Danmark

Danske Regioner: Store forskelle på ventetider fjernes ikke med struktur

Formand for Danske Regioner Stephanie Lose (tv.) og hendes partifælle sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er langtfra enige om, hvad man kan udlede af opgørelsen over regionale forskelle i ventetider på operationer. Arkivfoto: Jacob Schultz

Danske Regioner går i modoffensiv mod Sundhedsministeriets opgørelser, der viser store regionale udsving i ventetider på operationer. For det første handler det ikke om struktur, for det andet løser det intet at lade staten træde til i stedet for regionerne - se bare på forskellene i politiets udtrykningstider, lyder det fra regionernes formand, Stephanie Lose (V).

Regioner: Kampen om regionernes aflivning eller overlevelse er gået ind i en fase, hvor de fem regioner via deres interesseorganisation, Danske Regioner, bider fra sig. I dag går de således til modangreb på Sundhedsministeriet, som i en opgørelse over ventetider på operationer påviser kæmpe forskelle fra region til region.

Opgørelsen er udfærdiget af Sundhedsdatastyrelsen og omtalt i Berlingske Tidende mandag. Den beskæftiger sig med de 20 behandlinger, hvor de regionale ventetidsforskelle er størst. Her kunne man se forskelle på over et år fra landsdel til landsdel; det gjaldt operationer på øreknogler, hvor der var hele 377 ventetidsdage i forskel på den dårligst placerede region, Sjælland, og den bedst placerede, som var Nordjylland.

Men den slags opgørelser kan ikke bruges som argument i diskussion om regionernes fortsatte eksistens, fremfører formanden i Danske Regioner, Stephanie Lose (V), der også er regionsrådsformand i Region Syddanmark. Statslige størrelser som politi og domstole for ekesmpel udviser endnu større forskelle i respons- og sagsbehandlingstider, fremhæver hun og sætter tillige spørgsmålstegn ved den måde, som tallene er blevet gjort op på.

- Helt generelt arbejder vi hele tiden på at mindske ventetiderne, og lige nu er vi på et historisk lavt niveau. Hvad angår de regionale forskelle handler det om, at vilkårene ikke er ens. Der mangler hænder rundt omkring, og flere steder er der ubesatte stillinger. Det vil en nedlæggelse af regionerne ikke ændre på, siger Stephanie Lose.

Der er ikke noget i regeringens udspil, der får ventetiderne til at falde. Der vil stadig være fem selvstændige sundhedsforvaltninger, som vil have de samme problemer med for eksempel af få besat ledige stillinger forskellige steder i landet. Det vil være de samme læger og de samme hospitalsledelser. Hvad der skulle få dem til på mirakuløs vis til at skabe et ensartet niveau for ventetider, mangler at blive forklaret.

Stephanie Lose (V), fmd., Danske Regioner

Danske Regioner

Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem danske regioner, som Danmark er delt ind i, og som styres af fem politiske, folkevalgte regionsråd: Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland.Regionernes hovedopgave er styringen af det danske sundheds- og sygehusvæsen.

Danske Regioners arbejde består i "at understøtte og udvikle det regionale demokrati og varetage regionernes fælles interesse", fremgår det af organisationens hjemmeside.

Desuden, fremgår det, arbejder Danske Regioner på det overordnede plan for samarbejde og videndeling, udvikling af regionernes opgaver og konstruktiv deltagelse i samfundsdebatten.

Danske Regioner ledes af en bestyrelse, der er sammensat af 17 politikere fra de fem regionsråd. Formanden er Stephanie Lose (V), der også er formand for regionsrådet i Region Syddanmark.

Ventetider på operationer varierer ganske betragteligt fra landsdel til landsdel. Et argument for at nedlægge regionerne, mener sundhedsmininister Ellen Trane Nøby (V). Vrøvl, mener formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V). Vilkårene, f. eks. lægemangelen, ændrer sig ikke, fordi staten overtager ansvaret fra regionerne, siger hun. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tvivler på retvisende billede

Hun er også skeptisk over for den måde, som Sundhedsministeriet har opgjort tallene på.

- Umiddelbart ser tallene fejlbehæftede ud, og jeg tvivler på, de giver et retvisende billede. Som eksempel kan jeg nævne en enkelt af de operationsformer, der er med i opgørelsen: operationer på næseskillevæg. Her er ventetiden i Region Midtjylland opgjort til 152 dage. Men går man ind på Mitsygehusvalg.dk, kan man se, at der er plads i for eksempel Holstebro inden for fire uger - og vil man bevæge sig til Vejle, er ventetiden nede på en uge.

