Indland

Danske hjemløse havner på integrationsydelse

Det er den enkeltes ansvar at kunne dokumentere over for kommunen, hvor man har opholdt sig de seneste 10 år.

Danske hjemløse havner på den lave integrationsydelse frem for kontanthjælp, fordi de ikke kan dokumentere, hvor de har boet.

Det skriver Politiken.

Loven tilsiger, at man skal kunne dokumentere, at man har boet i Danmark i ni ud af de seneste 10 år, hvis man skal have ret til kontanthjælp.

Er det ikke tilfældet, har man kun ret til den såkaldte integrationsydelse, der er cirka 5000 kroner lavere end kontanthjælpen.

Men det kan være svært for hjemløse, fortæller Nikolaj Nielsen, formand for organisationen Settlementets, der blandt andet rådgiver socialt udsatte

- Det er dybt problematisk, at man opstiller krav, som dem, der har allermest brug for ydelserne, ikke kan opfylde.

Omfanget af problemet er ukendt, men Nikolaj Nielsen fortæller, at de jævnligt har den slags sager.

Kirkens Korshær oplyser tillige til avisen, at de er bekendt med flere eksempler fra kommuner på både Sjælland og i Jylland.

- Det er folk, der er i kanten af samfundet, og som har klaret sig uden kontanthjælp en periode og derfor ikke kan fremvise digitale spor.

- Og det er helt ude af proportioner, at de skal dokumentere, hvad de har lavet for så mange år siden, fordi man vil sikre sig mod, at nogen får ydelsen uberettiget, siger Nikolaj Nielsen.

Ombudsmanden har dog tidligere afgjort, at hjemløse kan have ret til kontanthjælp, selvom de ikke kan leve op til dokumentationskravet.

En hjemløs, som Politiken kalder John, fik af Ombudsmanden medhold i, at Københavns Kommune ikke havde ret til at tildele ham integrationsydelsen, fordi han kun kunne dokumentere, at han opholdt sig i Danmark i otte ud af de seneste 10 år.

/ritzau/

0/0

Tophistorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hvide Sande

Klitter ryddes for invasiv art: Klegod erklærer rynket rose krig

Klumme

Den dag, Munk knækkede farvekoden: Drengebørn skal da have lyserødt tøj på

Indland For abonnenter

16-årige Gitte blev myrdet for 40 år siden: Morderen er aldrig fundet

Tophistorier

Hvide Sande

Stræk og bøj: Strandfitness giver en god start på dagen

Danmark For abonnenter

Notre Dame var meget tættere på at styrte sammen, end folk almindeligvis ved

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Ringkøbing

Inden ny serie: Anders Aggers interview med 12-årig går viralt i Mellemøsten

Videbæk

Vin og vejr: Lokal vinavler er foreløbig rigtig godt tilfreds med den danske sommer

Sommerland

Forundringens Have udfordrer sanserne: Smid skoene, luk øjnene, spis ukrudt og gå ind i en livmoder

Annonce