Annonce
Erhverv

Dansk økonomi 2019: Himlen er blå, men mørke skyer lurer i horisonten

Første halvår af 2019 er gået, og det er tid til at tage temperaturen på dansk økonomi. Der er meget positivt at fremhæve, men der lurer også flere usikkerhedsfaktorer, end vi er vant til at balancere med. De kan lægge en dæmper på opsvinget.

Overordnet går det rigtig godt for dansk økonomi for tiden.

Der er fortsat fremgang i økonomien i både Danmark og mange steder i verden. Dog er der udsigt til, at fremgangen bliver svagere i de kommende måneder.

Det viser sig især i forhold til eksport og privatforbrug, som har trukket fremgangen i økonomien i de første måneder.

Vi er selv herrer over mange faktorer, som har indflydelse på samfundsøkonomien. Men der er også faktorer, som vi blot må tilpasse os. Og flere vinde fra udlandet kan potentielt sende mørke skyer ind på vores danske, blå himmel.

Seks måneder inde i 2019 har vi lagt det bedste af opsvinget bag os – forstået på den måde, at økonomien har toppet. Vi kaster et tilbageblik på dansk økonomi i det følgende, hvor vi naturligvis også kigger fremad.

Annonce

Danskerne har flere penge

De danske forbrugere har fortsat medvind i privatøkonomien. Her er der er sket en fremgang i reallønnen, som betyder, at danskerne har fået flere penge mellem hænderne og dermed en større købekraft.

De ekstremt lave renter gør det billigt at have bolig- og billån, og det letter gældsbyrden hos forbrugerne. Derfor er danskerne i en gunstig situation, hvor de stabilt øger forbruget med cirka to procent om året og samtidig nedbringer deres gæld og sparer op.

Dog er det private forbrug meget forsigtigt denne gang sammenlignet med tidligere opsvingsperioder på trods af, at forbrugerne har mindst ligeså gode vilkår. Normalvis ser man, at forbruget er markant højere, men det er ikke tilfældet denne gang.

En af forklaringerne er formentlig, at danskerne har lært af finanskrisen og er mere tilbageholdende med at forbruge.

En anden forklaring er, at vi har et højt niveau af gæld i Danmark, fordi det er den måde, vi har valgt at strukturere økonomien på, hvor vi ejer vores egne huse og selv sparer op til pension. Det medvirker til, at mange prioriterer at afdrage på deres gæld, når de har flere penge mellem hænderne.

Beskæftigelsen er i top

Kigger man på beskæftigelsen, går det også rigtig godt. Vi har rekordmange danskere i beskæftigelse, hvilket har en stor andel i det økonomiske opsving.

I den seneste optælling fra februar 2019 var bruttoledigheden nede på 3,7 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.

Beskæftigelsen kan dog ikke blive ved med at stige i al uendelighed, og vi er ved at nå et niveau, hvor de ledige ressourcer er opbrugt. Det kan risikere at holde væksten nede i lavt gear fremadrettet og måske endda true væksten.

Samtidig tegner der sig også et billede af, at virksomhederne har svært ved at finde de hænder, som de har behov for. I takt med, at ledigheden falder i en højkonjunktur, bliver efterspørgslen på arbejdskraft større.

Det skaber flaskehalse på visse områder af arbejdsmarkedet, for eksempel manglen på faglærte eller ingeniører, da faggruppen ikke kan udfylde markedets behov, og derfor bliver mere værd.

Spørgsmålet er så, om det ender med, at efterspørgslen på arbejdskraft bliver så stor, at vi begynder at få for høje lønstigninger i forhold til udlandet. Det vil forværre virksomhedernes konkurrenceevne og ramme eksporten.

Vestenvinden tager til

Handelsstriden mellem Kina og USA er en af de ubekendte faktorer, som kan få indflydelse på og dæmpe væksten på global plan. Dog har Danmark indtil videre veget uden om den økonomiske usikkerhed, der spøger vestpå.

Dermed er der – for nu – ikke tegn på, at usikkerheden i den globale økonomi har ramt Danmark. Der er en pæn fremgang i eksporten, hvilket også var den primære vækstmotor i slutningen af 2018.

Derfor bliver det spændende at se, om den globale svækkelse af økonomien kommer til at påvirke Danmark, når vi kigger fremad.

Tallene for eksporten hopper, men samlet set har den danske eksport klaret sig godt det seneste halve år.

Det bliver afgørende for den danske eksport, at handelskrigen ikke eskalerer yderligere. I starten af maj var der udsigter til en løsning mellem parterne, men som nu er brudt sammen.

