Udland

Danske soldater er dårligt forberedt til konventionel krig

Mens danske soldater er eksperter i oprørskrig, er de dårligt rustede til konventionelle krige, viser rapport.

Udsendelserne til Irak og Afghanistan har skabt soldater, der er eksperter i oprørskamp. Men de færdigheder, der skal bruges i mere konventionelle krige, er gået i glemmebogen.

Det fremgår af en rapport fra en af Hærens interne kontrollanter, som Berlingske har fået aktindsigt i.

Her påpeges det, at når det gælder færdigheder som camouflage, at bevæge sig i terrænet eller gå i skjul, så er der plads til forbedring.

De manglende færdigheder kan få fatale konsekvenser for danske soldater, lyder advarslen i rapporten fra Hærens Taktikinspektør.

Det skyldes, at et nyt og militært helt anderledes trusselsbillede har tegnet sig gennem de seneste år.

For mens de danske soldater i mere end et årti har beskæftiget sig med oprørsbekæmpelse i Irak og Afghanistan, kan den nuværende trussel fra Rusland i fremtiden kræve artilleri, kampvogne og kampfly.

- Det kan koste soldater livet. Vi risikerer simpelthen at lide tab, hvis ikke der kommer mere fokus på det, siger major Peter Grandahl, næstkommanderende ved Center for Landmilitære Operationer på Forsvarsakademiet, til Berlingske.

I rapporten lægges der særlig vægt på, at der er mangler inden for de såkaldte "overlevelsesforanstaltninger". Det vil sige færdigheder, som beskytter mod fjendtlig beskydning.

Hos chefen for Hærkommandoen, generalmajor Kenneth Pedersen, kommer rapporten dog ikke som en overraskelse.

- Det er jo ikke noget, der er nyt for os, forstået på den måde, at der er ikke noget, som er gratis. Du bruger den tid, du har, på det, som er vigtigst, siger han til Berlingske.

- I Afghanistan lå truslen på jorden - derfor var det det, vi brugte tiden på, siger han og pointerer, at Taliban hverken havde artilleri eller kampfly.

I dag uddanner man soldaterne med henblik på det aktuelle trusselsbillede, tilføjer han.

/ritzau/

0/0

Tophistorier

Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

'Praksis-partisan' efter Produktionsskolens lukning: Vi skal stadig give de unge troen på, at de kan noget

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Flere vil i de ukendtes grav - kirkegård åbner ny afdeling med anonyme grave

Danmark

DMI varsler hedebølge: Mere end 28 grader i flere dage i træk

Tophistorier

Seneste nyt

Vestjylland For abonnenter

Varmen og orm er værre end antallet af genudsættelser af vardelaks

Vestjylland For abonnenter

Leo fra Vemb blev 80 år: - Han var en klippe

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Vestjylland

Lystfisker langer ud efter fiskeopsynsmand, der fangede 79 laksefisk

Ringkøbing

Mildere klima stiller vestjyske æbler bedst: - Det ser fornuftigt ud, siger lokal avler

Hvide Sande

Vesterhav Syd: Snart går svejsningen af røde rør ved Holmsland Klitvej i gang

Annonce