Annonce
Erhverv

Danske virksomheder kan gøre EU's grønne drømme til virkelighed

Tine Roed, direktør i Dansk Industri. Pr-foto

Når EU-Kommissionen om mindre end to uger tager hul på en ny politisk sæson, vil klimaet stå højt på dagsordenen. Den nye formand, Ursula von der Leyen, har givet EU-Kommissionen 100 dage til at fremlægge et forslag til en klimaplan, den såkaldte Green Deal for Europe, der skal sætte retningen for, hvordan EU kan sænke CO2-udledningerne med 50-55 pct. i 2030 og blive den første klimaneutrale region i 2050.

I dag er Europa den tredjestørste udleder af drivhusgasser i verden efter Kina og USA. Inden for EU rangerer Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Italien, Polen og Spanien højest på listen over de lande, der belaster klimaet mest. Danmarks udledninger udgør i dag 0,1 pct. af de samlede globale udledninger.

Omstillingen af EU’s energiforsyning er en kerneopgave. I Danmark er vi kommet langt, men i andre europæiske lande er eksempelvis kul stadig den primære energikilde. På EU-niveau udgør energiforsyningen ca. 30 pct. af de samlede udledninger. Til sammenligning udgør udledningerne fra industrien omkring 20 pct. og transport det samme.

Der er ingen tvivl om, at hvis vi skal bekæmpe klimaforandringer, kræver det en gennemgribende omlægning af alle sektorer i Europa. Vi skal fortsætte udfasningen af fossile energikilder til fordel for mere vedvarende energi. Også når vi taler om energieffektivisering, er der stadig et stort uudnyttet potentiale. Danske virksomheder er verdensmestre i at udvikle bæredygtige løsninger. Hvis vi formår at få danske styrkepositioner i spil internationalt, kan EU’s New Green Deal altså blive en god deal for Danmark.

Selv om det politiske maskinrum i EU er en kompleks størrelse, er budskabet fra Bruxelles meget klart og simpelt: Vi skal reagere på klimaforandringer, og vi skal gøre det nu. Det vil være et historisk skridt i den rigtige retning, og det flugter godt med danske klimamål.

Når beslutningstagerne i EU i løbet af de kommende måneder skal finde midlerne, der skal hellige målet, kan de passende skele til Danmark for inspiration.

DI har som de første fremlagt et konkret og realistisk bud på, hvordan vi kan indfri den danske regerings mål om 70 pct. CO2-reduktion i 2030. Vores klimaplan består af 31 tiltag, der er finansieret krone for krone. Og vi har desuden anvist en grøn kurs, der kan gennemføres, uden at det koster økonomisk vækst, arbejdspladser og velfærd.

Der er brug for en lignende plan på EU-niveau. På den storpolitiske scene skal der være fokus på energieffektiviseringer, vedvarende energi, bæredygtig ressourceanvendelse, industriværdikæder, forsyningsstrukturer og meget mere. Mange tror fejlagtigt, at grøn vækst kun kan ske, hvis vi går på kompromis med økonomisk vækst. Men sådan ser jeg det ikke - tværtimod.

Der er talrige eksempler på virksomheder med et stærkt, bæredygtigt dna i Danmark. Når eksempelvis Vestas i Ringkøbing-Skjern eller Grundfos i Bjerringbro har medvind på det globale marked, er det med til at sikre grøn udvikling samt arbejdspladser og vækst.

Klimaforandringer kender ikke til landegrænser, og derfor skal løsninger findes i samarbejde på tværs af grænser. Det har vi de bedste forudsætninger i EU for at få til at ske. Det indre marked er EU’s helt store vækstmotor, der gør det muligt for danske virksomheder at afsætte grønne løsninger til blandt andet Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Italien, Polen og Spanien. Med andre ord kræver klimakampen ikke blot handling, men også mere handel i EU.

Annonce

Når beslutningstagerne i EU i løbet af de kommende måneder skal finde midlerne, der skal hellige målet, kan de passende skele til Danmark for inspiration.

FILE PHOTO: The coal power plant "Staudinger" by energy company Uniper is photographed during sunrise in Grosskrotzenburg, 30km outside Frankfurt, Germany, February 13, 2019. REUTERS/Kai Pfaffenbach/File Photo
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Skjern Håndbold For abonnenter

Kasper Søndergaard rundede 350 kampe – nu venter efterårets vigtigste opgør: Vi er ikke i god forfatning

Annonce