Erhverv

Danmark trækker PostNord i milliardminus

Et underskud på 1, 4 milliarder svenske kroner i PostNord Danmark trækker hele PostNord i minus. Det viser regnskabet for 2018, der netop er offentliggjort.

Danmark er stadig den helt store bet for PostNord, der må notere sig et stort underskud for 2018.

PostNord, der driver post i flere nordiske lande, må igen notere sig et mærkbart underskud. Og igen er det Danmark, der koster dyrt.

Det viser regnskabet for 2018, der netop er offentliggjort.

- Brevmængderne falder hurtigt i Sverige, og der er i både Sverige og Danmark brug for en dialog om, hvordan postbefordringspligten skal udformes, når mængderne bliver mindre og mindre, skriver administrerende direktør i PostNord Håkan Ericsson i regnskabet.

Samlet omsatte PostNord for 37,7 milliarder svenske kroner i 2018 og fik et nettounderskud på 1,1 milliarder svenske kroner.

PostNords danske forretning omsatte for 8,6 milliarder svenske kroner og måtte notere sig et markant driftsunderskud på 1,4 milliarder svenske kroner. I 2017 tabte PostNord Danmark 1,1 milliarder svenske kroner på driften.

I Danmark lider PostNord af markant faldende brevmængder og en restruktureringsplan, der har kostet milliarder i kompensation til tusinder af fyrede medarbejdere. Det har ledt til, at PostNord har måttet bede sine ejere om penge.

Der bliver ikke givet tal for Danmark specifikt, når det komme til statsstøtte og udgifter til afskedigelser.

Men for hele PostNord står posten "Andre indtægter, statsstøtte" for et plus på 1,5 milliarder svenske kroner mens "Omstruktureringstiltag" koster 2,6 milliarder svenske kroner.

- Nettoomsætningen i "Communication Services" (breve og forsendelser red.) faldt, fordi brevmængderne i Danmark faldt med 18 procent.

- Og fordi PostNord Danmark som et led i omstillingen har besluttet ikke længere at tilbyde distribution af adresseløse reklamer og ugeaviser fra og med 2018, skriver PostNord i regnskabet.

"Communication Services'" omsætning faldt til 3,6 milliarder svenske kroner i 2018. Modsat går det bedre for pakkedivisionen, der øgede sin omsætning pænt til 4,5 milliarder svenske kroner.

Et positivt element i regnskabet for PostNord i Danmark er de tre måneder, der sluttede med december. Her steg omsætningen sammenlignet med samme periode sidste år og det lykkedes at give et marginalt driftsoverskud.

- Nu er der gået endnu et år, og jeg kan gøre status over 2018 og konstatere, at vores fremtidsstrategi fungerer godt.

- Men jeg må også konstatere, at strategien i vidt omfang afhænger af, at diskussionerne om postbefordringspligten i både Sverige og Danmark fører til en regulering, der giver mulighed for økonomisk bæredygtige resultater, skriver Håkan Ericsson.

0/0

Tophistorier

Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

'Praksis-partisan' efter Produktionsskolens lukning: Vi skal stadig give de unge troen på, at de kan noget

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Inden ny serie: Anders Aggers interview med 12-årig går viralt i Mellemøsten

Klumme

Den dag, Munk knækkede farvekoden: Drengebørn skal da have lyserødt tøj på

Erhverv For abonnenter

Hydra-Grene investerer i Skjern-iværksætters firma: Unik mulighed for at få fat i fremtidens ingeniører

Tophistorier

Hvide Sande

Stræk og bøj: Strandfitness giver en god start på dagen

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Danmark For abonnenter

Notre Dame var meget tættere på at styrte sammen, end folk almindeligvis ved

Videbæk

Vin og vejr: Lokal vinavler er foreløbig rigtig godt tilfreds med den danske sommer

Sommerland

Forundringens Have udfordrer sanserne: Smid skoene, luk øjnene, spis ukrudt og gå ind i en livmoder

Annonce