Kultur

Danmarks største havefest opgraderer oplevelsen: Det ser lovende ud

Danmark Dejligst besøgte sidste år Ringkøbing-Skjern for første gang, da endagsfestivalen besøgte Bundsbæk Mølle. I år rykker minifolkemødets stop her på egnen så til Hvide Sande. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Festen bliver større og længere, når Danmark Dejligst lørdag holder gratis festival i Hvide Sande.

HVIDE SANDE: Flere deltagere, bedre mad og en ekstra scene. I underholdningsbranchen fylder klichéen om ”den svære toer” ofte meget, men for endagsfestivalen Danmark Dejligst, der rummer alt fra koncerter til et foreningstelt og politiske debatter, er der ikke de store bange anelser.

Danmark Dejligst kalder sig på landsplan for ”Danmarks største havefest”, og i år har man gjort endnu mere ud af Danmark Dejligsts besøg mod vest.

For når Danmark Dejligst i Naturens Rige lørdag byder velkommen til den anden udgave, er der skruet op for forventningerne. I år håber man på at fordoble deltagerantallet til mellem 2500 og 3000, og man har opgraderet lidt af hvert.

Generelt har Danmark Dejligst taget de råd til sig, de fik efter sidste års premiere; om rådene så var at lave flere aktiviteter for børn, eller at sætte flere borde og bænke op, så flere gæster kunne sidde ned.

- Vi har forsøgt at lytte til de kommentarer og gode råd, vi fik sidste år, og her på forhånd ser det lovende ud, siger formanden for Danmark Dejligst i Naturens Rige, Carsten Leidesdorff Skov.

Vi hylder alt det frivillige arbejde. Dagen er en fin lejlighed til, at foreninger kan vise hinanden, hvad de laver, og som deltager kan man lade sig inspirere ved selv at møde foreninger og ildsjælene.

Carsten Leidesdorff Skov, formand, Danmark Dejligst i Naturens Rige

Festen varer længere

Samtidig har man udvidet med en efterfest, så programmet ikke slutter klokken 22, men klokken 02. Med lokale øl til ganen og lokale bands til øregangen giver efterfesten endnu mere tid til at skabe en hygge.

- Det kunne være hyggeligt lige at runde dagen af, når det hele det store show er slut, og scenen er pakket sammen. Så kan vi sidde i fred og ro og have det rart med hinanden, siger Carsten Leidesdorff Skov.

I premiereåret holdt Danmarks Dejligst i Naturens Rige festival ved Bundsbæk Mølle. Nu er man så rykket ind i det centrale Hvide Sande lige ved slusen. På den måde er Danmark Dejligst blevet mere en fest ved havet end i haven.

Frivillige skal hyldes

Årets placering midt i en af kommunens hovedbyer og det faktum, at festdagen nu har været holdt før, styrker troen på, at festdagen kan overgå året før.

Især er det vigtigt, at frivillige foreninger bliver hyldet, og det gælder både dem, der giver et nap med på dagen, og de foreninger, der viser sig frem i teltet. Her kan man som deltager søge inspiration hos alt fra biavlere til brandmænd og elbilentusiaster.

Som noget nyt har Danmark Dejligst i Naturens Rige forkælet de frivillige lidt mere. For i år får de frivillige foreninger, der skal komme for at fortælle om det lokale foreningsliv, et langt telt at søge ly i, hvis nu vejr og vind skulle drille.

- Vi hylder alt det frivillige arbejde. Dagen er en fin lejlighed til, at foreninger kan vise hinanden, hvad de laver, og som deltager kan man lade sig inspirere ved selv at møde foreninger og ildsjælene, siger Carsten Leidesdorff Skov.

Danmark Dejligst

Sanger og musiker Rasmus Nøhr er hovedmanden bag Danmarks Dejligst, som hvert år rejser rundt i landet for at holde det, de kalder for Danmarks største havefester.

Lokalt i Ringkøbing-Skjern har man lavet foreningen Danmark Dejligst i Naturens Rige. Den lokale forening er medarrangør, når Danmark Dejligst kommer til Ringkøbing-Skjern.

I år er det Hvide Sandes tur til at holde endagsfestivalen i Ringkøbing-Skjern, mens Tarm arrangerer næste års udgave.

De musiske hovednavne bliver i år Tamra Rosanes, Jokeren og Back to Back.

Hvis arrangementet får overskud, går de første 25.000 kroner ubeskåret til de foreninger, som hjælper med at afvikle festdagen, mens 80 procent af overskuddet over 25.000 kroner også går til foreningerne.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce