Annonce
Vestjylland

Fire år med vildtkameraer: Forskere er blevet klogere på danske ulves opførsel

Handout/Reuters
Billeder fra midt- og vestjyske vildtkameraer viser, at danske ulve er mest aktive i døgnets mørke timer.

Forskerne er nu blevet lidt klogere på de danske ulves døgnrytme.

Gennem fire år har vildtkameraer i Midt- og Vestjylland taget 385 billeder af forbipasserende ulve.

Dato og klokkeslæt er registreret, og konklusionen er klar, fortæller seniorforsker Peter Sunde fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

- Det viser gennemgående, at ulvene er aktive fra omkring klokken 20 om aftenen til omkring klokken 8 næste morgen.

- Så tager de tilsyneladende en lang middagslur fra omkring klokken 10 om formiddagen til ved 17-18 tiden om eftermiddagen, siger han.

Den nye viden, der offentliggøres i tidsskriftet Flora & Fauna, kommer ikke helt bag på forskerne:

- Når vi ser på verdensplan, så er ulve gennemgående overvejende nataktive. Det er den bedste måde at undgå at støde ind i mennesker på, siger Peter Sunde.

Derudover afspejler det ifølge forskeren, at ulvens byttedyr - først og fremmest hjortevildt - også er mest aktive om natten.

Billederne stammer dels fra området omkring Ulfborg, som er hjemsted for en ulvefamilie med op til seks ulvehvalpe. Dels fra det centrale Midtjylland, hvor der også er gentagne observationer af ulv.

Når der er hvalpe, ser forskerne en tendens til ændret døgnrytme med flere fotos af ulve i dagtimerne:

- Vi kan se, at i perioder med et ulvekobbel, så er der flere observationer af ulve i dagslys.

- Der er mange flere billeder af hvalpe, fordi de har en mere udflydende døgnrytme end de voksne, siger Peter Sunde.

Det nye studie afkræfter ifølge forskeren forestillingen om, at danske ulve skulle være mindre sky over for mennesker end ulve i andre lande.

- Det observerede aktivitetsmønster tyder således ikke på, at danske ulve har udviklet en højere grad af tolerance for mennesker i det tætbefolkede danske landskab end i områder med mindre menneskelig færdsel, skriver forskerne fra Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum Aarhus.

Det seneste skøn er, at der er fem voksne ulve og seks hvalpe på dansk grund.

Ulven, der er fredet, genindvandrede i 2012 til Danmark efter næsten 200 års fravær.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Gør din borgerpligt - gå på restaurant

Hånden på hjertet... Hvornår har du sidst spist på en restaurant i din hjemby? Hvornår har du og din bedre halvdel sagt til hinanden: "I aften går vi ud at spise på Restaurant Xxx"? Hvornår har du og en flok venner senest sat hinanden stævne på en af byens restauranter for få en kulinarisk oplevelse? Og det tæller altså ikke, at I en fredag aften dropper madlavningen og henter en pizza eller noget andet ud af huset-mad. Vi taler om et rigtigt restaurantbesøg med menukort, opvartning og hele pibetøjet. Det er længe siden, ikke sandt? Et tilbagevendende samtaleemne blandt borgere her i kommunen er, hvorfor pokker vi ikke har ret mange gode restauranter. Ikke et ondt ord om ud af huset-spisesteder eller burger-, kylling- og pommefrites-restauranter, som vi har masser af; de kan såmænd sagtens være udmærkede. Vi taler om restauranter med kok i køkkenet, spisekort og tjener, der serverer en god middag, lavet på gode råvarer til en pris, der gør det muligt for en familie at spise ude uden at blive ruineret. De findes selvfølgelig - ingen nævnt, ingen glemt. Men når vestjyder taler med hinanden om restaurant-situationen, høres en tilbagevendende klage: Der er alt for få steder, hvor vi kan spise en ordentlig middag til rimelig penge! Vi lokale er ikke alene om beklagelserne. Den seneste tilfredshedsundersøgelse blandt turister viser, at de, der rejser til vort område, har den samme oplevelse; og den er særlig gal i Ringkøbing-Skjern Kommune på trods af, at vi har millioner af turistovernatninger hvert år. Udfordringen giver turistbranchen grå hår i hovedet. Med god grund. Et bredt udbud af spisesteder af god kvalitet øger et turistmåls tiltrækningskraft. De behøver ikke at være Michelin-klasse; men de må gerne hæve sig over fast food- og buffet-niveau. Hele turistbranchen og kommunen med har fokus på madområdet, hvor nøgleordet ikke mindst er "lokale råvarer". Desværre rykker det bare ikke rigtig. Kokkene vil åbenbart hellere arbejde østpå, tjenerne ligeså, og efterspørgslen svinger vildt, alt afhængig af årstiden. Det er ikke nemt... Der er kun en udvej. Vi må alle gøre vores borgerpligt. Vi må til at spise noget mere ude!

Portræt For abonnenter

Jiesper er både elektriker, antropolog og en klimaforsker der kigger ind i en skræmmende fremtid

Ringkøbing For abonnenter

Forfatter flyttede fra København til Velling: 'Jeg synes egentlig, at forskellen er lidt overvurderet'

Annonce