punkter indebærer.

Norges udenrigsminister, Ine Marie Eriksen Søreide, udtaler i en pressemeddelelse, at parterne har etableret en forhandling, som vil "arbejde fremadrettet og effektivt på at nå frem til en løsning".

- Det er forudset, at parterne må rådføre sig for at kunne komme videre med forhandlingerne, siger hun videre.

Hector Rodriguez, der forhandler på vegne af præsident Maduro, siger, at han forventer en "kompliceret" forhandling, som vil føre til "enighed om demokratisk sameksistens", hvor parterne anerkender hinanden.

Oppositionslederens forhandler, Stalin Gonzalez, skriver på Twitter, at Venezuela har brug for "svar og resultater".

Han siger videre, at hans delegation vil "rådføre sig for at skabe fremskridt og bringe lidelserne til en afslutning".

/ritzau/AP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce