Annonce
Erhverv

Danmark har fået sin første eldrevne minibus

Langhøj regner med at sælge den nye minibus til kommuner og institutioner, der har behov for en bus til transport af børn og ældre, og minibussen kan i øvrigt indrettes, så den kan transportere folk i kørestol. Foto: Jørgen Høg
Virksomheden Langhøj ApS har sammen med Autoa A/S og den tyske bilkoncern Volkswagen udviklet landets første el-minibus til ældre, børn og handicappede.

AARHUS: Salgschef hos Langhøj ApS, Steffen Møller, fik ideen til landets første eldrevne minibus under en rejse til Belgien og Tyskland, hvor han lagde mærke til, at der ikke kun var personbiler på el i gadebilledet.

- Da jeg kom hjem, tog vi kontakt til Volkswagen, som sagde ja til at stå for at få minibussen godkendt hos myndighederne, hvis vi ville tage ansvaret for ombygningen. Og sådan blev det.

Den unikke e-Crafter bliver efter ombygning hos Langhøj indregistreret som en personbil. Under normale forhold ville en bil i den størrelse blive pålagt en registreringsafgift på 300.000 kroner, men fordi den kører på el, slipper man med en afgift på 50.000 kroner, og det betyder, at minibussen kan købes for en pris ekskl. moms på 600.000 kroner.

Dermed er den billigere end samme bus i en dieseludgave.

Langhøj har 30 års erfaring med specialindretning af handicapbiler og regner med at sælge den nye minibus til kommuner og institutioner, der har behov for en bus til transport af børn og ældre, og minibussen kan i øvrigt indrettes, så den kan transportere folk i kørestol.

- Bussen er helt ny, vi har ikke solgt den første endnu, men vi regner med at sælger 20-30 stykker i år. Lige nu rejser vi rundt i landet for at præsentere den for udvalgte kunder, vi har været forbi Københavns Lufthavn i Kastrup, der er meget interesseret, og vi har haft møder med Københavns Kommune, fortæller salgschef Steffen Møller, Langhøj.

Han er meget påpasselig med ikke at oversælge kvaliteterne ved den nye minibus.

- Den egner sig ikke til længere ture, men hvis en kommune har et dagligt behov for tre-fire timers transport rundt i byen, så er den eldrevne minibus genial, som han udtrykker det.

Annonce

Langhøj ApS

  • Omsætning 2019: 72 mio. kroner
  • Overskud 2019: 4.4 mio. kroner efter skat
  • Antal ansatte: 25
  • Langhøj Aps laver biler til handicappede og har afdelinger i Aalborg, Aarhus, Kolding, Odense og København.

Fordele og ulemper

På hjemmesiden har Langhøj valgt at skilte tydeligt med minibussens fordele og ulemper, så kunderne ved, hvad de får med den nye e-Crafter.

Fordelene er: Bedre for miljøet, billigere drift og vedligeholdelse, sjove køreegenskaber med en stærk motor, mindre støj i kabinen, højere gensalgsværdi, start dagen på fuld tank, store afgiftsfordele.

Ulemperne er: Optankning tager længere tid, dyrere i indkøb, dårligere rækkevidde om vinteren, tungere i vægt, begrænset udvalg på brugtbilmarkedet.

På sigt forventer Langhøj at sælge 60-70 eksemplarer om året, det er Steffen Møllers bedste gæt.

- Allerede nu ved vi, at Volkswagen i de kommende år vil præsentere flere nye modeller af den bustype, vi bygger om, så vi har store forventninger til det kommende salg.

Steffen Møller fortæller, at e-Crafter er den første eldrevne minibus herhjemme.

- Jeg kender ikke markederne i de øvrige nordiske lande, men jeg ved, at der kører lignende minibusser i Holland-Belgien.

Fremtiden for el-minibusser

E-Crafter er et godt eksempel på fremtidens marked for el-minibusser.

Den er topudstyret, praktisk og innovativ, og den flugter perfekt med de politiske og de folkelige ønsker om mere ren og CO2-venlig trafik. Minibussen repræsenterer det, som Langhøj beskriver som ”fuld-elektrisk køreglæde”, og den 100 procent eldrevne e-Crafter minibus, indrettet til otte personer, bygges i et samarbejde mellem de to virksomheder AutoA og Langhøj.

