Annonce
Erhverv

Danske flyrejsende tager i stigende grad på længere ture

Vibeke Toft/Ritzau Scanpix
De mellemlange og lange flyrejser er steget mest i popularitet i løbet af de seneste år, viser opgørelse.

Når folk flyver fra de danske lufthavne, er det i stigende grad de mellemlange og lange rejser, som de flyver afsted på.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik, der definerer mellemlange rejser som rejser på mellem 2001 og 3000 kilometer.

Det svarer omtrent til en rejse til yderkanten af Europa eller til Nordafrika.

Fra 2014 til 2018 er antallet af rejsende på de mellemlange ture steget med 35 procent til 4,3 millioner.

Næsthøjeste vækst har der været på de lange rejser, som går mellem 3001 og 5000 kilometer væk. Det kunne være til Mellemøsten og Asien indtil Kina.

For denne type rejser er antallet af rejsende fra 2014 til 2018 steget med 31 procent til 1,8 millioner.

- Alle typer flyrejser - både de korte og de lange - har oplevet vækst i årene 2014-2018. Men væksten har været mindst i skalaens yderpunkter.

- Det er de mellemlange og lange rejser, som står for størstedelen af væksten, forklarer Peter Ottosen, chefkonsulent ved Danmarks Statistik.

Den laveste vækst i perioden findes blandt de helt korte flyrejser på indtil 550 kilometer.

Antallet af disse rejser, som kunne være til Berlin eller Oslo, er steget med blot syv procent.

- Især de helt korte rejser på indtil 550 kilometer har set mindre vækst end gennemsnittet.

- Disse udgør en type af flyrejser, som det da også er klart lettest at finde realistiske og mere klimavenlige alternativer til såsom for eksempel bil, bus eller tog, og man kan spekulere i, om dette er årsagen til den relativt beskedne vækst, siger Peter Ottosen.

Samlet set var der omkring 18,2 millioner afrejsende flypassagerer fra de danske lufthavne i 2018. Det var knap 20 procent flere end i 2014.

De 18,2 millioner passagerer i 2018 er det højeste antal nogensinde ifølge Danmarks Statistik.

/ritzau/

Annonce
Link til opgørelsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Forslagene efter Hilde-sagen: En dyr omgang tidsspilde

Siden nyopererede Hilde-Kristin Reed Mogensen Kristi Himmelfartsdag sidste år lagde en selfie op på Facebook, er hendes navn blevet til et begreb. Hilde-sagen får de fleste læsere af Dagbladet til at tænke på benhård tolkning af sygedagpengeregler og på jobafklaring på kanten af sygesengen. Dagen før sin operation fik Hilde besked fra kommunen om, at hun få dage efter ville komme i et såkaldt jobafklaringsforløb og få frataget sine sygedagpenge til fordel for den lavere ressourceforløbsydelse. Sygedagpengeperioden på 22 uger var udløbet, og kommunen fandt ikke grundlag for at forlænge perioden. En shitstorm, en lang række artikler i Dagbladet samt et par kommunale kovendinger senere er Hilde i dag færdig med sin efterbehandling og håber at være kommet fri af kræften. Hun er også lige så stille på vej tilbage til sit job som dyrlæge i Tim. Samtidig er kommunen færdig med sin 'efterbehandling' af denne og andre sygedagpengesager, og det har nu ført til en henvendelse til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard med forslag til ændringer af lovgivningen. Sygedagpengeperioden bør, mener kommunen, forlænges fra 22 til for eksempel 30 uger. Det vil selvfølgelig give den syge mere tid til at blive rask - men det er værd at minde kommunen om, at uanset om fristen er det ene eller det andet antal uger, så er en henvendelse som den, Hilde fik dagen før en alvorlig kræftoperation, helt hen i vejret. Men honnør for udspillet! Knap så højt løfter vi på hatten over de andre forslag fra kommunen. At det skulle gøre nogen forskel, om man kalder det jobafklaringsforløb eller jobudviklingsforløb, skal man vist have den store diplomuddannelse i bureaukrat-dansk for at forstå visdommen i. Det er nu en gang indholdet og ikke den sproglige indpakning, som betyder noget. Tilsvarende lyder forslaget om en landsdækkende kampagne, der skal fremhæve meningen med og værdien af jobafklaringsforløb, ærlig talt som en dyr omgang tidsspilde. Et godt råd: Brug i stedet kræfterne og pengene på at administrere både menneskeligt og fornuftigt i forhold til de muligheder, loven giver. Det kunne for eksempel have sparet Hilde for en opslidende kamp med myndighederne.

Annonce