Annonce
Rejser

Dansker bosat i Beograd: - Det er en meget kulturel by

Der er altid en god café i nærheden. Foto: Privat
Beograd i Serbien overrasker med sin sydlandske stemning.

- Jeg havde ikke rigtig noget forhold til Beograd, inden jeg kom herned, og min familie havde lidt svært ved at forstå, at jeg af alle steder valgte Beograd.

Men byen blev en positiv overraskelse for Line Sofie Adser.

- Stemningen er meget sydlandsk, og folk lever på caféer, på gaden og i parkerne, hvor de gamle mænd spiller skak. Det hele bliver naturligvis nemmere af, at temperaturen selv i oktober og november er 20-25 grader.

- Det giver også en speciel stemning med de to floder Donau og Sava, der løber igennem byen.

- Beograd er en meget kulturel by. Der er masser af musik og ballet og meget kunst - både moderne og klassisk. Museum for Moderne Kunst genåbnede for to år siden efter en omfattende renovering.

- Man mærker også stadig indflydelsen fra det osmanniske rige og ikke mindst fra Rusland, både når det gælder kirker og kunst.

Annonce

Rådgiver i Beograd

Line Sofie Adser er 32 år og vokset op i Lyngby. Efter gymnasiet havde hun sin første store rejse - til New Zealand og Australien.

Hun har taget en bachelor i fødevarevidenskab og derefter specialiseret sig i naturressourcer.

I 2017 fik hun job i Bangladesh, hvor hun arbejdede for FN's fødevareprogram.

Nu arbejder hun for den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS i Beograd, hvor hun snart har været i halvandet år.

NIRAS er blandt andet rådgiver i forbindelse med EU's udviklingsprojekter.

Line bor i en lejlighed i Vračar-kvarteret tæt på centrum, men uden for Beograds gamle by.

Hun går ofte ud og spiser, men hun køber også tit mad på de lokaler markeder, hvor både stemningen og kvaliteten er høj.

Det viser jeg mine gæster

- Vi skal se det gamle fort Kalemegdan, hvor de to floder mødes.

- Der er en dejlig park omkring fortet og ned til floderne.

- Vi skal også se Sava-templet, der ligger i Vračar. En serbisk ortodoks kirke, der er på listen over verdens største kirkebygninger.

- Kirkerummet er stadig under ombygning, men man kan komme ned i kældrene, som allerede bruges til ceremonier.

- Vi skal nyde livet ved floderne, så vi skal ud til Zemun-kvarteret, der ligger ved Donau. Der er god udsigt over floden, og så ligger der rigtig gode fiskerestauranter langs med floden.

Mine udflugter

- Det er en god idé at tage op til vindistrikterne i Fruška Gora nord for Beograd og besøge en af de mange vingårde. Der er kun en times kørsel, men hvis man vil, er det let at finde overnatning.

Fra Fruška Gora er der ikke langt til Novi Sad, der blev ramt af NATO's bombardementer i 1999. Byen har også en ældre interessant historie - den eksisterede under både ungarsk, tyrkisk og østrigsk herredømme.

Livet leves udenfor - blandt andet i parkerne, hvor der altid er et spil skak i gang. Foto: Privat

Mine caféer og restauranter

- Jeg elsker serbernes krydrede version af kebab, cevabci, og så skal man prøve Ajvar - en krydret pesto baseret på røde peberfrugter.

- Serberne spiser meget fermenteret kål, masser af kød og et hav af forskellige fetaoste.

- På en serbisk restaurant ville jeg typisk vælge en platte med pølser, røget skinke og oste og til hovedret en gullasch eller måske en gryderet med vildt.

- Nede ved Beton Hala ved Donau er der masser af restauranter at vælge imellem - både serbiske og mere eksotiske.

- Jeg kan godt lide Toro på Karađorđeva 2 (hvor cruisebådene lægger til). Her serveres mexicansk mad med et serbisk tvist.

Telma på Mišarska 5 er en serbisk version af en tapasrestaurant. Der er jazz om mandagen, og hvis det er lunt, sidder man godt udenfor.

Skiltningen er tit dårlig, så man må spørge sig for for at finde restauranterne.

Fra Gardos-tårnet er der fin udsigt over Zemun og Beograd. Foto: Privat

Mine partybåde

- Nede på Donau og Sava ligger der cirka 30 partybåde med forskelligt design og forskellige musikgenrer.

- Der er også mange udendørs koncerter, blandt andet ved Kalemegdan-fortet og i den nyere del af Beograd.

