Annonce
Erhverv

God økonomi ser ud til at kaste rekordstort bilsalg af sig

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Det danske bilsalg er på vej mod rekordår. Erhvervenes leasing af nye biler er især med til at drive salget.

Det danske bilsalg ser ud til at have kurs mod et rekordår.

Sådan lyder vurderingen hos Dansk Erhverv, efter at tal fra Danmarks Statistik har vist, at der i årets første 11 måneder er blevet solgt 210.167 nye biler hos de danske bilforhandlere.

Det er flere end nogensinde tidligere.

- Vi har dermed udsigt til, at bilsalget i år slår tidligere rekorder, siger økonom Kristian Skriver fra Dansk Erhverv.

Han noterer sig, at det særligt er erhvervenes leasing af nye personbiler, der har været med til at trække fremgangen i bilsalget i år.

Til gengæld har private holdt lidt igen med at købe nye biler, efter at sidste år var et rekordgodt år for de bilforhandlere, der solgte biler til danske husholdninger.

Ifølge Kristian Skriver er der flere årsager til, at bilsalget har ligget på et højt niveau de seneste år.

- Beskæftigelsen er steget pænt, reallønnen stiger pænt, og renterne er historisk lave.

- Desuden er der gennemført en række sænkninger af registreringsafgiften, der har gjort nye biler mærkbart billigere og har haft en positiv effekt på bilsalget herhjemme, siger Dansk Erhvervs økonom.

I Arbejdernes Landsbank bemærker økonom Anders Christian Overvad, at det større bilsalg også kan hænge sammen med de mange konverteringer, som boligejere har gjort brug af i forhold til deres lån.

Boligejerne har nemlig kunnet realisere en del af deres friværdi, og det har givet dem flere penge i hænderne til at kunne købe en ny bil.

- Kigger vi fremad, forventer vi, at en del af denne realisering blandt andet vil blive brugt på nye biler, hvorfor vi forventer, at bilsalget vil stige over de kommende måneder, siger Anders Christian Overvad.

Han forventer dog ikke, at danskerne er på vej til en decideret forbrugsfest, som man så det op til finanskrisen for lidt over ti år siden.

- Forsigtighed vil stadig vægtes højt i de danske husholdninger, men der er plads til at øge forbruget og samtidig spare op.

- Privatforbruget vil derfor være den væsentlige vækstmotor den kommende tid, siger Anders Christian Overvad.

/ritzau/

Annonce
Link til opgørelse hos Danmarks Statistik
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Gør din borgerpligt - gå på restaurant

Hånden på hjertet... Hvornår har du sidst spist på en restaurant i din hjemby? Hvornår har du og din bedre halvdel sagt til hinanden: "I aften går vi ud at spise på Restaurant Xxx"? Hvornår har du og en flok venner senest sat hinanden stævne på en af byens restauranter for få en kulinarisk oplevelse? Og det tæller altså ikke, at I en fredag aften dropper madlavningen og henter en pizza eller noget andet ud af huset-mad. Vi taler om et rigtigt restaurantbesøg med menukort, opvartning og hele pibetøjet. Det er længe siden, ikke sandt? Et tilbagevendende samtaleemne blandt borgere her i kommunen er, hvorfor pokker vi ikke har ret mange gode restauranter. Ikke et ondt ord om ud af huset-spisesteder eller burger-, kylling- og pommefrites-restauranter, som vi har masser af; de kan såmænd sagtens være udmærkede. Vi taler om restauranter med kok i køkkenet, spisekort og tjener, der serverer en god middag, lavet på gode råvarer til en pris, der gør det muligt for en familie at spise ude uden at blive ruineret. De findes selvfølgelig - ingen nævnt, ingen glemt. Men når vestjyder taler med hinanden om restaurant-situationen, høres en tilbagevendende klage: Der er alt for få steder, hvor vi kan spise en ordentlig middag til rimelig penge! Vi lokale er ikke alene om beklagelserne. Den seneste tilfredshedsundersøgelse blandt turister viser, at de, der rejser til vort område, har den samme oplevelse; og den er særlig gal i Ringkøbing-Skjern Kommune på trods af, at vi har millioner af turistovernatninger hvert år. Udfordringen giver turistbranchen grå hår i hovedet. Med god grund. Et bredt udbud af spisesteder af god kvalitet øger et turistmåls tiltrækningskraft. De behøver ikke at være Michelin-klasse; men de må gerne hæve sig over fast food- og buffet-niveau. Hele turistbranchen og kommunen med har fokus på madområdet, hvor nøgleordet ikke mindst er "lokale råvarer". Desværre rykker det bare ikke rigtig. Kokkene vil åbenbart hellere arbejde østpå, tjenerne ligeså, og efterspørgslen svinger vildt, alt afhængig af årstiden. Det er ikke nemt... Der er kun en udvej. Vi må alle gøre vores borgerpligt. Vi må til at spise noget mere ude!

Portræt For abonnenter

Jiesper er både elektriker, antropolog og en klimaforsker der kigger ind i en skræmmende fremtid

Annonce