Annonce
Danmark

De største indtryk: - Det er en rejse mellem to forskellige verdener

Familien Munk er hjemvendt fra en lille uge i Jordan i starten af oktober, hvor de har været nede sammen med Dansk Flygtningehjælp for at se og opleve, hvad alle pengene fra landsindsamlingen går til, samt hvordan livet er i Jordan som syrisk flygtningefamilie eller i en flygtningelejr. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Efter et besøg hos en syrisk flygtningefamilie, et besøg i Dansk Flygtningehjælps medborgerhus i det østlige Amman og en dag i Azraqlejren, var der mange indtryk at fordøje for familien Munk. Vi har efterfølgende spurgt familien, hvad der gjorde størst indtryk på dem fra deres rejse til Jordan.

Brødtekst

Annonce

Sejer Munk, 7 år

Sejer Munk, 7år. Foto: Mais Salman/DRC

- Det var svært at forstå, at de ikke havde mere legetøj dernede. De havde været vant til at have så meget i Syrien, og nu havde de næsten ingenting. De var meget mere glade for det, de havde, end jeg er for alt mit legetøj.

Liv Munk, 11 år

Liv Munk, 11 år. Foto: Mais Salman/DRC

- Jeg vil helst ikke tænke så meget over det, for så bliver jeg ked af det. Men jeg synes, at det var svært at forstå, at børnene i Khasharfeh-familien kunne være så glade, selvom de havde så lidt.

- Men jeg var glad for at se medborgerhuset, som Dansk Flygtningehjælp drev, for det virkede som et sted, hvor både de voksne og børnene var glade for at komme og være sammen.

Asger Munk, 35 år

Asger Munk, 35 år. Foto: Mais Salman/DRC

- Det er opløftende og inspirerende at se det arbejde, som Dansk Flygtningehjælp gør for at skabe et indhold og en tilværelse for flygtninge, blandt andet de psykosociale tilbud, der giver mulighed for at skabe netværk og samtidig fortælle deres historie og bearbejde de oplevelser, de har haft.

Karina Munk, 39 år

Karina Munk, 39 år. Foto: Mais Salman/DRC

- Der er mange indtryk, der har rumsteret siden hjemkomsten. Især de direkte møder med de syriske flygtninge har sat spor. Deres fokus på de vigtige ting i livet, gode humør og glæde over en lille ting som at få besøg, samtidig med, at de står i nærmest håbløse livssituationer, sætter virkelig tingene i perspektiv i forhold til vores egen hverdag.

- I det hele taget må man sige, at et af de største indtryk er den store kontrast, der er mellem vores hverdag og de liv vi oplevede i Jordan. Det er en flyvetur på lidt over fire timer, men det er en rejse mellem to forskellige verdener.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester om sommerhussag: Kommunen har handlet i god tro

Læserbrev: Dagbladet har de seneste dage skrevet om den såkaldte sommerhussag, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget over Ringkøbing-Skjern Kommunes administration af Naturbeskyttelsesloven i sommerhusområder på Holmsland Klit. DN har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med anmodning om, at Statsforvaltningen går ind i sagen, hvis klagenævnet ikke gør det, og har efterfølgende bedt miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup gå ind i sagen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at Ringkøbing-Skjern Kommune bakker op om DN’s ønske om, at ministrene går ind i sagen, hvilket kommunen da også i denne uge har skrevet i et brev til de to ministre. Det er en kompliceret sag, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en tydelig afklaring af, hvordan en så kompleks problemstilling skal håndteres, ligesom vi beder ministrene give os en klar anvisning på den fremtidige sagsbehandling på området. Når Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer ministrene til at gå ind i sagen, er det selvfølgelig også af hensyn til ejerne af ca. 750 sommerhusgrunde, der pt. er i en fastlåst situation med deres sommerhuse og ubebyggede grunde. De 11 områder på Holmsland Klit, som sagen drejer sig om, har både i Holmsland Kommune og sidenhen i Ringkøbing-Skjern Kommune været håndteret som sommerhusområder, hvorfra der er visse undtagelser i Naturbeskyttelseslovens §3. Årsagen til kommunens praksis skyldes primært, at de pågældende områder allerede var rigt udbyggede sommerhusområder, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992. Derfor kunne de efter kommunens vurdering ikke adskilles fra nabo-områderne med vedtagne lokalplaner, selvom områderne formelt set lå i landzone og først fik status af sommerhusområder efter den 1. juli 1992. DN klager over, at forvaltningen ikke har behandlet byggesagsansøgninger fra grundejere i de pågældende områder som sager, der skulle have dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller hvor en ansøgning om byggetilladelse alternativt skulle afvises. I stedet har kommunen behandlet sagerne, som vi behandler byggesagsansøgninger i alle andre sommerhusområder, hvor der som nævnt er visse undtagelser fra Naturbeskyttelseslovens §3. Hovedparten af byggesagerne har drejet sig om til- og ombygninger, om carporte, udhuse, overdækninger og garager. Andre har søgt om at bygge et nyt sommerhus på fundamentet af et gammelt hus. Selv hvis klagenævnet eller ministrene finder kommunens praksis kritisabel er der altså langt fra tale om, at der i modstrid med Naturbeskyttelsesloven er bygget 750 sommerhuse i beskyttet natur på Holmsland Klit. Det er da også vigtigt for mig at slå fast, at kommunen har handlet i god tro, når vi i årenes løb har sagsbehandlet ud fra en praksis, der bl.a. baserer sig på en dialog Miljøministeriet havde med Holmsland Kommune og Ringkøbing Amt i 1994. I et brev dateret den 19. april 1994 og underskrevet af miljøminister Svend Auken opfordrede ministeriet kommunen til at lade områderne med landzonestatus indgå i sommerhusområder via lokalplaner. ”For at opfylde planlovens bestemmelser om en entydig inddeling af landet i sommerhusområder, byzoner og landzoner har Miljøministeriet, Landsplanafdelingen under drøftelserne med Holmland Kommune tilkendegivet, at kommunen successivt bør overføre de resterende aftaleområder til sommerhusområder via lokalplaner.” Sådan skrev ministeriet, og derfor har først Holmsland Kommune og senere Ringkøbing-Skjern Kommune sidenhen truffet afgørelser ud fra en forudsætning om, at områderne skulle sidestilles med sommerhusområder, der var lokalplanlagt før 1. juli 1992. I 27 år er dette ikke blevet anfægtet, hverken af Ringkøbing Amt, af Miljøstyrelsen under deres §3-gennemgang eller af andre. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi derfor ikke haft grund til at tvivle på, at behandlingen af byggesager fra de pågældende områder skulle sidestilles med andre sommerhusområder. Har vi taget fejl, håber vi, at ministrene kan hjælpe med at finde en løsning på sagen, så de mange grundejere, der pt. står i en uafklaret situation, kan få klarhed. Og vi håber, at ministrene træffer beslutning om, hvordan sommerhusområderne skal administreres fremadrettet.

Annonce