- Hvis det handler om barer, kan jeg godt lide at komme på Monks, Knjeginje Zorke 71 i Vračar-kvarteret. De serverer gode øl - som i øvrigt er meget billigere end i Danmark.

Når man har besøg fra Danmark, skal man ned til floderne. Line Sofie Adser sammen med kæresten Andres og Vibeke Malmos. Foto: Privat

Det skal du passe på

- Der er ikke rygeforbud på restauranter, så alle damper løs. Der er ikke-rygerafdelinger, men det fungerer ikke altid lige godt.

- Det kræver spidse albuer at komme frem. Der er ingen køkultur. så hvis man ikke går ind i kampen og skubber igen, så er sporvognen kørt.

- Jeg går og cykler rundt i byen, for busser og sporvogne går nogle gange helt i stå. Men man er udsat som cyklist. Bilisterne er ikke vant til de tohjulede, så pas på.

Det giver en speciel stemning, at to floder løber igennem byen. Foto: Privat
Den imponerende Sava Moske. Foto: Privat
Der er altid liv og glade dage på de lokale markeder. Foto: Privat
Der er altid liv og glade dage på de lokale markeder. Foto: Privat
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udvikling: Det er vores butik - vi har selv skabt den

Læserbrev: I eftersommeren 2018 mistede vi i Stauning vores brugsforening, hvor folk havde handlet gennem mere end 100 år. Tankstationen lukkede også. Det var en ringe trøst, at COOP-koncernen – tilsyneladende uden mange tanker om sine dybeste rødder – var i gang med at lade sine brugser i en lang række landsbyer gå konkurs. Som én af os i Stauning med velplaceret ironi udtrykte det: ’Det er da vist ligesom en so, der æder sine egne grise’. Men ulykken tog ikke gå-på-modet fra os. Tværtimod var der folk i Stauning, som omgående tog initiativet. De gik på med krum hals. De samlede Staunings kræfter. De fik ting til at ske. Der er nemlig det ved det, at det dér med at få noget til at ske - det ligger nærmest indbygget i Staunings DNA. Derfor skete det, at vi allerede i foråret 2019 – bare et halvt år efter brugsens lukning – kunne byde benzinselskabet Go’on velkommen til Stauning. Biler begyndte igen at dreje ind. Der var igen aktivitet. Og nu på lørdag, 23. november, sker der det, at vores nye købmand kan byde os velkommen – og vi ham – i en topmoderne dagligvareforretning, der er gennemgribende renoveret fra A til Z af professionelle håndværkere. Herudover har mange forskellige frivillige bidraget med oprydning, rengøring, opstilling af inventar - og sat 2500 varenumre på de rette hylder efter købmandens anvisninger. Det er mærkeligt at tænke på – ja, egentligt fantastisk, alt det der er nået på godt et år i et gnidningsløst og humørfyldt samarbejde. Det hele er nået, takket være stauningboernes kæmpeindsats, også økonomisk. Lige efter brugsens lukning strittede initiativerne naturligt nok lidt i alle retninger. Set udefra lignede det måske lidt situationen, når man kradser lidt med en pind i en myretue. Men ligesom myrer hurtigt organiserer sig og får skaderne repareret, når ødelæggelsens pind har kradset i deres tue, så samlede også Stauning sig hurtigt om det væsentlige: nemlig at få samlet økonomi nok til at købe det gamle nedlagte mejeri midt i byen, hvor brugsen havde butik fra omkring 1970. Og selve målet, det lå fast helt fra starten: senest ved udgangen af 2019, så skulle der igen være dagligvarebutik her i Stauning. At det mål er nået, det siger noget meget vigtigt om Stauning. Først og fremmest siger det, at vi er i stand til at samle os og stå sammen for at få ting til at ske. Men ligeså vigtigt: i Stauning har vi folk iblandt os, der besidder de mange vidt forskellige kompetencer, der gør det muligt at tingene faktisk også kommer til at ske – bliver til virkelighed. Det skal vi huske at fortælle hinanden, når vi går rundt og handler med vores nye købmand i vores nye butik. For den fortælling er en vigtig del af vores fælles historie. Den må vi aldrig glemme. Ligesom den gamle brugsforening, som vore forgængere for 100 år siden gik sammen om at skabe, blev en vigtig del af deres fælles historie. Men nu er det vores butik. Vi har selv skabt den. Den er vores værk. Det var os, der fik det til at ske. Uden os, så var vores butik der ikke. Og uden os – så er butikken der ikke! Det er også værd at minde hinanden om. Butikken har brug for os. Og vi har brug for butikken. Det var jo derfor, vi sørgede for, at den kom.

Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce