Annonce
Danmark

Danskere: Ligestilling? - Det har vi da

I bestræbelserne for ligestilling har ligeløn været et kampområde og er det stadig. For fagforeningen Djøf handler det nu optjening af pensionsmidler. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Mange danskere tror, at kampen for ligestilling mellem kønnene er vundet. Det er den bare ikke, fastslår Djøf og professor.

Ligestilling: Er mænd og kvinder blevet så lige, at det ikke rigtigt giver nogen mening at kæmpe videre for ligestilling?

I en undersøgelse fra Megafon erklærer et flertal af danskerne sig i hvert fald enige i, at kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Selv blandt kvinderne er der 38 procent, der er enige i formuleringen om, at kønskampen nu er gået for vidt.

Undersøgelsen er foretaget af Megafon for akademikernes fagforening, Djøf. Men det overrasker fagforeningens formand, Henning Thiesen, at så mange danskere mener, at kønskampen bør stoppe nu:

- Det kommer bag på mig, må jeg indrømme. For i Djøf har vi den opfattelse, at der er langt igen, før der er reel ligestilling mellem mænd og kvinder og mellem piger og drenge, siger formanden.

Han håber ikke, at lige så mange af hans egne medlemmer som mener, at kønskampen er et overstået kapitel.

Djøf har indført kønskvoter i sine bestyrelser og har arbejdet for at få Folketingets medlemmer til at underskrive et ligestillingsløfte. Der er dog kun 74 af af Folketingets 179 medlemmer som har skrevet under.

Annonce

Undersøgelsen kort

Megafon har for Djøf spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne, om de er "enige", "uenige" eller "hverken eller" i følgende budskab: "Kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt".

43 procent var enige i det udsagn, mens 36 procent var uenige.

Blandt mændene var 48 procent enige, og kun 30 procent var uenige.

Blandt kvinderne var 38 procent enige i udsagnet, mens 42 procent var uenige.

Kilde: Djøf/Megafon

Kommer ikke ud af stedet

Når kun 74 af Folketingets medlemmer har skrevet under på jeres ligestillingsløfte, så kan det vel ikke undre, at mange almindelige danskere også tænker, at den kønskamp gider vi ikke høre mere om?

- Den pointe kan du godt have. Men så meget desto vigtigere er det, at vi holder fast i den her debat. Det er efter min mening en samfundsopgave, som alle må være med til at løfte.

Rent lovgivningsmæssigt er der vel også lighed mellem kønnene, så måske tænker folk, at kvinderne bare må gå ud og tage den ret, de har?

- Ja der kunne jo godt aflejre den mening hos folk, at det nok er på plads, for det har vi snakket om de sidste 40-50 år. Og det er rigtigt, at vi har snakket meget om det, men vi er ikke kommet så frygtelig meget ud af stedet, siger Henning Thiesen.

- Vi halter langt efter vores nordiske naboer på det her område. Hvis vi for eksempel kigger på, hvordan kvinderne er repræsenteret i ledelserne i både den offentlige og private sektor, så ligger Danmark på en 95. plads i en international undersøgelse. Det her viser bare, at der er lang vej igen, siger Henning Thiesen.

Den danske mentalitet

Pernille Tanggaard Andersen er ikke så overrasket over, at ligestillingskampen er lidt lunken blandt danskerne. Hun er sociolog, professor ved Syddansk Universitet og har forsket i ligestilling på arbejdsmarkedet:

- Det passer meget godt med den forestilling, vi ved, der er i befolkningen. Den går på, at vi har arbejdet med ligestilling i mange år, og nu er de problemer med uligheder løst, siger hun men bakker Djøf op i, at der bestemt ikke er ligestilling på det danske arbejdsmarked:

- Der er stadig rigtig mange problemer, barrierer og slagsmål at tage i forhold til lighed mellem kønnene. Men det er som om, det passer dårligt med den danske mentalitet at gå ind og regulere med eksempelvis kvoter, som man gør med succes i andre nordiske lande. I Danmark er det nogle andre fortællinger, der løber. De går på, at det skal man ikke blande sig i, det er folks eget ansvar, det skal være den mest kvalificerede og det løser sig selv. Det mudrer billedet, så det ikke bliver tydeligt, at der stadig er ulighed i mange sammenhænge, siger hun.

Danskernes holdning til ligestillingskampen indgår i en større undersøgelse om danskernes holdninger og politiske præferencer. 1127 svarpersoner medvirker i Megafons undersøgelse.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vil Socialdemokratiet skabe et Danmark i ubalance?

