Indland

Dansk Eurovision-håb undertrykte sin sangdrøm

Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
20-årige Leonora Colmor Jepsen skal forsøge at sende Danmark videre i Eurovision, når hun torsdag går på scenen i Tel Aviv i Israel.

- Hej Leonora. Jeg har set din video på Facebook, og jeg har en sang, jeg synes, du skal prøve at synge. Har du lyst til det?

Omtrent sådan lød beskeden, der tikkede ind på Leonora Colmor Jepsens telefon en julidag sidste år. Sms'en kom fra DR's bidragsproducer ved melodigrandprix, Mads Enggaard.

Hun var på arbejde på Dyrehavsbakken nord for København og havde lige langet en is over disken. Var der nogen, der prøvede at tage fusen på hende?

Tilbage i maj måned havde hun rigtigt nok uploadet en video på Facebook, hvor hun sang ved en gymnasiekoncert.

- Først tænkte jeg, "er det rigtigt, det her?", fortæller Leonora.

Hun besluttede at svare på beskeden, og et par dage efter sad hun alene hjemme i stuen i Hellerup, hvor hun er vokset op, og prøvede at lave en optagelse, hvor hun sang den sang, der i dag er kendt som grandprixhittet "Love Is Forever".

- Det blev rimelig sent, før jeg var færdig. Jeg skulle lave det som et one-take (optagelse uden afbrydelser, red.), så jeg tog den om rigtig, rigtig mange gange, siger hun og smiler.

- I dag tænker jeg, at det på en måde var en ret god øvelse, for det er jo det samme, når jeg går på scenen i melodigrandprix. Der er tre minutter til at levere, siger hun.

I februar gik Leonora på scenen i Dansk Melodi Grand Prix og fremførte sangen, og det gjorde hun så godt, at hun et par timer senere blev udråbt som vinder.

Derfor repræsenterer hun Danmark, når Eurovision i denne uge bliver afholdt i Tel Aviv i Israel. Leonora skal på scenen i torsdagens semifinale, hvor hun skal prøve at sikre Danmark en plads i finalen.

En stor opgave for den 20-årige Leonora, der stadig er et relativt ubeskrevet blad, når det kommer til musikken.

Som lille kunne hun ikke få nok af at synge, men det ændrede sig, da hun blev teenager.

- Jeg blev nok lidt genert, fortæller hun.

Da hun var omkring 16 år, begyndte hun dog at synge igen.

- Første gang, jeg rigtigt optrådte for nogle, var på gymnasiet i forbindelse med et eksamensprojekt i musik i 1. g. Efter det spillede jeg med i vores årlige musical og optrådte også ved nogle små intimkoncerter på skolen, forklarer Leonora, der har været såkaldt Team Danmark-elev på Gammel Hellerup Gymnasium.

Ved siden af skolen har hun nemlig været elitesportsudøver og kan kalde sig tredobbelt junior danmarksmester i skøjteløb. Som 18-årig trak hun sig fra sporten på eliteniveau, men siden har hun både undervist og lavet koreografier til andre.

Nu er det musikken, hendes hjerte især banker for.

- Jeg tror, jeg altid har gået med en lille bitte undertrykt drøm om at stå på en scene, men jeg har ikke helt turdet tro på den, siger hun.

Nu er den drøm pludselig inden for rækkevidde, og det skal udnyttes.

- Jeg håber, at Eurovision giver mig lidt momentum. Jeg tror, det er et springbræt, men hvor højt man så kan hoppe, det vil vise sig, siger sangerinden.

Semifinalen i Eurovision, som Leonora skal optræde i, finder sted torsdag aften og sendes på DR1 klokken 21.00.

/ritzau/

0/0
Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Heinz Peters' søn blev reddet efter flere timer i vandet: - Det eneste, man føler i det øjeblik, er ren taknemmelighed

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Færdiggørelse af cykelsti må vente til efter sommer: Nu skal broernes ben flyttes

Indland

Frivillige finder døde havfugle fyldt med plastik

Skjern For abonnenter

Cyklist om hullet cykelsti-projekt mellem Vostrup og Hemmet: Det er amatøragtigt

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Læserbrev

Droner i Stauning Lufthavn? Det ville være som dræsinekørsel på Banedanmarks togstrækninger

