Annonce
Erhverv

Danmark indtog verden med klimaløsninger i New York

Tine Roed, direktør i DI. PR-foto

I slutningen af september var verdens stats- og regeringschefer, virksomhedsledere, NGO’er og mange andre samlet til klimatopmøde i New York. Bagtæppet for mødet var Parisaftalen fra 2015, der betegnes som et gennembrud i de internationale klimaforhandlinger med tilslutning fra knap 200 lande. Dog med et lille ’but’, for landenes klimaløfter er endnu ikke ambitiøse nok til at forhindre alvorlige klimaforandringer. FN-topmødet skulle give rygstød til øgede indsatser fra lande og virksomheder. Hvis en ting stod klart efter den uge, så var det, at Danmark er i den globale superliga, når det kommer til grønt ejerskab. Regeringens mål om at reducere CO2-udledningen med 70 pct. i 2030 gav Mette Frederiksen mulighed for at indtage en hovedrolle på klimatopmødet. I min verden gav det ligeså meget genlyd, at dansk erhvervsliv bakker op om det ambitiøse mål og vil bidrage med både kapital, teknologi og innovative løsninger. Mange er taget hjem efter klimabraget i New York med det indtryk, at mens alt for mange taler, så handler Danmark. Det skaber international respekt og anerkendelse. Den internationale opmærksom er en mulighed for Danmark. En mulighed for at præge verden i en grøn retning med en ansvarsbevidst privat sektor som omdrejningspunkt. Og – set fra min stol – som en mulighed for at profilere de danske energi- og klimaløsninger, der allerede skeles meget til internationalt. Danske virksomheder har knækket koden og udviklet meget af den teknologi, som er svaret på de klimaudfordringerne. Og som samfund har vi bevist, at vi kan gennemføre en grøn omstilling samtidig med, at vores virksomheder forbliver konkurrencedygtige. Danmarks grønne rejse er en inspiration for mange lande, der i løbet af de næste år skal omstille deres økonomier for at leve op til Parisaftalen. Fra at næsten al vores energi tidligere kom fra kul, kommer over halvdelen af vores energiforbrug nu fra vedvarende kilder. Især fra biomasse og vindenergi. Et vigtigt element i den kommende klimaindsats bliver at høste energieffektiviseringspotentialet på op mod 33 pct. i 2030, fortsætte udbygningen af vedvarende energi og integrere den grønne strøm i vores dagligdag. Skal vi lykkes, skal alle sektorer bidrage. Vi skal have bilerne til at køre på grøn strøm, varme og køle vores huse med grønne teknologier. I Danmark sætter vi alt ind på at omstille vores samfund. Vi vil leve op til vores forpligtelser, og vi vil skabe effektiv og billig teknologi, som kan bidrage til den grønne omstilling globalt. Hvis vi lykkes med vores ambitiøse mål, vil vi i 2030 have renere luft i byerne. Vi vil belaste klimaet væsentligt mindre end i dag, og vi vil sælge grønne produkter til hele verden. Det vil skabe økonomisk vækst og arbejdspladser og pege fremad mod 2050, hvor vi ikke længere skal udlede drivhusgasser. I EU forsøger man i øjeblikket at øge klimamålet frem mod 2030 og vedtage klimaneutralitet senest i 2050. DI håber, at EU vil kunne tage til den kommende klimaforhandlingerne i Santiago i Chile med en beslutning om langsigtet klimaneutralitet i bagagen. Det vil styrke mulighederne for at flytte andre lande. Danmark har valgt at gå foran, og DI bakker op om regeringens ambition. Vi har for nyligt fremlagt en fuldt finansieret plan, der viser vejen til regeringens mål. Der er stigende politisk opbakning til denne ambition. Nu skal vi også vise, at målet kan realiseres med konkurrencedygtige løsninger og en god regulering, der på samme tid sænker udledningerne og løfter den økonomiske vækst.

