Annonce
Sport

Dansk svømmestjerne fortryder VM-deltagelse

Stefan Wermuth/Reuters
Viktor Bromer kalder deltagelsen i langbane-VM for spild af tid, og han har fortrudt rejsen til Sydkorea.

Den danske svømmer Viktor Bromer har fortrudt, at han er rejst med landsholdet til det igangværende langbane-VM i Sydkorea efter et turbulent forår i dansk svømning.

Det siger Viktor Bromer til TV2 Sport, efter at den tidligere europamester natten til tirsdag dansk tid ikke gik videre fra sit indledende heat i favoritdisciplinen 200 meter butterfly.

- Det var mærkeligt. Jeg var bare ikke rigtig motiveret. Jeg lå dernede og svømmede de første 50-75 meter, og så gad jeg ikke rigtig mere. Jeg har ikke rigtig lyst til at være her, når jeg ligger nede i vandet.

- Jeg fortryder, at jeg tog med. Det er spild af min tid, og det er spild for de danske seere at skulle følge med. Det er ikke fair over for dem, at vi bliver udstillet på den her måde under de her forhold, og at de skal hypes op til vores løb og håbe på det bedste for os, når vi ikke selv gør det, siger Viktor Bromer.

Optakten til VM har været kaotisk som følge af afsløringer om kritisable træningsmetoder på Det Nationale Træningscenter (NTC) fra 2003 til 2013.

I juni sagde NTC-trænerne Martin Truijens og Mads Bjørn Hansen deres job op på grund af uenigheder med Dansk Svømmeunion.

Det fik elitesvømmerne til i en fælles besked at erklære deres mistillid til ledelsen i unionen.

Langbane-VM er det mest prestigefyldte svømmestævne ud over OL. Med et år til de kommende lege i Japan ville VM under normale omstændigheder være en vigtig indikator for de kommende OL-forventninger.

/ritzau/

Annonce
TV2-interview med Viktor Bromer.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udbud af ambulancekørsel: Den gode idé opstår i samarbejdet

Læserbrev: I løbet af januar tager Region Midtjylland vigtige skridt i retning af at fastlægge fremtidens ambulancekørsel, når der tages stilling til det kommende udbud af kørslen. Der er meget på spil i regionsrådets måde at skrue udbuddet sammen på: Grundlæggende spørgsmål om, hvilken pris og kvalitet borgerne kan få for skattekronerne i de kommende år, og mulighederne for at bruge offentlig-privat samarbejde som driver for innovation i den offentlige sektor. I disse år går en stor generation på pension med udsigt til at leve længere, og færre er tilbage til at forsørge flere. Lige som vi står overfor udfordringer med at få sundhedskronerne til at række, fordi folk lever længere, og flere får kroniske sygdomme. Der er med andre ord grundlag for at tænke nyt og bruge det store potentiale, der ligger i samarbejdet mellem sektorerne, til at få mere for pengene og levere ny og innovative løsninger. De gode ideer og intelligente løsninger på sundhedsområdet er allerede mange – og regionerne er grundlæggende gode til at række ud til offentlig-privat samarbejde i udviklingen af nye innovative teknologier og måder at løse sundhedsudfordringen på. Historisk gælder det også indenfor det akutte og det præhospitale område, hvor vi har set forsøg med el-køretøjer, kunstig intelligens, stabilisering eller færdigbehandling af KOL-patienter. Og mange nye tiltag er for længst implementeret, som for eksempel den elektroniske patientjournal, der optimerer patientforløbet, eller EKG taget allerede i ambulancen, som sikrer, at hjertepatienter kommer til det rigtige hospital. Langt flere bliver i dag hjulpet hurtigere og bedre, fordi den fælles innovation fungerer. Region Midt står overfor de kommende udbud på ambulanceområdet, og her har regionen gode muligheder for at stille krav i udbud til andet og mere end blot økonomien. Udbud bliver dermed en vej til at omsætte innovationen og de smarte løsninger hos leverandørerne til realitet til gavn for borgerne. Man behøver ikke se længere end til Norge, hvor flere kommuner gik sammen om at stille krav om CO2-neutrale byggepladser til leverandørerne i forbindelse med et stort fælles byggeri. På den måde kommer offentlige økonomiske muskler i spil og bliver en driver for innovationen. På samme måde har Region Midtjylland med udbuddet gode muligheder for at skubbe på innovation på sundhedsområdet til patienternes og borgernes fordel.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Skatteborgerne skal se aftalerne: Kommunen betalte én million for lokaler, men brugte kun for 700.000

Annonce