Debat

Dansk landbrug som skydeskive for negativ omtale: Hold nu op med at svine os til

Illustration: Gert Ejton

Det er egentlig meget sigende, at det er stort set de samme usandheder, fordrejelser og floskler, der gang på gang bruges af de såkaldt grønne NGO-organisationer, politikere m.fl. i forskellige medier om os, der driver moderne landbrug i Danmark. En nylig undersøgelse viser, at kun 10 pct. af befolkningen er meget negativt indstillet over for måden, vi driver landbrug på, men at disse til gengæld fylder meget i medier, debatter mm.

I kritikkernes kamp for at overgå hinanden bruges mange selvopfundne og meget negativt værdiladede ord. ”Burgrise” er forkert – grise går i stier i stalde. Man siger da heller ikke ”burbørn” om børn, der sidder i et klasselokale en hel dag. Men en kanariefugl sidder i bur. ”Industristalde og industrilandbrug” er også mærkværdige ord. Små skoler, der er lagt sammen til store, kaldes da ikke ”industriskoler” – nej, de sammenlægges, fordi det er billigere i drift, og fordi børnene får fagligt dygtigere lærere. Små sygehuse nedlægges, og der laves ikke ”industrisygehuse”, men SUPER-sygehuse, så lægerne kan specialisere sig, og vi får den bedste behandling der. Nøjagtig det samme med mindre landbrug, der samles til SUPER-landbrug, flere stalde ved siden af hinanden med dygtige ansatte til at passe hver enkelt gris lige netop i den afdeling, som de er specialister i. For øvrigt er det meget nedværdigende for en rigtig masse unge grisepassere, der har taget en lang uddannelse, når de gang på gang skal læse om, at ”grisene udsættes for tortur og mishandling”. Tænk nu over, næste gang der er behov for at højne sig selv over andre menneskers arbejde, at det er arbejdsomme mennesker, som bruger hele deres dag på, at grisene får et så værdigt og godt liv som muligt.

Og så al snakken om at kastrere hangrise og kupere grisehaler. Grise kastreres altså for forbrugernes skyld, fordi der kan forekomme grim ornelugt/smag i ca. 5-10 pct. af kødet (økologisk ca. to til tre gange så højt), og det vil forbrugerne ikke acceptere. Så hvem er lige de onde mod grisene? Der er forsket rigtig meget i mange år for, at grisene kan slippe for indgrebet, og landmændene for dette trælse job. En dag lykkes det forhåbentlig at finde en løsning uden kastration, som forbrugerne kan acceptere og vil betale for. Men indtil da er landbruget gået frivilligt foran, så fra 2019 lokalbedøves alle grise inden kastration. I øvrigt endnu en belastende omkostning, der også dækkes af landmanden selv. For øvrigt: Hvilke af disse foreninger går først ud og siger: ”Vi vil godt anbefale danskerne at spise u-kastrerede grise af hensyn til dyrevelfærden, pyt med at en enkelt flæskesteg lugter fælt”.

Så kære forbrugere: Husk nu, at landmænd og deres ansatte har dyrene opstaldet efter meget stramme regler og krav, som er udformet af forskere, dyrlæger, embedsfolk, politikere og landbruget, og heldigvis meget af det på europæisk plan, så vi har lige vilkår at arbejde under i alle lande. Alle besætninger har besøg af dygtige og ansvarsfulde dyrlæger og konsulenter næsten hver måned. Derudover kommer der uanmeldt kontrol af statens dyrlæger og embedsfolk. Og ja, det giver en bemærkning en gang imellem, men det er jo med til at sikre, at alt holdes på et højt niveau. Har selv prøvet at få en bemærkning for, at der en gris for meget i en sti. Men på et sygehus er det jo heller ikke alting, der er perfekt, og det sker da også, at patienter må ligge på gangen, indtil der er en stue ledig. Så lad nu være med at skyde på landmændene, hver gang der skal snakkes ellers skrives om dyrevelfærd. Vi følger samfundets regler, og forbrugerne får det, I betaler for. I skolerne ved alle, at det var meget bedre for børnenes indlæring og trivsel, hvis der kun var 18 elever i hver klasse. Alligevel er der op til 30 i hver klasse – for det er økonomisk optimalt. Men det er da heller ikke lærernes skyld – det er da også noget, samfundet har bestemt. For de kæmper det bedste, de har lært for børnene, ligesom landmændene knokler for, at dyrene har det godt.