Annonce
Regeringens mål om at reducere CO2-udledningen med 70 pct. i 2030 gav Mette Frederiksen mulighed for at indtage en hovedrolle på klimatopmødet. Her taler hun ved det netop overståede C40-topmøde i København. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Sommerhusejer om paragraf 3-sagen: Det er en ommer, Hans Østergård

Læserbrev: Kære Hans Østergaard. Det er en lang forklaring, du giver i Dagbladet lørdag i sommerhussagen. Du kunne have udtrykt dig meget mere enkelt: UNDSKYLD! Undskyld for at Ringkøbing-Skjern Kommune alias Naturens Rige har forårsaget naturødelæggelser i et hidtil helt uset omfang. Undskyld fordi kommunen ikke på trods af advarselssignaler fra Ringkjøbing Amt, fra afgørelser i klagenævn mv. har forstået lovgivningen. Undskyld til de etablerede husejere, der gennem årerne har klaget til kommunen over nye ulovlige bebyggelser, men er blevet afvist. Undskyld til amtet for at påstå at den har et medansvar. Undskyld til Miljøministeriet for helt uden grundlag at misbruge et svarbrev fra 1994 fra ministeriet som forklaring på ulovlighederne. Og måske også undskyld til undertegnede, der henvendte sig personligt til dig (husker du ikke korrespondancen, kan den læses på www.bcinternational.dk/RKSK/brev-til-borgmesteren.pdf) om sagen i februar 2019, uden at jeg på noget tidspunkt efterfølgende har modtaget svar på min henvendelse. Hvis du havde læst min seneste redegørelse, Prøvelse af Ringkøbing-Skjern Kommunes Baggrundsnotat, som også er tilgået kommunen, så ville du vide, at dit læserbrev indeholder bunker af fejlagtige påstande og faktuelle fejl (Notatet ses på www.bcinternatioinal.dk/RKSK/notat.pdf). Ringkjøbing Amt har ikke på noget tidspunkt givet den opfattelse, at Naturbeskyttelseslovens § 3 ikke skulle finde anvendelse i de pågældende sommerhusområder. Tværtimod, hvilket der foreligger dokumentation for i min prøvelse af kommunens baggrundsnotat. Måtte man håbe, at der fortsat er personer fra det tidligere amt, der kan bevidne dette. Det fremgår ligeledes, at det brev, du henviser til fra Miljøministeriet, intet udtrykker, der giver belæg for de påstande, der fremføres om ministeriets rolle i sagen. Når ministeriet i en sag om kystbeskyttelse af kommunen får den opfattelse at 50 % af kommunens sommerhuse ligger i landzone er det helt naturligt at henstille til kommunen, at disse områder overgår til sommerhusområder, som det er meningen med zoneopdelingen. Det betyder naturligvis ikke, at der ikke ved en sådan ændring stadig skal tages hensyn til beskyttelse af eventuelle §3 områder. Miljøministeriets brev siger intet, der kan opfattes anderledes. Du kalder de 11 områder for allerede ”rigt udbyggede sommerhusområder”. Efter kommunens egne oplysninger er der efterfølgende gennemført 596 ulovlige byggesager ud af i alt 750 ejendomme i disse områder. Det kræver vist en nærmere forklaring for at kunne opfattes som en bagatelagtig byggeaktivitet i områder, hvor der ikke må foretages nogen form for tilstandsændring. Hvis du havde læst nogle af Klagenævnets afgørelser, ville du vide, at også carporte, udhuse mv. opfattes som en tilstandsændring, der ikke kan gives dispensation til. Naturbeskyttelsesloven og de tilhørende vejledninger definerer meget klart, hvilke områder der er omfattet af loven. Og det fremgår tydeligt af utallige afgørelser gennem årerne fra Klagenævn, hvad konsekvensen er, hvis loven ikke overholdes. Afgørelser der også tilgår kommunen, uden at den tilsyneladende har interesseret sig for sagen. Hvis kommunen ikke læser det lovstof, den er sat til at forvalte, eller ikke forstår indholdet, kan det næppe henregnes under begrebet ”at være i god tro”. Det oplyses, at kommunen nu selv har forklaret sig til ministerierne efter at Danmarks Naturfredningsforening har rettet henvendelse til såvel miljøministeren som erhvervsministeren i sagen. Hvis denne forklaring bygger på de samme fejlagtige oplysninger om Ringkøbing Amt og Miljøministeriets påståede roller, skal det henstilles til kommunen at korrigere dette for at undgå at blive aldeles miskrediteret hos de statslige myndigheder. Der er i den foreliggende sag brug for alt andet end at fremstå utroværdig.

Annonce