Erhverv

Danske banker får millionbøder af EU's børsvagthund

De to danske banker Nordea og Danske Bank skal betale en bøde for at udstede kreditvurderingen uden at være bemyndiget til det.

Fem banker, heriblandt Danske Bank og Nordea, har fået bøder på 3,7 millioner kroner af EU's børstilsyn, Esma.

Danske Bank og Nordea har fået en millionbøde af EU's børstilsyn, Esma, for at udstede kreditvurderinger uden at være bemyndiget til det.

Der er sket en uagtsom overtrædelse af kreditvurderingsforordningen Crar, oplyser Esma på sin hjemmeside, og bankerne straffes således med en bøde på 495.000 euro, svarende til 3,7 millioner kroner.

De svenske banker SEB, Handelsbanken og Swedbank har i samme ombæring fået tildelt bøder i samme størrelse. Der er altså i alt udskrevet bøder for 2,5 millioner euro, hvad der svarer til 18,6 millioner kroner.

Hos Danske Bank accepterer man bøden, siger vicedirektør Peter Rostrup-Nielsen i en meddelelse.

- Vi beklager, at vi ikke har fortolket reglerne korrekt. Det er vigtigt for os at sikre, at vi overholder gældende regler, siger han.

Bruddet på forordningen er sket i perioden juni 2011 til august 2016 - SEB fortsatte dog sit brud indtil maj 2018.

I perioden har bankerne udstedt kreditvurderinger til deres kunder, hvori der blev gjort brug af såkaldte skyggevurderinger. Ingen af bankerne havde dog tilladelse til det, og det straffes nu med en bøde.

Det er i forbindelse med vurderinger, når mindre virksomheder skulle optage obligationslån, at bruddet er sket, siger Danske Banks vicedirektør.

Det er således et vigtigt behov at få dækket, mener Peter Rostrup-Nielsen.

- Derfor er vi gået sammen med andre på markedet om etablering af et selvstændigt kreditvurderingsbureau, Nordic Credit Rating AS, som vil stå for ratingen fremover, siger han i meddelelsen.

Bødestørrelsen tager højde for, hvor lang tid forordningen har været brudt, og at foranstaltninger nu skal sikre, at det ikke sker igen, oplyser Esma.

Bankerne har nu mulighed for at appellere bøderne.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Forfatters besøg i Ringkøbing er blevet til en novelle, hvor fordommene får et twist

Kultur

'Hvad jeg synes om ringkøbingerne?' - Læs Thorstein Thomsens novelle Ringkøbing-Klip

Erhverv For abonnenter

Hotel står til politianmeldelse efter endnu en sur smiley: Ejer tordner mod fødevaretilsynet

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ugens tal og regnskaber

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

Alarm 112

55-årig mand blev fundet død i Ringkøbing Fjord

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Kultur

Flot hæder: Forsamlingshus-ejer tildelt Rækker Mølle Prisen

Ringkøbing-Skjern

Det er fedt! Løbeveninderne kom under bjælken trods bekymring

Annonce