Annonce
Leder

De sovende hunde og 2+1-vejen

Det sidste vi har brug for på nuværende tidspunkt, er at sende et signal til Christiansborg om, at vi alligevel ikke er enige om 2+1-vejen.

Det bedste er det godes værste fjende, hedder et gammelt ordsprog.

Det passer i den grad på den debat, Vestjyllands Andel har rejst om 2+1-vejen mellem Ringkøbing og Herning, efter at både direktør Steen Bitsch og formand Leif Haubjerg her i Dagbladet forleden udtalte, at de ikke finder en vej-opgradering optimal.

"Det bliver for det første en udfordring at gennemføre en 2+1-vej, fordi den går gennem flere byer og landsbyer. Vejarbejdet vil tage flere år og vil lamme trafikken i en periode på to-tre år - noget vi bestemt ikke har brug for. Desuden tror jeg ikke på, at en tresporet vej er nok til at klare de trafikmængder, som fremtiden byder på med Lalandia, Naturkraft og lastvognstrafikken", sagde Steen Bitsch. "Vi mener, at man som minimum bør undersøge muligheden for at bygge en helt ny motortrafikvej, som også giver optimale betingelser for Arla og Vestas i Lem", sagde Leif Haubjerg.

Ingen tvivl om, at det ville være mere optimalt at bygge en helt ny motortrafikvej. Helt optimalt ville det være at bygge en firsporet motorvej; den ville såmænd give mere trafikal og erhvervsmæssig mening end den berømt-berygtede Hirtshalsmotorvej.

Sådan ser verden bare ikke ud; især ikke efter, at vi har fået en ny rød-grøn regeringskonstellation, hvis begejstring for asfalt virker en kende mere afdæmpet end den forrige regerings. Vi skal være glade for, at der er sat penge af til en VVM-undersøgelse af, hvad der skal til for at udvide Rute 15 til en 2+1-vej. Og vi skal være jublende lykkelige, hvis det ender med, at vi faktisk får den vejudvidelse, som et samlet lokalt erhvervsliv hidtil har stået bag.

Ja, andre løsninger ville være mere optimale; men det har vi vidst hele tiden, ligesom vi hele tiden har vidst, at det bedste vi kan håbe på, er en opgradering af den eksisterende vej. Det sidste vi har brug for på nuværende tidspunkt, er at sende et signal til Christiansborg om, at vi alligevel ikke er enige om 2+1-vejen.

"Lad sovende hunde ligge", hedder et andet ordsprog. Det burde Vestjyllands Andel og andre virksomheder med samme tanker måske lægge sig på sinde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Skandale: Kan livet fortsætte uden Postnord?

Læserbrev: Hvordan har Postnord fundet af, at det kun er brevene, de taber på? De må have fundet løsningen på at skille koldt og varmt vand. Efter det er blandet... Meget fornuftigt har postbudene både breve og pakker med ud. Det er vel heller ingen ulempe for Postnord, at det er brevene, der er befordringspligt på. De har fået serveret en politisk malkeko. Det er ender vel med, at brevene må tage op til en måned om at komme frem... Allerede nu er det betydelig langsommere end med dagvognen på Christian Den Fjerdes tid. Hvem har fået problemerne? Politikerne. Hvem har skabt dem? Politikerne. Der er flere mistænkte. En af de hovedmistænkte er Kristian Jensen. Det passer med hans taktik fra skattevæsenet. De startede med at slagte aktiverne og fordele dem. Derefter trykkede de på digitaliseringsknappen. Så satte de sig ned. Undrede sig over, at svenskerne ikke løste problemet for dem... Man kan sige meget om svenskerne, men speciel dumme er de altså ikke... Det er en skandale med de milliarder, der allerede er pumpet i projektet. Senest har de sendt adskillige personer på permanent ferie, og har planer om at sende endnu flere samme vej. Bare rejsebureauerne har rejser nok til dem... Det er ren kukkeluk at bruge milliarder på det! Udbringning af pakker er der mange, der har kapacitet til. Skildpaddebrevene må kunne løses på anden vis. Quickbreve er næsten lige så dyre som pakker. Derfor kan man vel sende dem som en pakke? Anbefalede breve kan vel håndteres på samme måde? Udbringning af B- breve kunne for eksempel overdrages til kommunerne. Ved at tilføre flere ansatte kunne hjemmehjælperne sagtens løse opgaven. Der bliver hældt millioner/milliarder i Postnord, som kunne bruges til det. Samtidig kunne ældreplejen i eget hjem blive opgraderet. Hvis postbudet, ligesom i gamle dage, havde tjek på om alle var ok. på ruten. Sikken en tryghed, det kunne give. Skildpaddebrevene kunne måske alternativt distribueres sammen med reklamerne på ugebasis. Nu mener nogen i det politiske, at vi skal købe Postdanmark tilbage fra Postnord. Heldigt, at vi ikke har fået malet alle postkasserne endnu. Der bliver udgifter nok til biler, skilte, tøj og til svenskerne. Men big business for dem, der sælger maling og profiltøj. Kan livet fortsætte uden Postnorddanmark? Eller går det i stå?

Annonce