Derfor er udsigten til en løsning på striden sparket længere ned ad vejen. Det er selvfølgelig en faktor, der påvirker danske eksportvirksomheder, som afsætter til USA, og kan betyde, at det ikke bliver et ligeså godt år for disse virksomheder.

Men sammenligner vi os med resten af Europa, har vi klaret os godt det seneste halve år. I resten af Europa er det gået en anelse ned ad bakke, hvor opbremsningen har været mere udtalt.

Særligt Tyskland er udsat. Det er dog urealistisk at tro, at vi ikke kan blive ramt på sigt.

USA's præsident Trump truer samtidig med at lægge straftold på europæiske biler, der indføres i USA, som modsvar på, at EU har lagt told på en række amerikanske varer. Beslutningen har Trump udskudt til november, men den hænger som en trussel over den europæiske bilindustri.

Ny finanskrise på vej?

Italiens politikere er fortsat utilfredse med EU og mener, at EU's regler om budgetunderskud bør ændres. Italien har i forvejen en meget høj statsgæld, og EU-Kommissionen mener, at forslaget om øget offentligt underskud i Italien kan underminere markedets tillid til Italien og til euroen.

Denne strid er med til at skabe uro i europæisk økonomi.

Ifølge Sydbanks prognoser kommer vi til at se en form for recession i USA's økonomi i anden halvdel 2020. Det vil alt andet lige præge den europæiske økonomi.

Men der er ikke udsigt til en recession af samme karakter som den i 2008. Dansk økonomi står langt mere robust sammenlignet med dengang, hvilket betyder, at krisen ikke kommer til at blive ligeså dyb.

Derfor kan man sige, at dansk økonomi er inde i et balanceret opsving på sjette år. Fremgangen i økonomien skønnes at fortsætte i et roligere tempo.

Økonomien er godt rustet til at modstå de potentielle risici, herunder en vis vækstafdæmpning i udlandet. Selvom økonomien bremser lidt op, er det ikke det samme som at sige, at vi ikke har vækst i økonomien – vi er blot gået et gear ned.

Søren V. Kristensen, chefanalytiker, Sydbank. Pressefoto

Finansnyt

Finansnyt er leveret til Erhverv+ af Sydbank, der er Danmarks fjerde største bank og en af landets største erhvervsbanker.
Søren V. Kristensen er chefanalytiker i Sydbank.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Giv lufthavnen en blød landing

For en god måneds tid siden lykkedes det atter Stauning Lufthavn at holde propellen i luften - i hvert fald for en tid. Den lille lufthavn med den dårlige økonomi fik bevilget et krisetilskud på 2,5 millioner kroner fra byrådet. Vel at mærke oveni de knap to millioner kroner, som kommune i forvejen årligt poster i den. De seneste godt 25 år har kommunen hældt omkring 50 millioner kroner i Stauning Lufthavn, og efterhånden må man spørge sig selv, hvornår kassen skal klappe i. Er det virkelig en kommunal kerneopgave at drive en lufthavn, hvor underskuddet vokser i takt med, at antallet af fly falder? Nu foreslår pilot og tidligere direktør for flyselskabet Cimber, Jørgen Nielsen fra Sønderborg, at lufthavnen omdannes til en flyveplads og eventpark. Han foreslår, at arealerne kan bruges til weekend-arrangementer med bilræs, koncerter, småflysreparationer og flyturisme. Han foreslår også at etablere dronecenter og skoleflyvning, aktiviteter lufthavnen allerede er i fuld gang med. Vel at mærke alle initiativer, som ikke kommer til at koste skatteborgerne knap to millioner i årlig støtte - foruden diverse dyre redningskranse. Prisen er, at lufthavnen ikke vil have samme grad af bemanding som nu blandt andet i kontroltårnet, men igen må man spørge sig selv, hvorfor Ringkøbing-Skjern partout skal have en lufthavn med fuld bemanding? Specielt ikke når alternativet er en prisbilligere løsning, der samtidig kan være rammen om kulturelle arrangementer. Det med kultur er nemlig noget, vi kan her i kommunen. Hvad havne angår, er man nok bedre til fiskeri- og lystbådehavne her i området - end til lufthavne. Kommunen er desuden allerede medejer af Midtjyllands Lufthavn i Karup. Det vil måske være en bitter pille at sluge for nogle, at man ikke kan opretholde en lufthavn, trods de mange millioner man har smidt efter den. Men på et tidspunkt må man trække en streg og erkende, at man ikke skal i den retning og se sig om efter en ny vej. Det kunne passende være den vej som en tidligere flychef - på eget initiativ i øvrigt - foreslår.

Annonce