Annonce
Erhverv

Dansk er afgørende: Dårlige sprogkundskaber er lig med arbejdsløshed

Undervisningssituation på sprogskolen Lærdansk-afdeling i Ringkøbing. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Innovest i Skjern lægger torsdag lokaler til et temamøde om udenlandske medarbejdere.

Skjern: Torsdag 24. oktober er Lærdansk og Netværkslokomotivet værter for en temadag om, hvordan virksomheder lykkes med udenlandske medarbejdere.

Programmet løber fra klokken 08.00 til middag og er ganske omfattende.

Efter velkomsten af afdelingsleder i lærdansk, Susanne Bregendahl, fortæller byrådsmedlem Lise Juhl Hansen, forkvinde for videnudvalget og medlem af beskæftigelsesudvalget, om, at "Vi har plads og brug for de udenlandske medarbejdere".

Derefter fortæller Thomas Viborg, factory manager, EagleBurgmann KE A/S og Per Lund Brunsgaard, A-kasseleder, 3F Ringkøbing-Skjern om, "Hvilke konsekvenser det har, når der ikke tales dansk på arbejdspladsen."

- I 3F, Ringkøbing-Skjern har vi for tiden 195 ledige medlemmer. Heraf er de 80 af udenlandsk herkomst. Størsteparten kommer fra Østeuropa, og de har hovedsagelig været beskæftiget indenfor landbruget, minkbranchen, fiskeindustrien, rengørings- samt køkken- og restaurationsbranchen. Deres arbejdskraft fejler ingenting, men de er udfordret på sprog, siger Per Lund Brunsgaard.

Annonce

Overordentlig svært

- Størsteparten af de ledige 3F-medlemmer af udenlandsk herkomst har sparsomme eller ingen sprogkundskaber i forhold til dansk og engelsk. Dårlige sprogkundskaber udelukker dem desværre fra mulighederne for at blive opkvalificeret via de kurser, der findes, da mange kurser foregår på dansk eller et engelsk, som kræver lidt mere end engelsk på cirkusniveau. Det medfører, at det er overordentligt svært for dem at komme tilbage på det danske arbejdsmarked, samt at vikarbureauerne ikke vil bruge dem, da de fleste af deres kunder kræver, at de kan kommunikere med vikaren/medarbejderen, siger Per Lund Brunsgaard.

Derefter går temadagen naturligt over i at handle om, "Hvilke gevinster man opnår ved, at der tales dansk på arbejdspladsen?"

Her vil landmand Ole Kjær fra Ølstrup blandet andet fortælle. Han mener, at danskfærdigheder er vigtige for både arbejdspladsen og lokalsamfundet, og han har indskrevet en sprogpolitik i medarbejderne ansættelseskontrakter. Danskundervisningen af hans medarbejdere foregår i øvrigt lokalt.

Det er også under dette punkt, bosniske Violeta Pavlovic vil tale om danskundervisning set ud fra medarbejderens perspektiv.

Næste punkt på temadagen handler om "Hvordan det bliver en succes at tale dansk på arbejdspladsen?" og om "Hvilke muligheder, der er for danskundervisning?" "Kan der søges midler til løntabsgodtgørelse og deltagerbetaling mv.?". "Hvordan kan en sprogpolitik se ud?" samt "Hvilket sprogligt niveau kræver de forskellige kurser og efteruddannelser?".

Til sidst - før frokosten - svarer Hans Jørn Mikkelsen, Erhvervsdirektør, Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd på spørgsmålet om, "Hvordan Erhvervsrådet støtter op om denne agenda?"

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udvikling: Det er vores butik - vi har selv skabt den

Læserbrev: I eftersommeren 2018 mistede vi i Stauning vores brugsforening, hvor folk havde handlet gennem mere end 100 år. Tankstationen lukkede også. Det var en ringe trøst, at COOP-koncernen – tilsyneladende uden mange tanker om sine dybeste rødder – var i gang med at lade sine brugser i en lang række landsbyer gå konkurs. Som én af os i Stauning med velplaceret ironi udtrykte det: ’Det er da vist ligesom en so, der æder sine egne grise’. Men ulykken tog ikke gå-på-modet fra os. Tværtimod var der folk i Stauning, som omgående tog initiativet. De gik på med krum hals. De samlede Staunings kræfter. De fik ting til at ske. Der er nemlig det ved det, at det dér med at få noget til at ske - det ligger nærmest indbygget i Staunings DNA. Derfor skete det, at vi allerede i foråret 2019 – bare et halvt år efter brugsens lukning – kunne byde benzinselskabet Go’on velkommen til Stauning. Biler begyndte igen at dreje ind. Der var igen aktivitet. Og nu på lørdag, 23. november, sker der det, at vores nye købmand kan byde os velkommen – og vi ham – i en topmoderne dagligvareforretning, der er gennemgribende renoveret fra A til Z af professionelle håndværkere. Herudover har mange forskellige frivillige bidraget med oprydning, rengøring, opstilling af inventar - og sat 2500 varenumre på de rette hylder efter købmandens anvisninger. Det er mærkeligt at tænke på – ja, egentligt fantastisk, alt det der er nået på godt et år i et gnidningsløst og humørfyldt samarbejde. Det hele er nået, takket være stauningboernes kæmpeindsats, også økonomisk. Lige efter brugsens lukning strittede initiativerne naturligt nok lidt i alle retninger. Set udefra lignede det måske lidt situationen, når man kradser lidt med en pind i en myretue. Men ligesom myrer hurtigt organiserer sig og får skaderne repareret, når ødelæggelsens pind har kradset i deres tue, så samlede også Stauning sig hurtigt om det væsentlige: nemlig at få samlet økonomi nok til at købe det gamle nedlagte mejeri midt i byen, hvor brugsen havde butik fra omkring 1970. Og selve målet, det lå fast helt fra starten: senest ved udgangen af 2019, så skulle der igen være dagligvarebutik her i Stauning. At det mål er nået, det siger noget meget vigtigt om Stauning. Først og fremmest siger det, at vi er i stand til at samle os og stå sammen for at få ting til at ske. Men ligeså vigtigt: i Stauning har vi folk iblandt os, der besidder de mange vidt forskellige kompetencer, der gør det muligt at tingene faktisk også kommer til at ske – bliver til virkelighed. Det skal vi huske at fortælle hinanden, når vi går rundt og handler med vores nye købmand i vores nye butik. For den fortælling er en vigtig del af vores fælles historie. Den må vi aldrig glemme. Ligesom den gamle brugsforening, som vore forgængere for 100 år siden gik sammen om at skabe, blev en vigtig del af deres fælles historie. Men nu er det vores butik. Vi har selv skabt den. Den er vores værk. Det var os, der fik det til at ske. Uden os, så var vores butik der ikke. Og uden os – så er butikken der ikke! Det er også værd at minde hinanden om. Butikken har brug for os. Og vi har brug for butikken. Det var jo derfor, vi sørgede for, at den kom.

Annonce