Annonce
Sport

Dansk sportsdirektør kedede sig bravt på lang Tour-etape

Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Lars Michaelsen havde intet at give sig til på 7. etape, hvor selv løbsradioen var tavs.

Fredagens 7. etape var den længste i dette års Tour de France, og sådan føltes den også i sportsdirektørbilen hos Astanas Lars Michaelsen.

Han lægger ikke skjul på, at de 230 begivenhedsløse kilometer fra Belfort til Chalon-sur-Saône var dræbende kedelige.

- Det var de jo. Det er jo transport. Når selv Radio Tour (løbsradioen, red.) vælger at holde radiotavshed, så er det jo fordi, at der ligesom ikke var noget at fortælle om.

- Men der skal jo være etaper for sprinterne, og dette var så en af dem, siger Lars Michaelsen.

Først da løbet skulle afgøres i den uundgåelige massespurt, kom der lidt underholdning. De øvrige seks timer blev ganske lange.

- Jeg kørte lidt i forvejen, og ved den første bakke steg jeg ud, og der kunne jeg stå og snakke med min gamle kollega Tristan Hoffman (sportsdirektør hos Bahrain Merida, red.) og poste lidt på Instagram.

- Derefter var det bare at vente på, at rytterne kom, give dem en flaske, og så ellers tilbage på min plads i bilen. Men der var ikke ret meget at lave, siger Lars Michaelsen.

Han kan trods alt glæde sig over, at alle Astana-ryttere kom igennem dagen uden problemer.

Etapen blev vundet af hollænderen Dylan Groenewegen, der sørgede for Jumbo-Vismas tredje triumf i denne udgave af Touren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Annonce