Annonce
Indland

De Frivillige er en letbenet og tunghjertet fængselskomedie

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Komedien "De Frivillige" med Anders Matthesen i hovedrollen har noget interessant på hjerte, mener anmeldere.

"De Frivillige" er en velspillet og vellykket komedie om livet som indsat på varetægtsfængslets isolationsgang, hvor de uskrevne regler hersker blandt dem, de andre ikke vil lege med.

Det mener flere danske anmeldere, der roser instruktør Frederikke Aspöck for at have godt fat i dirigentrollen.

Men den farverige fængselskomedie er også en "harmdirrende kritik af finanssektorens opportunisme", som Soundvenue formulerer det.

I filmen spiller Anders Matthesen den pædofilianklagede håndboldtræner Niels, der styrer isolationsgangens kor med fast hånd. En dag dukker den smarte og økonomisk kriminelle finansmand med tenorstemme Markus Føns (Jacob Hauberg Lohmann) op, og så er fængselsfreden forbi.

Ekstra Bladets anmelder Henrik Queitsch kalder filmen et psykologisk drama "med noget interessant på hjerte" og "et ordentligt skvæt sort humor i blandingen".

Især Matthesens rolle får ros i Politiken.

Her skriver anmelder Kim Skotte, at Anders Matthesen "giver kød og blod med en antydet autoritet og en underspillet sårbarhed, der nærmest kortslutter alle ens forventninger til en rolle af den karakter.

Informations anmelder Katrine Hornstrup Yde kalder komedien "vellykket".

- "De Frivillige" er en både letbenet og tunghjertet komedie om at lære at rumme nogen, der har sider, man aldrig ville kunne rumme, skriver Yde.

Fængselskomedien er bedst, når den "til perfektion spidder samfundet og sammenstødet mellem selvudnævnte foreningskonger og kold kapital", mener Jyllands-Postens anmelder Frederik Asschenfeldt Vandrup.

Desværre indfrir "De Frivillige" ifølge flere af anmelderne ikke helt sit potentiale. Anmelderne kritiserer især filmens slutning - dog uden at afsløre for meget.

- Hun (Frederikke Aspöck red.) bruger de indsatte som midler til at opnå sit egentlige mål, nemlig at servere en kindhest til finansverdenens fribyttere, skriver Soundvenue.

- Slutfacit på regnestykket bliver næsten for dystert realistisk et punktum til den ellers lyse og stringent fortalte fantasi om livet inden for murerne, tilføjer Jyllands-Posten.

Politiken giver "De Frivillige" fire hjerter, mens Jyllands-Posten, Ekstra Bladet og Soundvenue begge giver fire stjerner. Information uddeler hverken hjerter eller stjerner.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester om sommerhussag: Kommunen har handlet i god tro

Læserbrev: Dagbladet har de seneste dage skrevet om den såkaldte sommerhussag, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget over Ringkøbing-Skjern Kommunes administration af Naturbeskyttelsesloven i sommerhusområder på Holmsland Klit. DN har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med anmodning om, at Statsforvaltningen går ind i sagen, hvis klagenævnet ikke gør det, og har efterfølgende bedt miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup gå ind i sagen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at Ringkøbing-Skjern Kommune bakker op om DN’s ønske om, at ministrene går ind i sagen, hvilket kommunen da også i denne uge har skrevet i et brev til de to ministre. Det er en kompliceret sag, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en tydelig afklaring af, hvordan en så kompleks problemstilling skal håndteres, ligesom vi beder ministrene give os en klar anvisning på den fremtidige sagsbehandling på området. Når Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer ministrene til at gå ind i sagen, er det selvfølgelig også af hensyn til ejerne af ca. 750 sommerhusgrunde, der pt. er i en fastlåst situation med deres sommerhuse og ubebyggede grunde. De 11 områder på Holmsland Klit, som sagen drejer sig om, har både i Holmsland Kommune og sidenhen i Ringkøbing-Skjern Kommune været håndteret som sommerhusområder, hvorfra der er visse undtagelser i Naturbeskyttelseslovens §3. Årsagen til kommunens praksis skyldes primært, at de pågældende områder allerede var rigt udbyggede sommerhusområder, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992. Derfor kunne de efter kommunens vurdering ikke adskilles fra nabo-områderne med vedtagne lokalplaner, selvom områderne formelt set lå i landzone og først fik status af sommerhusområder efter den 1. juli 1992. DN klager over, at forvaltningen ikke har behandlet byggesagsansøgninger fra grundejere i de pågældende områder som sager, der skulle have dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller hvor en ansøgning om byggetilladelse alternativt skulle afvises. I stedet har kommunen behandlet sagerne, som vi behandler byggesagsansøgninger i alle andre sommerhusområder, hvor der som nævnt er visse undtagelser fra Naturbeskyttelseslovens §3. Hovedparten af byggesagerne har drejet sig om til- og ombygninger, om carporte, udhuse, overdækninger og garager. Andre har søgt om at bygge et nyt sommerhus på fundamentet af et gammelt hus. Selv hvis klagenævnet eller ministrene finder kommunens praksis kritisabel er der altså langt fra tale om, at der i modstrid med Naturbeskyttelsesloven er bygget 750 sommerhuse i beskyttet natur på Holmsland Klit. Det er da også vigtigt for mig at slå fast, at kommunen har handlet i god tro, når vi i årenes løb har sagsbehandlet ud fra en praksis, der bl.a. baserer sig på en dialog Miljøministeriet havde med Holmsland Kommune og Ringkøbing Amt i 1994. I et brev dateret den 19. april 1994 og underskrevet af miljøminister Svend Auken opfordrede ministeriet kommunen til at lade områderne med landzonestatus indgå i sommerhusområder via lokalplaner. ”For at opfylde planlovens bestemmelser om en entydig inddeling af landet i sommerhusområder, byzoner og landzoner har Miljøministeriet, Landsplanafdelingen under drøftelserne med Holmland Kommune tilkendegivet, at kommunen successivt bør overføre de resterende aftaleområder til sommerhusområder via lokalplaner.” Sådan skrev ministeriet, og derfor har først Holmsland Kommune og senere Ringkøbing-Skjern Kommune sidenhen truffet afgørelser ud fra en forudsætning om, at områderne skulle sidestilles med sommerhusområder, der var lokalplanlagt før 1. juli 1992. I 27 år er dette ikke blevet anfægtet, hverken af Ringkøbing Amt, af Miljøstyrelsen under deres §3-gennemgang eller af andre. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi derfor ikke haft grund til at tvivle på, at behandlingen af byggesager fra de pågældende områder skulle sidestilles med andre sommerhusområder. Har vi taget fejl, håber vi, at ministrene kan hjælpe med at finde en løsning på sagen, så de mange grundejere, der pt. står i en uafklaret situation, kan få klarhed. Og vi håber, at ministrene træffer beslutning om, hvordan sommerhusområderne skal administreres fremadrettet.

Annonce