Annonce
Erhverv

Dansk er afgørende: Dårlige sprogkundskaber er lig med arbejdsløshed

Undervisningssituation på sprogskolen Lærdansk-afdeling i Ringkøbing. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Innovest i Skjern lægger torsdag lokaler til et temamøde om udenlandske medarbejdere.

Skjern: Torsdag 24. oktober er Lærdansk og Netværkslokomotivet værter for en temadag om, hvordan virksomheder lykkes med udenlandske medarbejdere.

Programmet løber fra klokken 08.00 til middag og er ganske omfattende.

Efter velkomsten af afdelingsleder i lærdansk, Susanne Bregendahl, fortæller byrådsmedlem Lise Juhl Hansen, forkvinde for videnudvalget og medlem af beskæftigelsesudvalget, om, at "Vi har plads og brug for de udenlandske medarbejdere".

Derefter fortæller Thomas Viborg, factory manager, EagleBurgmann KE A/S og Per Lund Brunsgaard, A-kasseleder, 3F Ringkøbing-Skjern om, "Hvilke konsekvenser det har, når der ikke tales dansk på arbejdspladsen."

- I 3F, Ringkøbing-Skjern har vi for tiden 195 ledige medlemmer. Heraf er de 80 af udenlandsk herkomst. Størsteparten kommer fra Østeuropa, og de har hovedsagelig været beskæftiget indenfor landbruget, minkbranchen, fiskeindustrien, rengørings- samt køkken- og restaurationsbranchen. Deres arbejdskraft fejler ingenting, men de er udfordret på sprog, siger Per Lund Brunsgaard.

Annonce

Overordentlig svært

- Størsteparten af de ledige 3F-medlemmer af udenlandsk herkomst har sparsomme eller ingen sprogkundskaber i forhold til dansk og engelsk. Dårlige sprogkundskaber udelukker dem desværre fra mulighederne for at blive opkvalificeret via de kurser, der findes, da mange kurser foregår på dansk eller et engelsk, som kræver lidt mere end engelsk på cirkusniveau. Det medfører, at det er overordentligt svært for dem at komme tilbage på det danske arbejdsmarked, samt at vikarbureauerne ikke vil bruge dem, da de fleste af deres kunder kræver, at de kan kommunikere med vikaren/medarbejderen, siger Per Lund Brunsgaard.

Derefter går temadagen naturligt over i at handle om, "Hvilke gevinster man opnår ved, at der tales dansk på arbejdspladsen?"

Her vil landmand Ole Kjær fra Ølstrup blandet andet fortælle. Han mener, at danskfærdigheder er vigtige for både arbejdspladsen og lokalsamfundet, og han har indskrevet en sprogpolitik i medarbejderne ansættelseskontrakter. Danskundervisningen af hans medarbejdere foregår i øvrigt lokalt.

Det er også under dette punkt, bosniske Violeta Pavlovic vil tale om danskundervisning set ud fra medarbejderens perspektiv.

Næste punkt på temadagen handler om "Hvordan det bliver en succes at tale dansk på arbejdspladsen?" og om "Hvilke muligheder, der er for danskundervisning?" "Kan der søges midler til løntabsgodtgørelse og deltagerbetaling mv.?". "Hvordan kan en sprogpolitik se ud?" samt "Hvilket sprogligt niveau kræver de forskellige kurser og efteruddannelser?".

Til sidst - før frokosten - svarer Hans Jørn Mikkelsen, Erhvervsdirektør, Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd på spørgsmålet om, "Hvordan Erhvervsrådet støtter op om denne agenda?"

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce