Annonce
Indland

Aarhus-forskere på vej til at sætte stopper for klima-skadelige ko-prutter: Tester hemmeligt stof

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Forskere har med et stof fjernet udledning af metan i køers foder. Et produkt på markedet vil tage flere år.

Danske forskere er tæt på et gennembrud, som vil kunne fjerne køers udledning af den skadelige gas metan, der er et af landbrugets største klimaproblemer.

Det skriver Jyllands-Posten.

De seneste forskningsresultater viser, at et endnu hemmeligholdt stof gør det muligt helt at eliminere køernes udledning af metan. Foreløbig bliver stoffet kaldt "X".

Professor Mette Olafsen Nielsen fra Aarhus Universitet præsenterede torsdag resultaterne ved Landbrug & Fødevarers delegeretmøde i Herning.

- Vi har i laboratorieforsøg på Københavns Universitet vist, at når vi tilfører fodermidlerne dette stof, så er der bare ingen - ingen - udledning af metan. På Aarhus Universitet fortsætter vi nu forsøgene med levende køer, siger hun til Jyllands-Posten.

Australske forskere har allerede dokumenteret, at det er muligt at reducere køernes udledning af metan med 92-97 procent ved at tilsætte foderet et særligt stof.

Men det er et stof, som er uønsket i fødekæden. Derfor er det reelt ikke brugbart.

De danskere forskere er nået videre, da deres stof allerede er godkendt af EU's myndighed for fødevaresikkerhed, EFSA.

Stoffet vil blive blandet i de vitamin- og mineralblandinger, der er i køernes foder.

Forskerne går i gang med at teste stoffet på levende køer så hurtigt som muligt.

Mette Olaf Nielsen tør ikke spå om, hvornår det nye produkt er testet, godkendt og klar til brug.

Hun siger til Jyllands-Posten, at en godkendelse vil kunne gå hurtigere end ellers, fordi stoffet allerede er godkendt af EFSA.

Hun fortæller, at der allerede i 2020 eller 2021 vil ventes at komme et nyt produkt på markedet, der kan mindske køernes udledning af metan med omkring en tredjedel.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel på Jyllands-Postens hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vil Socialdemokratiet skabe et Danmark i ubalance?

Læserbrev: Det glæder mig, at Socialdemokratiet efter massivt pres fra befolkningen og samtlige af folketingets partier har droppet planerne om at skære millioner i støtten til landets fri- og privatskoler. Det betyder, at ni skoler i Midtjylland kan ånde lettet op – for de planlagte besparelser ville have tvunget dem til at lukke og slukke. At det ikke sker, er en kæmpe gevinst for de små sogne, som er dybt afhængige af skolernes overlevelse. Desværre er Socialdemokratiets ambitioner om at skade landdistrikterne ikke lagt helt i graven. Det gælder flere centrale områder, hvor Venstre har kæmpet for et Danmark i bedre balance. En af disse er bredbåndsdækningen. For selvom, at Danmark er en af de mest digitaliserede samfund i verden, kan udviklingen ikke mærkes i alle dele af landet. Venstre arbejder derfor hårdt for en tidssvarende og tilgængelig digital infrastruktur i hele Danmark. Med vores ambitiøse bredbåndspulje har vi fra 2016-2018 givet tilskud til hurtigere internet til mere end 12.000 danske adresser – heraf 2.070 i Midtjylland. Målet var de tyndt befolkede områder, hvorfor det var helt naturligt at over 98 pct. af adresserne var i landzoner, sidst bredbåndspuljen blev uddelt. Disse initiativer var strengt nødvendige, da vi overtog regeringsmagten i 2015, hvor den afgåede socialdemokratiske regering havde overset området. Det samme gør sig gældende nu, hvor den nye socialdemokratiske regering ikke viderefører vores succesfulde bredbåndspulje i deres finanslovsforslag for 2020. Det bekymrer mig oprigtigt. For det er ikke rimeligt, at nogle danskere har begrænset adgang til eksempelvis kontakt med det offentlige eller en arbejdsdag hjemmefra. Ej heller skal forældre i landdistrikterne have flakkende internetforbindelse, når de logger på skolernes kommunikationsplatform Aula. Torsdag indkaldte Venstre Klima- Energi- og Forsyningsministeren Dan Jørgensen til samråd for at høre, hvordan ministeren vil sikre bedre bredbåndsdækning i alle dele af landet. Ministeren blev irriteret over, at vi kigger ham over skulderen. Men det er vi jo nødt til. For tænk sig, hvad der kunne være sket, hvis vi ikke havde kigget Børne- og undervisningsministeren over skulderen i debatten om friskolerne. Der tegner sig et mønster i Socialdemokratiets politik, som desværre ikke stopper ved friskolerne og bredbåndsdækningen. Venstre har gennemført en fødevare- og landbrugspakke, som udover at sikre landbruget gode rammevilkår, øger væksten og arbejdspladserne. Jeg er stolt af dansk landbrug, som er et af de mest klima- og miljøeffektive i EU, og jeg ved, at vi kan blive endnu bedre. Det skal vi arbejde sammen for at sikre. Men det er ikke den rigtige løsning at tilbagerulle fødevare- og landbrugspakken, som flere af regeringens støttepartier peger på. Strengere regulering vil tvinge produktionen til udlandet og i sidste ende ikke gøre noget godt for hverken klimaet eller de jobs i fødevareindustrien. Det undrer mig, hvis Socialdemokratiet vil ændre Venstres fødevare- og landbrugspakke, og dermed risikere danske arbejdspladser i landdistrikterne. God infrastruktur gør ligeledes livet lettere for borgerne i landdistrikterne. Det kan være hæmmende for både vækst og velfærd, når kollegerne eller mor og far er fastlåst i trafikken. Derfor prioriterede Venstre at investere i flere og bedre veje, da vi sidst sad i regering. Vi afsatte penge til at lukke motorvejshullerne om Herning og udvide både rute 15 til Ringkøbing og rute 34 til Skive. Det ærgrer mig, at Socialdemokratiet har sat området helt på standby. Samtidigt prioriteres flere dyre jernbaneprojekter, som man langt fra får glæde af i alle dele af landet. På denne baggrund bliver vi nødt til at spørge: Hvad har Socialdemokratiet tænkt sig at gøre for at forhindre et Danmark i ubalance?

Skjern For abonnenter

Sammenlægning af andelskasser: Faster Andelskasse beholder styrkeforholdet - og har tjekket bøgerne efter

Skjern

Faster Andelskasse skal sammenlægges med københavnsk pengeinstitut

Annonce