Annonce
Indland

Danskerne vil give supermarkedernes overskudsmad til hjemløse

Supermarkedernes overskudsmad bør gå til hjemløse, svarer ni ud af ti danskere i en ny undersøgelse fra forbrugerorganisationen Stop Spild Af Mad. Idéen bakkes op af De Samvirkende Købmænd.

Hvert år smider supermarkeder mere end 163.000 ton mad ud. Men i stedet for at smide maden i skraldespanden, bør den gives til hjemløse og andre trængende.

Det svarer knap ni ud af ti af de adspurgte i en ny undersøgelse gennemført af Danmarks største organisation mod madspild, Stop Spild Af Mad.

Samtidig mener knap halvdelen af de 991 adspurgte, at det er hos supermarkederne, det største potentiale for at reducere madspildet ligger.

»Idéen om at nedbringe madspildet og samtidig hjælpe hjemløse og socialt udsatte er utroligt vigtig. Vi skal sikre, at den store mængde overskudsmad, vi i dag ser fra blandt andet supermarkeder og fødevarevirksomheder, kan skabe glæde hos samfundets svageste,« siger stifter af Stop Spild Af Mad Selina Juul.

Stop Spild Af Mad og en række partnere arbejder i øjeblikket på et nyt landsdækkende initiativ mod madspild. Projektet hedder »Overskudsmad« og er et IT-båret system, som giver detailforretninger, fødevareproducenter, bagerier og andre fødevareaktører mulighed for gratis at donere overskudsmad til eksempelvis lokale herberger, krisecentre og asylcentre. Det fortæller projektleder Thomas Fremming:

»Formålet med systemet er at sikre, at der ikke bliver smidt god og holdbar mad ud, men i stedet bliver skabt en direkte forbindelse mellem dem, der har for meget, og dem med begrænsede ressourcer,« siger han.

Tanken er, at de virksomheder, der ønsker at donere overskudsmad, eksempelvis lokale supermarkeder, registrerer sig og efterfølgende opretter en donation, hvor de skriver, hvilken mad de ligger inde med, samt hvor meget og hvornår den kan afhentes. Tilsvarende registrerer herberger og centre sig i systemet, hvorefter de automatisk får besked om, hvilken mad der er i udbud, og hvor den kan hentes.

»En række store og vigtige aktører i fødevarebranchen har allerede tilkendegivet, at de støtter projektet, og at de ser frem til at bruge systemet. I øjeblikket er vi ved at gennemføre de sidste tests, og de ser rigtig lovende ud. Men vi må desværre konstatere, at reglerne på fødevareområdet er meget tunge. Ikke mindst de store registrerings- og administrative krav, der er til supermarkeder, som ønsker at donere overskudsmad,« siger Thomas Fremming.

I brancheorganisationen De Samvirkende Købmand er man enig i, at det er en god idé at lade overskudsmaden gå til hjemløse, fortæller administrerende direktør John Wagner:

»Vi skal alle gøre en stor indsats for at undgå madspild. Det vil sige, at det er vigtigt, at vi i samarbejde får organiseret den mad, som vi ikke kan nå at få solgt inden udløbsdatoen. Det er helt oplagt, at den kommer folk på eksempelvis herberger til gavn,« siger han

Ligesom Stop Spild Af Mad mener han, det er nødvendigt at se kravene efter, hvis det skal kunne lade sig gøre.

»Nogle af reglerne er selvfølgelig nødvendige, da vi skal sikre os, at den mad, der bliver spist, er sundhedsmæssigt i orden, men andre regler er der grund til at kigge efter, herunder nogle skatte- og momsregler,« siger John Wagner.

Tal fra Miljøstyrelsen viser, at detailforretninger hvert år smider 163.000 ton overskudsmad ud, hvilket vil sige madvarer, der ikke har overskredet sidste anvendelsesdato eller »mindst holdbar til«.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lad ikke besparelser ramme teatret: Teatret Om giver farve til kommunen

Læserbrev: Mon ikke de fleste læsere er klar over, at det ikke bliver nogen nem opgave for Byrådet at få balance i kommunens budget, og situationen bliver næppe mere tilfredsstillende af, at en uretfærdig fordeling af pengene imellem landets kommuner har nødvendiggjort besparelserne. I bestyrelsen for Teatret Om håber vi selvsagt, at besparelserne ikke rammer Teatret, så Teatret kan bevares, og så der er mulighed for også i 2022 at lave en festival for hele kommunen. Lige nu er vi så stolte af festivalen, som skabte så meget røre og opmærksomhed. Tak til de mange, som bidrog til festivalens succes. I min optik er der fem gode grunde til, at besparelserne ikke bør ramme Teatret Om: 1. Teatret Om er hele kommunens egnsteater. Teatret fortæller om de mennesker, der har boet i Naturens Rige, og mange af forestillingerne vækker opmærksomhed i hele Regionen. Teatret har fortalt om Mylius Erichsen, historier fra havet er fortalt gennem “Lighthouses”, og livet ved Bundsbæk Mølle har også været en ramme for teatret. 2. Teatret skaber opmærksomhed om Ringkøbing-Skjern Kommune både nationalt og internationalt. I forbindelse med Aarhus som Europas Kulturhovedstad i 2017 fik teatret en central rolle og var med til at gøre året til hele Regionens kulturbegivenhed. Teatret optræder i det hele taget mange forskellige steder både i Danmark og uden for landets grænser - og hver gang er det med til at manifestere Ringkøbing-Skjern Kommune som en stærk kulturkommune. 3. Teatret gør meget ud af at være synlig i hele kommunen. Vi har netop afviklet Ur-nat festivalen, og heldigvis har festivalen skabt opmærksomhed og begejstring rundt i hele kommunen. Det har været dejligt at opleve. Vi er stolte af at blive brugt, og vi er stolte af at være en del af Naturens Rige. Lige nu arbejder vi på at hjælpe med at formidle visionerne om Naturkraft - vi ser mange muligheder for samarbejde mellem Naturkraft og Teatret Om. 4. Ringkøbing-Skjern Kommune har et stærkt fritidsliv, som giver kommunen berettiget opmærksomhed i hele landet. Det kan man kun være stolt af. Men jeg synes også, at et mangfoldigt kulturliv er godt for kommunen. Et alsidigt kulturliv understøtter det gode liv i kommunen. Jeg synes, Teatret Om er en af hjørnestenene i kommunens levende kulturliv, og Teatret er med til at give kulturlivet farve. 5. Jeg synes Teatret Om giver overskud på kulturbalancen i kommunen. Men Teatret Om gavner også den økonomiske handelsbalance. Ganske vist betaler Ringkøbing-Skjern Kommune 1 million kroner i tilskud til Teatret Om. Det er mange penge. Men for hver krone, som kommunen giver, kommer der to kroner fra staten, og hertil kommer masser af indtægter fra fonde, salg af forestillinger og fra projekter. Det er mange penge, som på den måde flyder ind i kommunen og som skaber arbejdspladser til ni personer. Både tilskuddet og den kommunale bevilling til festivalen skaber aktivitet og udvikling i kommunen. Hver dag arbejdes der seriøst med en fortsat udvikling af teatret, så det gennem sine udtryksformer kan sætte sit præg på tidens aktuelle dagsordener. I al beskedenhed synes jeg, at Teatret Om på den måde har gjort et flot stykke arbejde for os alle sammen.

Annonce