Annonce
Kultur

De er Ringkøbings hukommelse: Lokalhistorisk Arkiv udgiver bog med 10 sande historier

I Ringkøbing Lokalhistoriske arkiv arbejder 16 frivillige med at samle arkivalier. Foto: Jørgen Kirk
Ny udgivelse med 10 spændende Ringkøbinghistorier præsenteres lørdag den 9. november ved arrangementet Arkivernes Dag.

RINGKØBING: "Husker du - eller er det glemt?"

Det er den rammende titel på en ny bog, der præsenteres for offentligheden lørdag den 9. november.

Bogen udgives nemlig af Ringkøbing Lokalhistorisk Arkiv i samarbejde med Rasmussens Bogtrykkeri; og Lokalhistorisk Arkiv kan man vist roligt kalde for "byens hukommelse".

I alt fald er de 10 historier om begivenheder, virksomheder og personer fra Ringkøbing og Rindum, som bogen rummer, alle fundet i gemmerne på Lokalhistorisk Arkiv, og er skrevet af arkivets frivillige.

Her i det kønne lille hus på Herningvej 8 - meget passende lige ved siden af museet - arbejde 16 frivillige intenst på at samle alle mulige minder om Ringkøbings fortid.

Og hvis man tror, at de mest interesserer sig for de store begivenheder, tager man helt fejl. Dem vil de selvfølgelig også gerne bevare for eftertiden; men de vil mindst lige så gerne have ganske almindelige historier om ganske almindelige menneskers liv - både i form af billeder og tekst, fortæller Jørn E. E. Nielsen, der arkivets tovholder på bogprojektet.

Annonce
Det er et kæmpearbejde at samle og katalogisere alle de materialer, der kommer ind.

Neddykning i arkivet

Mange husker endnu værtshuset "Sorte Louis" i Vester Strandgade og Poul Erik Bæks moderne industrieventyr med SodaStream. Men hvor mange erindrer personer som konsul Niels Høy og den navnkundige Jens Konge, virksomheder som den store mergelindustri i Rindum og Schiønnings Vinhandel, der solgte strandingsrom. Og så er der jo også historien om, hvordan den verdensomspændende epidemi, den spanske syge, ramte Ringkøbing.

- På arkivet har vi en masse gode og dejlige historier, som vi gerne vil dele med andre. Det er synd, hvis de bare ligger og samler støv hos os, så vort formål med bogen er først og fremmest at formidle de historier, siger Jørn E. E. Nielsen.

Han og de øvrige frivillige håber også, at den nye bogudgivelse gør flere opmærksomme på arkivets eksistens, og at de vil bruge dete, enten ved at søge oplysninger eller aflevere arkivalier.

Det kan være alt muligt: Fotos, smalfilm, foreningsprotokoller, virksomhedsregnskaber - og intet er for "småt", understreger Jørn E. E. Nielsen.

- Noget af det, vi faktisk mangler allermest er for eksempel billeder af arbejdspladser og butikker, folks almindelige dagligliv og for eksempel de mere glemte og ydmyge hjørner af byen, der ikke så ofte er blevet fotograferet. Og så mangler vi især arkivalier fra Rindum, tilføjer han.

En årlig udgivelse

Jørn E. E. Nielsen håber, at bogudgivelsen vil skubbe til interessen for lokalhistorisk arkiv og for at bevare historierne om byen for eftertiden. Og bliver bogen - der trykkes i 500 eksemplarer - en succes, vil han ikke udelukke, at der vil komme flere lokalhistoriske udgivelser fra arkivet.

Karl Hansen fra Rasmussens Bogtrykkeri, der har udgivet lokalhistoriske skrifter fra andre arkiver, glæder sig over at være med til at udgive ét fra hjembyen. Han mener også, at der bør være grundlag for et lokalhistorisk skrift i Ringkøbing - ikke mindst, nu da arkivet har fået ordentlige bygningsmæssige forhold.

- Der er mange gode historier fra Ringkøbing og Rindum på vej i glemmebogen, men det kræver noget at finde dem frem og få dem skrevet, siger han.

Bogen præsenteres ved et åbent hus arrangement på Arkivernes Dag lørdag den 9. november klokken 13 til 17. Her vil de frivillige også fortælle om arkivet og vise interesserede rundt.

Digitalisering af fotos og dokumenter er en af lokalhistorisk arkivs store udfordringer.
Huset på Herningvej er ringkøbingensernes fælles hukommelse. Her samles stort og småt fra Ringkøbings og Rindums historie.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

De små snublesten - og det brændende spørgsmål til dig, der skændede gravstenene

Når du læser disse linjer, er jeg på vej mod Berlin. Engang Hitlers heilende nazi-inferno af en by. Senere en delt by, hvor murens iskolde zigzag-ar adskilte familier og venner. I dag en hjertelig og åben by, som - parallelt med alt det sprudlende og sjove - hele tiden minder verden om fortidens grusomheder. Berlin er byen, hvor mange tusinde Stolpersteine, snuble-sten, sætter små messing-mindesmærker i fortovene. Hver eneste sten er et minde over ét af de myrdede ofre for nazisterne. Messingstenene ligger foran de huse, hvor ofrene boede. På dem står der meget lidt og forfærdeligt meget: Et navn. En fødselsdato. En deportationsdato. Stedet for mordet: Auschwitz, Neuengamme, Sachsenhausen eller hvad dødsfabrikkerne ellers hed. Også på andre måder minder Berlin og Tyskland hele tiden sig selv og os andre om det, der aldrig må glemmes og aldrig må gentages. Som i den 19.000 kvadratmeter store 'skov' af betonsøjler, der er rejst tæt ved Brandenburger Tor til minde om de myrdede jøder. Som på Gleis 17 på S-bahnstation Grünewald - perronen, hvorfra nazisterne deporterede deres ofre direkte til udryddelseslejrene. Som i det jødiske museum, hvor arkitektur og udstilling i forening gør den besøgende svimmel og kvalm. Som gennem sporene efter Berlinmuren; spor, som man igen kun ser, hvis man kigger ned på fortovet netop der, hvor zigzag-arret er markeret. Over gadeplan er Øst- og Vestberlin i dag mange steder svære at skelne fra hinanden. Det samme er vi mennesker, når vi kigger ordentligt på hinanden. Er du jøde, asatroende eller grundtvigianer? Buddhist? Missionsk? Muslim? Katolik? Ateist? Hvad du end tror eller ikke tror på; uanset din hudfarve og din herkomst - så er du et menneske. Du skal behandles som ét, ligesom du skal behandle andre som netop det, de er: Mennesker. Tysklands mange 'Denkmahls' holder erindringens sår åbne for de, der tør røre ved dem. Når jeg om lidt går rundt i Berlin, vil jeg som altid kigge ned mod snublestenene i respekt for dem, der blev myrdet. Når jeg ser op igen, ville jeg gerne - ansigt til ansigt - møde ét af de mennesker, der valgte at markere Krystalnatten ved at skænde jødiske gravsten med maling og klistre nazistiske jødestjerner på postkasser. Dybest set har jeg bare ét spørgsmål: Hvorfor?

Annonce