- Desuden virker det besynderligt, at i den region, Syddanmark, der står stærkest på netop den type operationer, har man medtaget 62 procent af operationerne, men kun 13,5 procent af operationerne i Midtjylland, der står dårligst. Det forekommer mig at være en påfaldende måde at sammenligne på, det virker ikke særligt konsistent. Hvis man skal sammenligne, bør det ske med sammenlignelige størrelser, siger Stephanie Lose.

Men her er det Stephanie Lose, der bevæger sig ud i noget, der ikke er sammenligneligt, fremgår det af reaktionen fra Sundhedsministeriet, da avisen Danmark forelagde Stephanie Loses kritik. Sagen er, lyder det fra ministeriet, at tallene fra Sundhedsdatastyrelsen er fra 2017 og omfatter kun ventetider til behandling, mens tallene på mitsygehusvalg.dk er forventede, aktuelle tal til såvel undersøgelse som behandling.

Regionale forskelle på ventetider

Når danskerne skal opereres, er deres ventetid på at komme under kniven afhængig af, hvor i landet de bor. Det viser en undersøgelse, som Sundhedsministeriet har fået udfærdiget af Sundhedsdatastyrelsen. Resultatet er sendt til Folketingets sundhedsudvalg.Opgørelsen omfatter ventetiderne på de 20 behandlingsformer, hvor der er de største regionale forskelle på ventetid målt i dage. De fem behandlingstyper, hvor forskellene er størst ifølge opgørelsen, er:

Operationer på små øreknogler: 62 ventedage i Region Nordjylland, 438 i Region Sjælland. Forskel: 377 dage.

Operationer på tåreapparat: 33 ventedage i Region Hovedstaden, 240 i Region Nordjylland, Forskel: 207 dage.

Operationer på gane: 16 dage i Region Syddanmark, 184 i Region Hovedstaden. Forskel: 168 dage.

Operationer på øjenmuskler: 74 dage i Region Syddanmark, 233 i Region Nordjylland. Forskel: 159 dage.

Rhinoplastiske næseoperationer (behandling af medfødte eller skadespådragne deformiteter): 67 dage i Region Syddanmark, 207 dage i Region Sjælland. Forskel 140 dage.

Tallene er opgjort for 2017. Danske Regioner påpeger, at flere af dem ikke er gældende i dag og henviser til de nyeste og lavere ventetidstal på www.mitsygehusvalg.dk.

For eksempel, påpeger Danske Regioner, viser Sundhedsministeriets 2017-tal, at ventetiden på operationer i tåreapparatet i Region Nordjylland er opgjort til 240 dage. På Aalborg Sygehus er ventetiden imidlertid aktuelt kun på 105 dage.

Sundhedsministeriet har i sit materiale udtrykkeligt gjort opmærksom på, at tallene stammer fra 2017.

- Sundhedsudspil ændrer intet

I mandagens artikel i Berlingske Tidende siger Loses partifælle, Venstres sundhedsminister Ellen Trane Nørby, at det er "helt vildt" med så store forskelle. Hun ser opgørelsen som endnu et argument for at gennemføre regeringens sundhedsudspil, der, hvis det gennemføres, vil nedlægge regionerne:

- Det er derfor, vi ikke kan have fem sundhedsvæsener. Patienterne har samme rettigheder, uanset hvor i landet de bor, sagde sundhedsministeren og gentog dermed sin pointe fra avisen Danmarks store interview med hende lørdag om, at "for mange steder har man fem sundhedsvæsener i stedet for ét Sundhedsvæsen Danmark".

Det ræsonnement savner logik, mener Stephanie Lose.

- Der er ikke noget i regeringens udspil, der får ventetiderne til at falde. Der vil stadig være fem selvstændige sundhedsforvaltninger, som vil have de samme problemer med for eksempel af få besat ledige stillinger forskellige steder i landet. Det vil være de samme læger og de samme hospitalsledelser. Hvad der skulle få dem til på mirakuløs vis til at skabe et ensartet niveau for ventetider, mangler at blive forklaret, siger Stephanie Lose.

- Værre med politi og domstole

Hun gør i den forbindelse opmærksom på erfaringerne med strukturer med statsligt ansvar. De giver ingen garanti for ensartethed, mener hun og nævner som eksempel politiets responstider, som i en opgørelse fra 2017 varierer fra seks minutter i nogle dele af landet til 23 minutter andre steder.

