Annonce
Sport

Danmark Rundt-stjerne tror på samlet sejr på Frederiksberg

Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Niklas Larsen føler sig overbevist om, at han vinder Danmark Rundt, selv om det er tæt inden sidste etape.

Niklas Larsen gjorde lørdag et flot stykke arbejde, da han forsvarede sin førertrøje i PostNord Danmark Rundt på løbets næstsidste etape med finale på toppen af Asnæs Indelukke.

Den 22-årige ColoQuick-rytter kørte over målstregen som nummer syv i samme tid som de nærmeste konkurrenter i den samlede tabel, Jonas Vingegaard og Rasmus Quaade.

- Der blev kørt hårdt, men mit hold er stærkt, så vi kunne forsvare det hele vejen.

- Jeg gik efter sejren og lod være med at køre om bonussekunder undervejs, fordi jeg regnede med, at jeg kunne være med til sidst. Det kunne jeg ikke helt, trætheden havde sat sig, og de andre var også rigtig stærke.

- Men jeg er glad for, at trøjen stadig er min, siger Niklas Larsen.

Det er nervepirrende tæt i toppen af klassementet, hvor Larsen blot har seks sekunder ned til Vingegaard på andenpladsen og syv sekunder til Quaade, der er treer.

Men den førende ColoQuick-rytter føler sig overbevist om, at han også efter den afsluttende etape søndag, som er en flad rute, står som samlet vinder.

- Vi har et rigtig godt hold på den type rute. Det er der, vi er allerstærkest, så jeg tror, når vi først får de store tandhjul op at rulle, så vinder jeg de spurter, der er, hvis det er dem, der bliver afgørende.

- Jeg føler mig rimelig sikker på, at jeg godt kan, siger Niklas Larsen, som også kan gøre brug af sine evner som banelandsholdsrytter, når førertrøjen skal forsvaret på rundstrækningen på Frederiksberg.

- Hvis de andre skal tage den fra mig i morgen, så må de bare være bedre. Det kan ske, men vi gør i hvert fald alt det, vi kan, siger Niklas Larsen.

Søndagens etape er en 165 kilometer lang rute fra Roskilde til målet på Frederiksberg.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce