Annonce
Erhverv

Danske Bank har indført ansættelsesstop

Jacob Gronholt-Pedersen/Reuters
Stigende udgifter til at bekæmpe hvidvask og lave renter gør, at Danske Bank ikke ansætter nye folk.

Danske Bank har indført ansættelsesstop på tværs af banken.

Det bekræfter Danske Banks pressechef, Karl Kjær Bang.

Forklaringen er stigende udgifter krydret med pres på indtægterne.

- Som vi oplyste tidligere på året, er vores omkostninger steget - særligt på grund af udgifter til bekæmpelse af hvidvask og finansiel kriminalitet, og vi er som alle banker udfordret af lave renter, lave marginer og udfordringer relateret til den digitale omstilling.

- Derfor har vi i tråd med vores løbende fokus på omkostninger indført et ansættelsesstop på tværs af banken. Forretningskritiske stillinger, såsom regulatoriske funktioner, vil dog fortsat blive besat, skriver han i en kommentar.

Med ansættelsesstoppet bliver der ikke opslået nye stillinger. Ledige bliver som udgangspunkt ikke genbesat.

Danske Bank havde ved udgangen af juni 21.462 fuldtidsansatte. Det er 1105 flere end for et år siden.

Udgifterne til at bekæmpe hvidvask er steget, i takt med at Danske Bank har oprustet på området.

I starten af 2019 var meldingen fra banken, at den over de kommende tre år vil bruge to milliarder kroner på at styrke området.

Det skal sikre, at banken ikke oplever en gentagelse af sagen i Estland, hvor bankens filial formodes at være blevet brugt til hvidvask for et stort milliardbeløb.

Danske Bank tjente i første halvdel af 2019 syv milliarder kroner. Det er 2,2 milliarder kroner lavere end i samme periode året før.

Danske Bank varslede i juli - i forbindelse med en nedjustering - at det i løbet af 2019 vil komme med en plan for, hvordan det kan forbedre sin indtjening på sigt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Danmarks flotteste hundelufter-park relanceres

Med Ringkøbing K har Ringkøbing fået et pragtfuldt naturområde, som spadserende, motionsløbere, hundeluftere og cyklister straks har taget til sig. Det er bare ærgerligt, at ingen gider bo der. For det er jo den sørgelige kendsgerning. Kun en enkelt pionér har indtil nu købt en bolig i det smukke område. Seneste forsøg på at få gang i boligsalget er også mislykkedes. Kort før sommerferien blev det besluttet at ændre status for en del af de kommende boliger. I stedet for boliger i to plan blev der nu givet plads til 32 ejerlejligheder i henholdsvis stueplan og på 1. sal. Men status er, at efter fem måneder er der ikke solgt en eneste af de nye boliger. Ejendomsmæglerne satser dog på, at der kommer gang i salget, når det første hus med fire lejligheder står klar, og folk kan se, hvordan lejlighederne bliver - ikke mindst udsigten over naturbydelen og fjorden. Forhåbentlig får de ret. Ringkøbing K er et enestående tiltag, der skal vise, hvordan byen kan udnytte udviklingsmulighederne i den korte afstand mellem fjorden, naturen og byen til at udvikle "en mangfoldig og bæredygtig bydel med forskellige boligtyper og boligformer af høj kvalitet og med en tæt-lav bebyggelsesform, der supplerer de traditionelle parcelhusudstykninger", som der står på Naturbydelens hjemmeside. Men er problemet ikke, at der simpelthen ikke er nok mulige købere til de foreslåede boliger? De overlæger fra det kommende supersygehus i Gjødstrup, som Naturbydelens ophavsmænd og ophavskvinder forestillede sig pendle mellem Ringkøbing og Herning, har ikke vist interesse for at flytte vest på, og det samme gælder andre velbeslåede pendlere; det kan måske have noget med trafikforholdene på Rute 15 at gøre … Kendsgerningen er, at Ringkøbings befolkningstal stagnerer. Der bygges fortsat huse, men det er dels i etablerede boligområder, dels i de indre dele af byen, hvor folk køber gamle ejendomme, river dem ned og opfører nye. Det ser ud til, at folk simpelthen ønsker at bo tættere på Torvet. Til gengæld elsker ringkøbingenserne at motionere og lufte hund i Ringkøbing K. Og det er - trods alt - da heller ikke så ilde.

Ringkøbing

- En halv løsning: Sammenlægning af to Ringkøbing-skoler møder kritik

Annonce