Annonce
Tarm

De små apoteker er i fare: Vi kan ikke leve af at sælge lægemidler

Hvis vi ikke havde vores salg af veterinærmedicin til landmændende kunne vi ikke opretholde den gode service med udbringniing af medicin til håndkøbsstederne hver dag, fortæller apoteker Louise Grysbæk. Hendes apoteker i Tarm, Skjern og Ølgod kan komme i fare, hvis forholdene for de små apoteker ikke forbedres. Arkivfoto: Morten Nielsen
Vi kan ikke længere leve af at sælge lægemidler, siger Louise Grysbæk, der er apoteker i Tarm, Skjern og Ølgod.

Tarm-Skjern: I øjeblikket koster det apoteker Louise Grysbæk over 13 kroner at lave en hurtig ekspedition af et lægemiddel til en borger.

Til en normal ekspedition får apoteket 5,50 kroner per pakning medicin. I 2015 fik apoteket næsten 11 kroner per pakning.

- Vi kan ikke længere leve af at sælge lægemidler til borgerne. Det er jo ellers det, jeg synes er apotekernes kerneydelse, at sælge og rådgive borgerne om lægemidler, siger Louise Grysbæk, der er apoteker i Tarm, Skjern og Ølgod.

Hvis det ikke var for en stor omsætning af medicin til dyr, så var der ingen forretning i at drive de tre apoteker, der hver dag sender medicin ud til 12 håndkøbssteder.

- Fordi vi alligevel er ude at køre med medicin til landmændene, så kan vi køre ud med medicin til håndkøbsstederne hver dag, forklarer Louise Grysbæk.

Apotekerne i hele landet omfordeler penge, så der går penge fra by-apotekerne til landapotekerne, så hele landet er dækket af apoteker og apoteksfilialer.

Annonce

Bruttoavance

Problemerne skyldes den bruttoavanceaftale, som Sundhedsministeriet indgår med Danmarks Apotekerforening hver andet år.

Alle danske apoteker må kun tjene et vist beløb. Hvis de tjener mere, får de et mindre beløb for hver pakning, de ekspederer.

Siden 2015 er der kommet 183 apoteker. Udgifterne til de ekstra apoteker har branchen fået hjem ved at sælge andre varer, som er naturligt tilknyttet et apoteksvirksomhed, for eksempel vitamintilskud, solcreme og lignende. Dermed er betalingen for medicinudlevering faldet. De små apoteker har mindre salg af andre varer og bliver derfor hårdere ramt.

Landdistrikternes Fællesråd har henvendt sig til erhvervsministeren og til sundheds- og ældreministeren om problemet.

I en pressemeddelelse peger rådet på, at en lukning af de mindre apoteker især vil gå ud over befolkningen i landdistrikterne.

Sundhedsminister Magnus Heunicke siger i dag i Avisen Danmark, at han vil arbejde for en omfordeling, så apoteker i centre og større byer kommer til at hjælpe de pressede landapoteker.

OK med omfordeling

Det er en løsning, som apoteker Henning Lukasen fra Ringkøbing Apotek godt kan gå ind for.

- Hvis der fortsat skal være apoteker spredt ud over hele landet, så skal land-apotekerne have hjælp fra de større apoteker, der sælger flere tilknyttede varer,. Her i Ringkøbing har vi stor glæde af turisterne siger han.

Han driver apoteker i Ringkøbing, Hvide Sande og Videbæk og leverer til syv håndkøbsudsalg.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

En ommer: Lad dog Skjern Produktforretning få lov at udvide

Læserbrev: Hvad er det, teknik og miljøudvalget spænder ben for? I disse grønne omstillingstider, endelig er der en virksomhed, der vil vækste, som I så vil bremse. Hvorfor kan produktforretningen ikke få lov at udvide med en ny hal? Jeg forstår da godt dit synspunkt, John Christensen, med at det er træls, at man har investeret i industrigrunde, som ikke er i brug. Det kunne ellers blive et flot syn med 4-6 meter høje rustne metalskrot-bunker i Skjern industrikvarter, har I tænkt på dette? Hvad så, hvis Ådum autoophug og Ringkøbing autoophug også vil udvide? Så skal de jo også flytte ind i industrikvarteret, som jo så snart ville blive for lille, men fantastisk farvestrålende at se på. Nej prøv for en gangs skyld ikke at se på kroner og øre, men brug den fornuftige del af hovedet. Er der nogle, der kan finde bedre placeringer til disse industrier end der, hvor de nu ligger? Hvem generes af Skjern produkthandel, hvor den er i dag? Jeg har læst om en tidligere miljømedarbejder ved kommunen, at der aldrig har været problemer med miljøet, så hvorfor prøve at tvinge dem til at flytte. Måske ud af kommunen, og væk er både arbejdspladser og skattekronerne. Men det har I jo prøvet før med HV transport i Hover. Synes I, det var en god ide? Hvor mange arbejdspladser og skattekroner kostede det? At man kan fejle én gang er da ikke ensbetydende med, at kommunen skal blive ved med dette. Jeg tror ikke, der er ret mange, som kører forbi Ringkøbingvej 17, der er klar over, hvad der ligger fantastisk flot gemt bag beplantede jordvolde og træer, nej lad blot dem udvide, hvis de har brug for dette. Måske til et par nye medarbejdere, som så kunne betale skat i kommunen. Og det kunne måske også være tænkeligt, at virksomheden også kunne lave mere overskud, som så kunne komme kommunekassen til gode. Det ville i hvert fald ikke ske, hvis den skulle flytte til industrikvarteret. Det er en ommer, teknik og miljøudvalg. Brug den fornuftige del af hovedet denne gang.

Annonce