Annonce
Erhverv

Danmark trækker PostNord i milliardminus

Et underskud på 1, 4 milliarder svenske kroner i PostNord Danmark trækker hele PostNord i minus. Det viser regnskabet for 2018, der netop er offentliggjort.

Danmark er stadig den helt store bet for PostNord, der må notere sig et stort underskud for 2018.

PostNord, der driver post i flere nordiske lande, må igen notere sig et mærkbart underskud. Og igen er det Danmark, der koster dyrt.

Det viser regnskabet for 2018, der netop er offentliggjort.

- Brevmængderne falder hurtigt i Sverige, og der er i både Sverige og Danmark brug for en dialog om, hvordan postbefordringspligten skal udformes, når mængderne bliver mindre og mindre, skriver administrerende direktør i PostNord Håkan Ericsson i regnskabet.

Samlet omsatte PostNord for 37,7 milliarder svenske kroner i 2018 og fik et nettounderskud på 1,1 milliarder svenske kroner.

PostNords danske forretning omsatte for 8,6 milliarder svenske kroner og måtte notere sig et markant driftsunderskud på 1,4 milliarder svenske kroner. I 2017 tabte PostNord Danmark 1,1 milliarder svenske kroner på driften.

I Danmark lider PostNord af markant faldende brevmængder og en restruktureringsplan, der har kostet milliarder i kompensation til tusinder af fyrede medarbejdere. Det har ledt til, at PostNord har måttet bede sine ejere om penge.

Der bliver ikke givet tal for Danmark specifikt, når det komme til statsstøtte og udgifter til afskedigelser.

Men for hele PostNord står posten "Andre indtægter, statsstøtte" for et plus på 1,5 milliarder svenske kroner mens "Omstruktureringstiltag" koster 2,6 milliarder svenske kroner.

- Nettoomsætningen i "Communication Services" (breve og forsendelser red.) faldt, fordi brevmængderne i Danmark faldt med 18 procent.

- Og fordi PostNord Danmark som et led i omstillingen har besluttet ikke længere at tilbyde distribution af adresseløse reklamer og ugeaviser fra og med 2018, skriver PostNord i regnskabet.

"Communication Services'" omsætning faldt til 3,6 milliarder svenske kroner i 2018. Modsat går det bedre for pakkedivisionen, der øgede sin omsætning pænt til 4,5 milliarder svenske kroner.

Et positivt element i regnskabet for PostNord i Danmark er de tre måneder, der sluttede med december. Her steg omsætningen sammenlignet med samme periode sidste år og det lykkedes at give et marginalt driftsoverskud.

- Nu er der gået endnu et år, og jeg kan gøre status over 2018 og konstatere, at vores fremtidsstrategi fungerer godt.

- Men jeg må også konstatere, at strategien i vidt omfang afhænger af, at diskussionerne om postbefordringspligten i både Sverige og Danmark fører til en regulering, der giver mulighed for økonomisk bæredygtige resultater, skriver Håkan Ericsson.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Pas på vores by: Stor risiko for domino-effekt i Skjerns bymidte

Læserbrev: Som medlem af Gentænk Skjerns ”handelsgruppe” har jeg været med til at vende og dreje mange muligheder for at få ungdommen fra skolebyen ind til centrum for her at skabe liv ved deres tilstedeværelse, samt mange andre ideer for at skabe aktivitet i byen. Det er en svær opgave, og nu vil man med et snuptag fratage centrum over 100 arbejdspladser og cirka 3000 ugentlige besøgende (ifølge Dagbladet lørdag). Om tallet er 3000 eller blot det halve, og om disse handler eller blot bevæger sig rundt i byen, så vil enhver handelsby juble over at have en ”så stor butik” i deres midte. Eksperter fra blandt andet Dansk Erhverv og formanden for Ringkøbing-Skjerns handelsråd fraråder på det kraftigste at flytte en så stor magnet væk fra centrum og forudser endnu mere butiksdød og et mindre attraktivt centrum. Kommunens planlægning frarådede tilladelse af en Rema 1000 udenfor bymidten, politikerne overhørte dette. Jeg er spændt på at høre planlægningens forudsigelser af konsekvensen i Skjern centrum ved en udflytning af ”rådhuset”. Detailbutikkerne alene i byens midte beskæftiger løst anslået over 200 personer, det er dog en anseelig arbejdsplads, mange flex-jobbere, personer i jobtræning og praktikanter har stor glæde af at have mulighed for at arbejde i byens butikker, en årlig besparelse på (måske?) 750.000 kroner kan hurtig blive opslugt af flere ledige og et ødelagt bybillede. Vil byen være attraktiv at bosætte sig i, hvis centrum bliver ødelagt, eller flytter det ”grå guld” til andre byer eller andre kommuner? Politikernes beslutning om at nedlægge vort gamle rådhus kan blive en lang glidebane, flere butikker er ikke medlem af handelsforeningen andre har meldt sig ud for at spare penge, og mister vi flere butikker, vil en sådan udvikling hurtigt betyde, at der ikke er råd til en bychef, julebelysning, open-by-night. Annoncer i ugeaviser bliver måske også sparet væk, så vil det være svært at have økonomi i ugeaviserne osv. osv. Detailhandlere bruger langt mere tid end en almindelig 37 timers arbejdsuge for måske at kunne tjene en gennemsnitlig løn, det er ikke nogen nem opgave, som nogle fejlagtigt tror. Vi vil alle gerne have butikker og et godt udvalg, men detailhandelen har ikke haft megen medgang i de senere år og er følsom over for alt, hvad der fjerner potentielle kunder. En udflytning af det gamle rådhus, eller blot noget af det, giver en meget stor risiko for at udløse en domino-effekt som beskrevet, og alle med forstand på detailhandel og bycentre fraråder det på det kraftigste. Jeg har forståelse for at den almindelige kommunalpolitiker ikke kan være ekspert på alt, og håber derfor, at man beslutter sig ud fra de råd og oplysninger, der er givet, netop fra eksperter. Rådhuset er jo i øvrigt en af byens seværdige bygninger, og det er godt for bymidten at have en offentlig administrationsbygning, så føler vi os stadig som en købstad. Alt ovenstående er ”for egen regning” men ordene er hørt mange gange.

Skjern Håndbold For abonnenter

Skadet Eggert tripper for at komme i kamp – konkurrenten slubrer spilletiden i sig

Annonce