Jeg og andre landmænd tåler gerne kritik og vil meget gerne deltage i debatten om, hvilken vej dansk landbrug skal følge fremover, men vi vil ikke gentagne gange svines til med usandheder, fordrejelser og floskler I jeres forsøg på at fremme jer selv eller sælge flere medlemskort i en eller anden medlemsdrevet forening. Lad os hellere sammen finde forståelse og løsninger på de meget forskellige tilgange, som landbruget og det øvrige samfund har til, hvad der er normalt og naturligt. Vi er afhængige af hinanden, så lad os udnytte vores forskellige kompetencer til at få det bedste ud af fremtidens fødevareproduktion.

0/0
Annonce
Klumme For abonnenter

Klumme: Mens mange kæwler om valg, kigger jeg på æwler

Annonce
Annonce
Klumme

Midt i en konfirmationstid: Talen, som en farfar aldrig fik holdt til sit ældste barnebarn

Klumme

Hvad har Kasper Søndergaard, min cykel og sammenhængskraft til fælles?

Debat

Den fødende kvinde

Leder For abonnenter

Buddingen på væggen og møllerne ved kysten: Kan den realpolitiske tyngdekraft ophæves?

Valgkamp er ren magi. I nogle få, berusende uger virker hverdagens grå, realpolitiske tyngdekraft til at være ophævet. Alt synes at kunne lade sig gøre; drømme og visioner leviterer lystigt op mod det himmelblå. Nogle gange sker det i en koordineret parti-indsats. Andre gange er det båret af hin enkelte kandidat, som i mødet med den ene eller den anden vælgervirkelighed kommer til at se tingene gennem andre briller end dem, som partiet normalt har på. Et lokalt eksempel kunne opleves ved mandagens vælgermøde i Søndervig. Temaet var turisme. Publikum var blandt andet lokale aktører fra et erhverv, der med en årlig omsætning på 3,5 milliarder kroner ikke bør overses. Mølleparken, som står til at skulle sættes op blot fire til ti kilometer ud for kysten mellem Hvide Sande og Søndervig, var derfor et uundgåeligt emne. Flere feriehusudlejere undrede sig over, at politikere siger nej til et soppebassin på stranden, til restauranter med havudsigt eller til handicapstier, fordi vi skal passe på naturen - men at de samtidig kan sige ja til Vesterhav Syd. Det lokalt valgte folketingsmedlem Andreas Steenberg (R), der sad med i panelet, har jævnligt markeret sig som en varm tilhænger af de kystnære møller. I november 2016 sagde han til Dagbladet: "Det er godt for klimaet og det er godt for Vestjylland, at projektet bliver realiseret. Og heldigvis er der flertal for at fastholde de kystnære møller." Interessant at høre, at det før så positive folketingsmedlem nu erklærer sig betænkelig ved placeringen af kæmpemøller tæt på kysten. Men før flagene stryger til tops på klitten, skal det understreges, at Andreas Steenberg trods sin skepsis ikke mener, der er politisk opbakning til at aflyse projektet. Det tror da pokker. For mindre end en måned siden sendte hans partifælle, partiets energiordfører Ida Auken, en regulær skideballe af sted mod vest i et samråd med ministeren om de kystnære mølleparker: ”Uklædeligt, at man som byrådsmedlem i Ringkøbing-Skjern ikke stiller sig op og står på mål for det her”, lød det blandt andet i bredsiden, der også indeholdt ord som "rendt fra deres ansvar" og "gummiarm". Et par dage senere blødte hun ganske vist op og sagde, at hun har "stor fidus til byrådet i Ringkøbing-Skjern". Det var, kunne man forstå, mere partiet Venstre, der var mål for kritikken. Ida Aukens nu afdøde morbror, Svend, som gennem mange år gav Socialdemokratiet en markant stemme, sagde engang, at radikal politik er "som at sømme budding op på en væg". Det skal blive interessant at se, om det lokalt valgte radikale folketingsmedlem Andreas Steenberg efter valget 5. juni får held til at sømme sit partis politiske budding bedre fast, når det gælder Vesterhav Syd, end det hidtil er lykkedes. Indrømmet; det ville ligne ren magi. Men vi er håbefulde. Det skal man være i en valgkamp.

Klumme

Alle hører til et sted og har to vigtige valg!