Læserbrev: ”Velkommen ombord til byrådet, dette er kaptajn John G. Christensen, med ved roret har jeg direktøren for Stauning lufthavn. Dagens tur er en blindflyvning med mulighed for at se på luftkasteller”. Dettte kunne være den morsomme analogi til at vise, hvad politikerne bliver præsenteret for, når vi snakker om Stauning Lufthavn. Kaptajnen og co-piloten har nu siddet ved roret i henholdsvis 5 og knap 3 år, og hvad er der sket...? Alt personale er enten fyret, eller har søgt væk. At man overhovedet har kunnet finde nye folk, er mere held end forstand. Det nye personale har til gengæld ikke haft de fornødne kvalifikationer, hvilket har betydet, at man ikke har kunnet dække vagterne, og dermed måtte lukke for lufttrafiktjenesten. Dette har givet anledning til kritik fra trafikstyrelsen. Alt imens man har betalt fuld løn til en fyret medarbejder. Og kommunen står fortsat med en lufthavn som er totalt nedslidt og trafikunderlaget yderst sparsomt. Dilemmaet er, at hvis man lukker eller nedgraderer lufthavnen, lukker man også lufthavnens bedste og vel eneste aktiv – Benair, og dermed arbejdspladser som ikke flytter ind på gågaden. Benair er i sagens natur afhængig af, at der er en lufthavn til deres fly, og en vis form for lufttrafiktjeneste, med landingshjælpemidler for at sikre regulariteten. Opsætning af møller der vil påvirke lufthavnens indflyvning spøger fortsat, og for at afbøde det har det været på tale at installere et nyt landingssystem (ILS). Prisen vil være 11 millioner som skal afholdes af ejerne af møllerne. Men ILS-systemer nedlægges på andre lufthavne i Danmark og udlandet. Fremtiden er en GPS-baseret procedure. Ledelsen har altså arbejdet for at indføre et forældet system på en forældet lufthavn, hvilket selvfølgelig en glimrende løsning, hvis den skal bevares som et museum. Men enhver med kendskab til luftfart havde nok kigget fremad og arbejdet for en mere fremtidssikret løsning. GPS systemet kræver ingen vedligeholdelse, bruger ikke strøm og er fremtiden indenfor al navigation. Prisen ligger omkring 300.000 kroner. Samtidig plæderer ledelsen for en øget aktivitet af skoleflyvning. Stauning har haft masser af skoleflyvning, men de tider er forbi. At for eksempel MartinAir vil komme og benytte pladsen, vil aldrig give en aktivitet, der kan retfærdiggøre yderligere investeringer. Til slut vil man have droneaktiviteter ind på lufthavnen. Men er man i byrådet blevet informeret om konsekvenserne? Droner hører ikke til på en lufthavn, det er ren desperation fra ledelsens side. Droner hører til på, eller i nærheden, af et erhvervsområde. Når der er droner i luften, må der ikke være fly - og vice versa. Måske byrådet skulle tage på studietur til en anden hensygnende lufthavn, Odense, og høre, hvilke indtægter lufthavnen har på den konto. Husk også at besøge de tilbageværende flyfirmaer samme sted og høre deres mening om droneflyvning på en lufthavn. At tillade droneflyvning er, som hvis Banedanmark tillader dræsinekørsel på togstrækningerne. Inden lufthavnen mister opdriften med den nuværende ledelse, og ender som en bunke forvredet jern på en mark, var det måske på tide for byrådet at trække iltmaskerne på, så de kan begynde at tænke klart - og få en ny ledelse ind med erfaring inden for luftfart og tilknyttede erhverv hertil. Indrømmet.. det er ikke nemt, men lufthavnen kan slet ikke økonomisk bære direktørlønninger til ansatte, der ikke kan indgå i Lufttrafiktjenesten. Byrådet skulle måske i stedet lytte og hente ideer hos brugere, firmaer, foreninger og aktører, der i dag opererer på lufthavne, og måske også spørge tidligere ansatte!

Ringkøbing

Jobcenterchef efter kursændring i Hilde-sagen: Det sker, at der fremkommer nye oplysninger

Vestjylland For abonnenter

Efter ulvedrab på kvie: Ung ejer vil nu sætte vogteræsel ind som forsvar

Ringkøbing

Se video af redning: 20-årig sejler reddet op ad vandet efter flere timer i fjorden

Ringkøbing

Hilde vandt: Kræftsyg kvindes sygedagpenge forlænges på ubestemt tid

Annonce