- Det viser, at politiets responstider varierer mere end ambulancernes. Tilsvarende har domstolene en meget stor spredning af deres sagsbehandlingstider, de varierer mere end regionernes evne til at leve op til udredningsretten for eksempel. Så jeg har alt i alt meget svært ved at se, hvordan en ny struktur på lige netop sundhedsområdet skulle sikre ens serviceniveau over hele landet, siger Stephanie Lose.

0/0
Annonce
Danmark For abonnenter

Hjemme igen efter terrorbomberne: Vi føler os heldige

Annonce
Annonce
Danmark

Ny rapport fra Sundhedsstyrelsen: Markant færre børn på Steinerskoler er vaccineret mod mæslinger

Danmark

Se kortet: Så mange børn er vaccineret i din kommune

Danmark

Se video og billeder: Legende delfiner og hval dukkede op ved dansk kutter

Erhverv For abonnenter

Få overblikket over VUC's problemer

Debat

Det eneste, det giver mening at stemme på, er miljøet

I tirsdags holdt vi børnefødselsdag for mine to mellemste, som fylder syv i påsken. Det var en skøn fest i sol og vind. Der kom 18 børn og ti forældre; vi spiste frokost i laden, drog på skattejagt ved vandet, og timerne gik med leg og snak, så vi efterfølgende var glade og trætte på allerbedste vis. Det var med andre ord en ganske almindelig børnefødselsdag, og alligevel slog det mig, at meget er sket på de bare ti år, der er gået, siden vi holdt sådan én første gang. Forandringen handler om den måde, vi behandler os selv og vores planet, og det breder sig som ringe i vores måde at prioritere og tænke på. Samtlige gaver i tirsdags var således enten genbrugte eller hjemmelavede, og den spaghetti bolonaise, vi spiste til frokost, bestod af 80 procent grøntsager - alt sammen økologisk eller af egen avl, naturligvis. De små gæster forventede ikke farvestrålende slikposer, men var glade for den ene ispind de fik hver, og ellers blev der spist danske gulerodsstænger og agurker på stribe. Hvor end jeg ser hen i min omgangskreds, er det den vej, udviklingen bevæger sig: Væk fra blindt forbrug, meningsløs travlhed og konkurrence og i retning af frihed, overskuelighed og omsorg. Vi vil gerne være sammen; vil gerne købe brugt og købe mindre generelt, og helt grundlæggende er der ikke meget, vi ikke vil gøre for at hjælpe jordkloden i balance, men vi føler også alle sammen en overvældende magtesløshed i kampen for en mere bæredygtig fremtid. For hvad skal vi hver især stille op, når udfordringerne er så store, og intet politisk lader til at støtte tilstrækkeligt op om den nødvendighed vi så småt ser i øjnene? ”Den ene nabo undlader at flyve, og cykler til arbejde i stedet for at køre bil, mens den anden dropper kød, og ikke vasker sit hår med shampoo”, sagde en af vores gæster rundt om bålet til fødselsdagen. ”Men hver og én giver vi efterhånden op, når vi oplever, at det ikke gør en reel forskel. Så længe hver enkelt dansker udleder seks gange mere CO2 årligt, end jorden kan klare, kan vi ikke løfte opgaven selv, og det føles håbløst.” Vi må have politikerne på banen, for der er behov for en reel, klimavenlig lovgivning og langt mere realistiske rammer at bevæge os indenfor. Op med prisen på kød og på alle fødevarer, som produceres under forurenende og uetiske forhold. Op med prisen på alt det, der belaster klimaet mest og ned med prisen på det, vi rent faktisk ikke behøver have dårlig samvittighed over at investere i – som eksempelvis kollektiv trafik, cykler, genbrugte byggematerialer og så videre. Nu er det heldigvis valgår, og selvom jeg personligt har mange områder, der optager mig, og som er vigtige for min egen lille livskvalitet, er det eneste, det giver mening at stemme på, miljøet. Ganske enkelt og glædelig påske

Danmark For abonnenter

Tjek din lokale skole: Sådan er vaccinationsdækningen

Danmark

Tillidskrisen er slut: 20 procent flere piger takkede ja til hpv-vaccine sidste år

Danmark

Sundhedsminister: Egoistisk at fravælge mæslingevaccine