Bussen har en rækkevidde på op til 130 kilometer, og bilen er specielt udviklet med fokus på emissionsfri person- og eksprestransport i centrum af alle større byer.

Langhøj fremhæver følgende: "De perfekte køreegenskaber til stop-and-go-kørsel i bymidten. Den er robust, økonomisk og effektiv, og den nye bus fjerner alle bekymringer om fremtidige kørselsforbud for dieselkøretøjer i byerne.

Som elbil er den bedre for miljøet, el er samlet set meget mere skånsomt for miljøet, og med e-Crafter slipper man for dagligt at udlede CO2 til atmosfæren fra afbrænding af benzin- og diesel.”

Den eldrevne minibus vil desuden kræve mindre vedligeholdelse, fordi elbiler ikke behøver noget bundkar, transmissionssystem eller katalysator, og det er ensbetydende med lavere omkostninger til vedligehold og olieskift. Ved brug af en hurtig ladestation kan batteriet lades op til 80 procent på 45 minutter.

Minibussen leveres med imponerende meget udstyr som fuldautomatisk to-zoners klimaanlæg, bakkamera, parkeringssensor for og bag, fartpilot, navigation, Apple CarPlay og meget mere. Foto: Jørgen Høg

Omfattende udstyrsliste

Minibussen leveres med imponerende meget udstyr som fuldautomatisk to-zoners klimaanlæg, bakkamera, parkeringssensor for og bag, fartpilot, navigation, Apple CarPlay, android auto, lys- & synpakke, Xenon forlygter, køl i handskerum, motorkabinevarmer, fjernbetjent centrallås, kørecomputer, infocenter, startspærre, varme i forrude, udvendig temperaturmåler, automatisk regnsensor, sædevarme, højdejusterbart forsæde, el-ruder, el-spejle m/varme, dæktryksmåler, multifunktionsrat, håndfrit udstyr til mobil, Bluetooth, armlæn, kopholder, stofindtræk eller læderindtræk, lygtevasker, tågeforlygter med drejelys, LED forlygter, kurvelys, dobbelte airbags, ABS, ESP, antispin, servostyring og automatisk nødbremsesystem.

Salgschef Steffen Møller regner med at sælge 20-30 stk. af den moderne elbus i år. På sigt skulle salget gerne nå op på 60-70 biler om året. Foto: Jørgen Høg
Der er god plads i Danmarks første eldrevne minibus. Foto: Jørgen Høg
Virksomheden Langhøj ApS har sammen med Autoa A/S og den tyske bilkoncern Volkswagen udviklet landets første el-minibus til ældre, børn og handicappede. Foto: Jørgen Høg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Jorden kalder: Det er nu, vi har pligt til at tænke nyt