Læserbrev: Det glæder mig, at Socialdemokratiet efter massivt pres fra befolkningen og samtlige af folketingets partier har droppet planerne om at skære millioner i støtten til landets fri- og privatskoler. Det betyder, at ni skoler i Midtjylland kan ånde lettet op – for de planlagte besparelser ville have tvunget dem til at lukke og slukke. At det ikke sker, er en kæmpe gevinst for de små sogne, som er dybt afhængige af skolernes overlevelse. Desværre er Socialdemokratiets ambitioner om at skade landdistrikterne ikke lagt helt i graven. Det gælder flere centrale områder, hvor Venstre har kæmpet for et Danmark i bedre balance. En af disse er bredbåndsdækningen. For selvom, at Danmark er en af de mest digitaliserede samfund i verden, kan udviklingen ikke mærkes i alle dele af landet. Venstre arbejder derfor hårdt for en tidssvarende og tilgængelig digital infrastruktur i hele Danmark. Med vores ambitiøse bredbåndspulje har vi fra 2016-2018 givet tilskud til hurtigere internet til mere end 12.000 danske adresser – heraf 2.070 i Midtjylland. Målet var de tyndt befolkede områder, hvorfor det var helt naturligt at over 98 pct. af adresserne var i landzoner, sidst bredbåndspuljen blev uddelt. Disse initiativer var strengt nødvendige, da vi overtog regeringsmagten i 2015, hvor den afgåede socialdemokratiske regering havde overset området. Det samme gør sig gældende nu, hvor den nye socialdemokratiske regering ikke viderefører vores succesfulde bredbåndspulje i deres finanslovsforslag for 2020. Det bekymrer mig oprigtigt. For det er ikke rimeligt, at nogle danskere har begrænset adgang til eksempelvis kontakt med det offentlige eller en arbejdsdag hjemmefra. Ej heller skal forældre i landdistrikterne have flakkende internetforbindelse, når de logger på skolernes kommunikationsplatform Aula. Torsdag indkaldte Venstre Klima- Energi- og Forsyningsministeren Dan Jørgensen til samråd for at høre, hvordan ministeren vil sikre bedre bredbåndsdækning i alle dele af landet. Ministeren blev irriteret over, at vi kigger ham over skulderen. Men det er vi jo nødt til. For tænk sig, hvad der kunne være sket, hvis vi ikke havde kigget Børne- og undervisningsministeren over skulderen i debatten om friskolerne. Der tegner sig et mønster i Socialdemokratiets politik, som desværre ikke stopper ved friskolerne og bredbåndsdækningen. Venstre har gennemført en fødevare- og landbrugspakke, som udover at sikre landbruget gode rammevilkår, øger væksten og arbejdspladserne. Jeg er stolt af dansk landbrug, som er et af de mest klima- og miljøeffektive i EU, og jeg ved, at vi kan blive endnu bedre. Det skal vi arbejde sammen for at sikre. Men det er ikke den rigtige løsning at tilbagerulle fødevare- og landbrugspakken, som flere af regeringens støttepartier peger på. Strengere regulering vil tvinge produktionen til udlandet og i sidste ende ikke gøre noget godt for hverken klimaet eller de jobs i fødevareindustrien. Det undrer mig, hvis Socialdemokratiet vil ændre Venstres fødevare- og landbrugspakke, og dermed risikere danske arbejdspladser i landdistrikterne. God infrastruktur gør ligeledes livet lettere for borgerne i landdistrikterne. Det kan være hæmmende for både vækst og velfærd, når kollegerne eller mor og far er fastlåst i trafikken. Derfor prioriterede Venstre at investere i flere og bedre veje, da vi sidst sad i regering. Vi afsatte penge til at lukke motorvejshullerne om Herning og udvide både rute 15 til Ringkøbing og rute 34 til Skive. Det ærgrer mig, at Socialdemokratiet har sat området helt på standby. Samtidigt prioriteres flere dyre jernbaneprojekter, som man langt fra får glæde af i alle dele af landet. På denne baggrund bliver vi nødt til at spørge: Hvad har Socialdemokratiet tænkt sig at gøre for at forhindre et Danmark i ubalance?

Skjern For abonnenter

Sammenlægning af andelskasser: Faster Andelskasse beholder styrkeforholdet - og har tjekket bøgerne efter

Skjern

Faster Andelskasse skal sammenlægges med københavnsk pengeinstitut

Annonce