Indland

Datatilsynet vil genvurdere lov om udpegning af ledige

Datatilsynet vil genvurdere lov om udpegning af ledige, efter den er blevet kritiseret af flere eksperter.

Datatilsynet vil nu genvurdere en ny lov, som giver jobcentre lov til at samkøre ledige borgeres personfølsomme data som alder, herkomst, sundhed og uddannelse.

Det skriver Fagbladet 3F.

Loven, der også give jobcentre lov til at vurdere lediges evne til at komme i job, blev vedtaget i folketinget den 30. april i år.

Flere eksperter har efterfølgende kritiseret loven for at være problematisk i forhold til privatlivets fred.

Datatilsynet vil derfor genvurdere loven, da det mener, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) ikke udpegede den del af lovforslaget, da tilsynet fik lovteksten fremsendt under høringsperioden.

- Det er rigtig ærgerligt for alle parter, at Datatilsynet ikke i første omgang blev gjort opmærksom på alle de relevante dele af lovforslaget, siger Christina Angela Gulisano, der er direktør for Datatilsynet, i en pressemeddelelse.

Ifølge Hanne Marie Motzfeldt, der er lektor i digital forvaltning ved Københavns Universitet, er en lignende situation ikke sket før:

- Det er helt vildt, som de har kørt med Mørkelygten. Jeg kan ikke komme på noget eksempel, jeg har aldrig set det her før. Det er svært at finde ord, siger hun til fagbladet.

Advokat Catrine Søndergaard Byrne, der har speciale i persondata og ansættelsesret, er ligeledes kritisk overfor, at loven er blevet vedtaget uden yderligere diskussion.

- Det er så indgribende et værktøj at tage i brug, at vi begynder at lave individuelle forudsigelser på baggrund af data og mønstre, og at man pludselig lovgiver om det på den her måde, er stærkt problematisk, siger hun til fagbladet.

- Det er ikke fordi, at det nødvendigvis er ulovligt, men hvis vi går ned ad den vej, skal vi være meget forsigtige med det og ikke vedtage det uden tilbundsgående undersøgelse eller dybdegående diskussion.

Fagbladet har uden held forsøgt at få en kommentar fra STAR.

/ritzau/

0/0

Tophistorier

Annonce
Erhverv For abonnenter

Høhotel, laks og islændere: Skjern BnB går nye veje

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Stafet for Livet: Over 200.000 kroner til kampen mod kræften

Erhverv

Et paradis for islændere: Landi-Askja på opdagelse omkring Skjern Å

Danmark For abonnenter

Thorbjørn har skabt millionforretning på influencere: Branchens omsætning kan tredobles i år

Tophistorier

Skjern For abonnenter

Galleri: 581 deltog i stafet for livet

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Tarm For abonnenter

73-årig giver atter Europa pedal: Mads Peder cykler ny cykel hjem fra Italien

Navne For abonnenter

Henriette blev kun 33 år: Hun nåede ikke med til barnedåb

Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Ringkøbing IF

Brændte chancer og store forsvarsfejl kostede nyt nederlag

Annonce