Annonce
Erhverv

Dansk design tiltrak Formland-gæster fra hele verden

Den 72. udgave af interiør- og designmessen Formland bød på bred interesse fra både ind- og udland. Foto: MCH/Tony Brøchner
Den internationale interesse var stor på den første af årets to Formland-messer i Herning.

HERNING: Den 72. udgave af interiør- og designmessen Formland bød på bred interesse fra både ind- udland, da flere end 10.000 gæster lagde vejen forbi MCH Messecenter Herning i februars første weekend.

Dansk design er i høj kurs i udlandet, og det mærkede man også på Formland Spring 2020. Messen tiltrak besøgende fra 33 lande, heriblandt Australien og USA, og mønstrede en international besøgsfremgang på 23 procent sammenlignet med seneste Spring-messe.

Den store internationale bevågenhed gik ikke ubemærket hen hos den danske designvirksomhed Spring Copenhagen, der var blandt messens 384 udstillere. Ifølge ejer Peter Sørensen er det som et dansk designbrand vigtigt at deltage på Formland for at vise designdanmark frem for udlandet.

- Jeg kan dårligt huske, at vi har haft samme succesrate på nogen af de internationale messer, vi har deltaget på. Vi har fået en del internationale leads, så Formland understøtter også vores internationale strategi. Det har været en stor succes at være med, fortæller Peter Sørensen.

Annonce

Jeg kan dårligt huske, at vi har haft samme succesrate på nogen af de internationale messer, vi har deltaget på.

Peter Sørensen, indehaver af Spring Copenhagen

Trendzone styrker iværksættere

Det danske designbrand Kodanska oplevede også stor interesse fra udlandet. Ejer Marie Graff var for to år siden blandt iværksætterne i Creators Community og har siden brugt Formland som marketingvindue.

- Siden jeg deltog i iværksættereventet Creators Community har det taget fart. Hver eneste år har jeg fået nye butikker ind på Formland; sidst var det særligt de små designbutikker, og denne gang har jeg oplevet stor interesse fra udlandet. Jeg har haft besøgende fra blandt andet Tyskland, Østrig og Australien, fortæller Marie Graff, der har haft stor glæde af messens trendzone.

- Jeg er ny i branchen, men jeg har været heldig, at mine produkter er blevet stylet rigtig flot i trendzonen, og det har sendt en hel del kunder hen til min stand. Salget har været rigtig godt - det er gået over al forventning - og jeg glæder mig til at komme tilbage, siger hun.

De kreative trendmiljøer har sammen med Creators Community også haft stor betydning for den aarhusianske designbutik KAiKU, der bruger Formland til at orientere sig i kommende trends. Indehaver Dorte Hansen har under messen placeret ordrer hos otte iværksættere og har planer om at bestille varer hjem fra yderligere tre upcoming brands.

- Iværksætterområdet har fyldt meget for os som indkøbere på Formland denne gang. Inspirationen kom i høj grad via designduoen FlyHelsteds inspirerende trendzone 'The Art of Living', hvor vi fik øjnene op for at tage nogle få ting fra en mindre stand og placere dem i en ny kontekst på trendzonen. Det er kunsten, og det kan vi overføre til vores butik og se videreført til vores kunder og deres hjem, siger Dorte Hansen.

Stor glæde hos MCH

De positive udsagn fra såvel udstillere som indkøbere vækker glæde hos ledelsen i MCH A/S.

- Som arrangør og vært er vores tilfredshed ligefrem proportional med udstillernes - og derfor glæder vi os over de positive tilkendegivelser efter fire dage, hvor den danske interiør- og designbranche har været samlet, relationer er styrket, nye samarbejder etableret, og udstillerne har tiltrukket indkøbere fra 33 lande, siger Georg Sørensen, administrerende direktør i MCH A/S.

Formland Spring 2020 blev besøgt af 10.252 fagfolk. Næste interiør- og designmesse, Formland Autumn, finder sted 13.-16. august.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Efter folkeskolen: Sig farvel til uddannelsessnobberiet

Læserbrev: Der er blot få dage til, at tusindvis af unge skal vælge, hvilken uddannelsesvej de vil følge, når tiden i folkeskolen slutter. Hvis det ender, som det plejer, så vil langt hovedparten sætte kursen mod gymnasiet. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Men hvorfor egentlig det? En stor del af forklaringen skal nok findes i en kombination af vanetænkning hos de unge, deres forældre og uddannelsesvejlederne ude på folkeskolerne og så en indgroet holdning om, at det er ”finere” at blive student, end det er at tage en erhvervsuddannelse. For derudover er det svært at finde de gode argumenter for, hvorfor der skal være så stor forskel på søgningen til gymnasier og erhvervsskoler. For der er ingen tvivl om, at behovet for faglærte er enormt og kun bliver større de kommende år. De unge kan trygt vende blikket mod en teknisk erhvervsuddannelse, for vi har brug for dygtige unge med gode evner indenfor blandt andet matematik og fysik. Unge, der kan bruge både hoved og hænder og kan se fordelen og mulighederne ved at koble teori med praksis. Og så gør det bestemt ikke noget, hvis man samtidig er nysgerrig på ny teknologi. En erhvervsuddannelse giver mulighed for at tjene en god løn fra dag ét, en karriere med både gode personlige udviklings- og jobmuligheder og en god løn som færdiguddannet. Tal fra UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’er både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som fx designer får cirka 20.500 kroner. Og nej – en erhvervsuddannelse er ikke nogen uddannelsesmæssig blindgyde. Tværtimod er vejen åben for, at man senere i livet vælger at videreuddanne sig både indenfor og udenfor den branche, hvor man er udlært. En elektriker videreuddanner sig eksempelvis typisk som el-installatør eller maskinmester, og en klejnsmed vælger ofte at uddanne sig videre som produktionsteknolog. Noget, man endda kan gøre enten på fuld tid på S.U. eller på deltid, hvor man kombinerer arbejde og studie. Der er utroligt mange muligheder for fleksibilitet og udfordringer i et arbejdsliv med en erhvervsuddannelse i bagagen. Derudover er det værd at bemærke, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen. Noget kunne altså tyde på, at for mange unge vælger gymnasiet uden at vide, hvad de bagefter skal bruge deres eksamen til. Jeg siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men der er brug for en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. De senere år er der blevet talt meget om manglen på lærepladser til de unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Det er da også rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Lad os få nedbrudt fordommene om erhvervsuddannelserne og stoppe med at italesætte en gymnasial uddannelse som finere end en uddannelse som faglært. Misforstå mig ikke, vi har brug for akademikere, men vi har i høj grad også brug for faglærte, der er dygtige og innovative – og i et langt større antal end hidtil. Derfor: Slip uddannelsessnobberiet, når I skal vælge uddannelsesvej efter 9. eller 10. klasse. Vi har brug for jer ude på erhvervsskolerne og i virksomhederne!

Annonce