Annonce
Videbæk

Danmarks næst-billigste hus er til salg i Ringkøbing-Skjern

Boligen på Skjernvej 53 i Trøstrup. Foto: Home Ringkøbing-Skjern.
Et af Danmarks tre billigske huse netop nu ligger på Skjernvej ikke langt fra Videbæk.

Videbæk: Hvis du går og drømmer om at købe et hus, behøver du ikke nødvendigvis at ruinere dig selv eller tage et kæmpestort millionlån i banken.

I hvert fald er det på det danske boligmarked muligt at blive husejer for langt mindre summer, end du sikkert tror - nogle steder kan du nemlig slippe med at smide et femcifret beløb for et nyt hybel. Det skriver boligsitet Boliga.dk.

Det er tilfældet for to af de tre huse, der lige nu er landets allerbilligste villaer udbudt til salg. Her behøver du ikke at have en bugnende formue for at være med - til gengæld kræver husene dog en kærlig hånd af den helt store slags.

Annonce

Danmarks tre billigste huse

Gl Grænse Vej, Roager:

Det findes ikke billigere lige nu end den her murstensvilla i Roager syd for Ribe. Det 80 kvadratmeter store sønderjyske hus kan erhverves for en kvadratmeterpris på lige over 1.100 kroner.

Her har du muligheden for at bruge dine handy man-evner eller måske rive ned og bygget nyt.

Boligen er fra 1945 og ligger på en 1.470 kvadratmeter stor grund omgivet af marker.

Udbudspris: 95.000 kroner.

Se boligen her: boliga.dk/bolig/1591433

Skjernvej 53, Trøstrup:

Du slipper også med under 100.000 kroner i den lille landsby Trøstrup - ikke langt fra Videbæk.

Det 85 kvadratmeter store hus er i kategorien: Et projekt for gør-det-selv-folket, og ligger på en lidt over 2.200 kvadratmeter stor grund i landlige omgivelser.

Du kan du købe hele baduljen til en kvadratmeterpris på lige omkring 1.100 kroner. Det skriver Boliga.dk.

Udbudspris: 98.000 kroner

Se boligen her: boliga.dk/bolig/1511053 Skovbyvej 74, Skovby:

Godt nok skal man give mere end et femcifret beløb for den her bindingsværksvilla, der ligger i Skovby på Sydals ikke langt fra havet - men det er stadig et af landets billigste huse til salg i øjeblikket.

Det 81 kvadratmeter store hus er et stråtækt håndværkertilbud bygget i slutningen af 1700-tallet.

En potentiel køber skal da heller ikke slippe mere end godt 1.350 kroner pr. kvadratmeter - og så får man en have med terrasse og udhus med i købet.

Udbudspris: 110.000 kroner.

Se boligen her: boliga.dk/bolig/1107369

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce