Erhverv

Danmarks innovationsnetværk henter hjælp i Lemvig

Bolette van Ingen Bro og medarbejderne hos Navigators arbejder med en flot udsigt over Lemvig Havn. Derfra arbejder de med kompetenceudvikling af netværk og klynger fra hele Danmark. Foto: Benny Gade
Danmarks mange innovationsnetværk og –klynger skal hjælpe virksomhederne. Hjælpen til netværkenes egen kompetenceudvikling kommer fra Lemvig.

LEMVIG: En god træner kan få et hold til at vokse med opgaven.

Men hvem træner egentlig træneren til at blive dygtigere? For Danmarks mange innovationsnetværk og klynger, som skal rådgive virksomhederne, er det den lille Lemvig-virksomhed Navigators, der har rollen som ”trænerens coach”.

Det sker gennem netværkenes eget netværk, Cluster Excellence Denmark, som er finansieret af offentlige erhvervsfremmemidler. Netværket drives i det daglige af Navigators.

- Alle klynger udgør et selvstændigt økosystem, der består af virksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, den offentlige sektor, finansielle aktører og brancheorganisationer. Vi rådgiver klyngerne om, hvordan de skal udarbejde strategier for deres område; vi hjælper med facilitering – og uddanner dem i selv at facilitere processer – og så hjælper vi dem med kompetenceudvikling, forklarer Bolette van Ingen Bro, direktør for og ejer af Navigators.

Cluster Excellence Denmark

Cluster Excellence Denmark er den nationale supportfunktion for cirka 40 innovationsnetværk og klynger i Danmark.

En væsentlig del af supportfunktionen er varetaget af Navigators, som beskæftiger fire mand i Lemvig og to i København.

De danske klynger og innovationsnetværk skal hjælpe danske virksomheder til hurtigere at skabe innovationer og kommercielle succeser, der kan bidrage med løsninger på samfundets problemer samt skabe øget vækst og beskæftigelse.

Supportfunktionen består af et team af medarbejdere og underleverandører, som tilsammen dækker hele paletten af viden om og erfaringer med samarbejde mellem virksomheder, videninstitutioner, matchmaking samt klynge- og netværksdannelse generelt.

Initiativet er samfinansieret af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte og de regionale vækstfora.

Hjemmeside: www.clusterexcellencedenmark.dk

Som edderkoppespind

Den lille netværksvirksomhed har lidt over 10 år på bagen og har selv siddet i centrum for nordvestjyske klynger, blandt andet Videnscenter for Fødevareudvikling og North Sea Living, der arbejder med udvikling af vestkystturisme, centreret omkring Thyborøn.

- En klynge kan sammenlignes med et edderkoppespind, der holder sammen på det hele. Her kan virksomhederne samarbejde mellem hinanden; de kan samarbejde med for eksempel universiteter, lave projekter, få ny viden, eller man kan arbejde som klynge i samarbejde med andre klynger, siger Bolette van Ingen Bro.

Klynger skaber værdi

Hun smiler overbærende, da talen falder på, hvor svært det er at definere, hvad klynger, netværk og innovation egentlig går ud på. Det er – mildest talt - en tand mere komplekst end at fremstille fysiske varer på en fabrik. Men hun er ikke i tvivl om, at klyngerne skaber værdi.

- Der er foretaget meget grundige studier, som har sammenlignet virksomheder indenfor og udenfor klynger. Og der er en markant positiv forskel i den vækst, som man oplever, hvis man er en del af en klynge, forklarer hun.

Cluster Excellence Denmark er også bevidst om, at arbejdet skal have fokus på erhvervsfremme.

- Vi arbejder med morgendagens udfordringer, for eksempel hvilke teknologier vi skal satse på? Og for en klynge gælder det også, at det er emner og udfordringer, som den enkelte ikke kan løfte alene. For eksempel kan en klynges virksomheder arbejde sammen med uddannelsesinstitutioner for at skabe de rigtige uddannelser og rekruttere unge til at vælge de studier, som vi får brug for, forklarer hun.

Kompetenceudvikling og facilitering er hjernegymnastik, men der kan også blive tid til en gåtur midt i alle telefonsamtalerne hos Navigators. Arkivfoto: Johan Gadegaard

Afstand ingen hindring

Men kan man virkelig sidde på havnen i Lemvig og supportere et netværk for produktionsrobotter på Fyn?

- Ha-ha! Ja, det kan man sagtens! Vi har en del møder via Skype, og jeg har da også af og til haft en telefonsamtale med nogen, som spørger, om de lige må kigge forbi, fordi de tror, vi sidder i København. ”Jamen, du kan da ikke sidde i Lemvig…” lyder det så, men det er vigtigt for os at vise, at det er ligegyldigt, hvor i landet man sidder, hvis man bare har de rigtige kompetencer. Og det er i øvrigt en myte, at det er svært at tiltrække højtuddannet arbejdskraft til Vestjylland. Det kan man altså godt, og vi får også jævnligt ansøgninger fra blandt andet folk i Aarhus, som synes, at vi har nogle spændende opgaver, siger Bolette van Ingen Bro.

Navigators’ opgave med at supportere de danske innovationsnetværk og klynger har stået på i lidt over fire år. Til oktober skal kontrakten fornys i en ny udbudsrunde, og Navigators har allerede udtrykt et brændende ønske om at få lov at fortsætte med opgaven.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Testmøllesag i nye problemer: Skal finde 20 millioner til lovet lufthavnsudstyr

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

Erhverv For abonnenter

Hydra-Grene investerer i Skjern-iværksætters firma: Unik mulighed for at få fat i fremtidens ingeniører

Hvide Sande

Hvide Sande-fisker fangede torsk med plastikemballage i maven

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

Vestjylland

DNA-test fastslår: Det var en ulv som dræbte stor kvie ved Råsted

Annonce