Annonce
Indland

Danske hjemløse havner på integrationsydelse

Det er den enkeltes ansvar at kunne dokumentere over for kommunen, hvor man har opholdt sig de seneste 10 år.

Danske hjemløse havner på den lave integrationsydelse frem for kontanthjælp, fordi de ikke kan dokumentere, hvor de har boet.

Det skriver Politiken.

Loven tilsiger, at man skal kunne dokumentere, at man har boet i Danmark i ni ud af de seneste 10 år, hvis man skal have ret til kontanthjælp.

Er det ikke tilfældet, har man kun ret til den såkaldte integrationsydelse, der er cirka 5000 kroner lavere end kontanthjælpen.

Men det kan være svært for hjemløse, fortæller Nikolaj Nielsen, formand for organisationen Settlementets, der blandt andet rådgiver socialt udsatte

- Det er dybt problematisk, at man opstiller krav, som dem, der har allermest brug for ydelserne, ikke kan opfylde.

Omfanget af problemet er ukendt, men Nikolaj Nielsen fortæller, at de jævnligt har den slags sager.

Kirkens Korshær oplyser tillige til avisen, at de er bekendt med flere eksempler fra kommuner på både Sjælland og i Jylland.

- Det er folk, der er i kanten af samfundet, og som har klaret sig uden kontanthjælp en periode og derfor ikke kan fremvise digitale spor.

- Og det er helt ude af proportioner, at de skal dokumentere, hvad de har lavet for så mange år siden, fordi man vil sikre sig mod, at nogen får ydelsen uberettiget, siger Nikolaj Nielsen.

Ombudsmanden har dog tidligere afgjort, at hjemløse kan have ret til kontanthjælp, selvom de ikke kan leve op til dokumentationskravet.

En hjemløs, som Politiken kalder John, fik af Ombudsmanden medhold i, at Københavns Kommune ikke havde ret til at tildele ham integrationsydelsen, fordi han kun kunne dokumentere, at han opholdt sig i Danmark i otte ud af de seneste 10 år.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Annonce