Debat: Hvis vi vælger at se coronakrisen som et wakeupcall, hvad er det så for et budskab, planeten sender os? Og måske nok så interessant: Hvordan kan vi mennesker bedst lytte og tage ved lære? Alvoren gik for alvor op for de fleste af os anden uge i marts, og siden da har vi måttet vænne os til en ny virkelighed med skræmmende hast. Coronaen har ramt de moderne samfund og økonomier, hvor vi er allermest sårbare: Accelererende smittetal, dødstal - og ikke mindst arbejdsløshedstal, taler deres alt for tydelige sprog Jorden rundt. Vi vestjyder kan vælge at trøste os med, at vi bestemt ikke lever i den mest udsatte del af verden: Vores grundlæggende samfundsorden er uhyre stærk, vi er disciplinerede, og vi har i fællesskab bevist vores evne til at handle samlet og resolut. Uanset, at krisen uden tvivl bliver hård og omsiggribende, vender hverdagen i Danmark på et snarligt tidspunkt tilbage til noget, der ligner en normaltilstand. Samtidig bør vi dog også se coronakrisen som et wakeupcall, og gribe påskedagenes nedetid som en kærkommen anledning til at genoverveje, hvorfor vi i grunden lever og disponerer vores tid, som vi normalvis gør. Coronakrisen har ikke gjort hverken problemet med global opvarmning eller behovet for en gennemgribende, grøn omstilling mindre aktuelt. Til gengæld udstiller nedsmeltningen af arbejdsmarkedet på tydelig vis, hvor direkte vores moderne markedsøkonomi påvirker naturen omkring os: Allerede få dage efter nedlukningen af Danmark kunne man måle, hvordan luftkvaliteten i de større byer var blevet markant forbedret. Vi lever i et rigt og privilligeret samfund, hvor vi har alle muligheder for igen at få økonomien i gear og komme tilbage på fode. Men spørgsmålet er, om det ikke netop er nu, i takt med at staten pumper uhørt massive investeringer ud i samfundet, vi også har en forbandet pligt til at tænke nyt? Spørgsmålet er, om det ikke er nu, mens krisen kradser, vi skal lægge fundamentet til en anderledes grøn, og bæredygtig økonomi? Det er oplagt at initiere de nødvendige hjælpepakker, så de virker som en gigantisk gulerod til fremme af bæredygtig business. Samtidig må vi udvise det nødvendige mod til at svinge stokken, og afgiftpålægge fossil energi, i en grad hvor det virkelig nytter (og flytter) noget. Som Klimarådet har vist, er der ingen vej udenom ubehagelighederne, hvis vi for alvor ønsker at leve op til vores egne ambitiøse 70 procents-reduktionsmål. Lad os derfor i slipstrømmen på coronakrisen stå sammen og tegne konturerne af en grøn økonomi, hvor lokale fødevarer og serviceydelser - og i det hele taget ting, der bliver skabt lokalt - er relativt billigere, og dermed konkurrencedygtige. Selv om vi så hver især måtte få færre penge mellem hænderne, vil den reelle, oplevede købekraft stadig være formidabel. Personligt drømmer jeg om små velorganiserede lokalsamfund i landsbystørrelse, med alt fra smede og slagtere, til sygeplejersker og sjælesørgere -og ikke mindst den uundværlige drømmer og tosse; en hverdag, og en verden, hvor vi ikke behøver at flytte hverken os selv eller vores varer over vanvittige afstande, og fint har tid til at dyrke vores grøntsager, passe vores husdyr, og lære vores børn at lære verden at kende; måske gå på jagt, eller fiske lidt på fjorden. Tænk Dunbars antal, og overvej et øjeblik hvordan det kan gøres: Tænk dig et byrum, indrettet på vores børns, og ikke hverken bilernes, eller ejendomsudviklernes og realkredittens præmisser: Grønne rekreative arealer, med planter, insekter og liv, hvor der ellers bare er veje, asfalt og beton; snoede vandveje, og cykelstier og trailspor. Eltogene og de tilbageværende autostradaer så langt ude af byerne som muligt. Tænk dig tilsvarende samfundet indrettet til mennesker - ikke arbejdskraft og forbrugere - og hvordan det kan blive, den dag vi faktisk på alle niveauer bliver ansporet til at drømme og lege og finde på; hvor incitamentstrukturen tilgodeser selv de mindste små udbrud af virketrang og skaberlyst, og der er forretning i at konstruere tingene så gedigent og gennemtænkt, at de også holder og står om hundrede år. Tænk dig, at det er muligt at skabe en anstændig levevej som lokal skrædder, fordi systemet bonner de reelle omkostninger ved det stangtøj, vi ellers frejdigt har hentet hjem fra den anden side af kloden, og som nu med ét slag er ubetaleligt dyrt. Tænk dig, at det rent faktisk er muligt at leve af at reparere cykler i et lille hyggeligt værksted på havnen. Tænk dig, at dit eget surdejsbrød, bagt på mærkelige, lokale kornsorter, ikke bare er bedre, men også billigere end fabriksfremstillet bakeoff, hvor alle ingredienser skal trilles frem og tilbage over kontinentet i lastbil. Tænk dig, at det vrimler med små køkkener, hvor passionerede mennesker laver takeaway fra bunden, eller du bare kan slå dig ned ved et langbord - og hvor de folk, der sidder der i forvejen, gerne rykker sammen og kommer hinanden ved. Tænk dig, at det at pille Nordsø-rejerne i Marokko for at køre dem tilbage til Nordeuropa er lige så dyrt og besværligt, som det lyder absurd, og at vores husdyr må leve af lokale afgrøder, fordi idéen om at rydde regnskov i Sydamerika og sejle sojaen halvvejs rundt om Jorden er lige så omkostningstung, som den strider mod ethvert bæredygtighedsprincip. Tænk dig i det hele taget, at prisen for moderne, industrielt landbrug, og den ledsagende, og endnu mere sindssyge plantebeskyttelse, afspejler de miljømæssige konsekvenser én til én. Tænk dig, at genetisk modifikation er strafbart i samme grad som overtrædelser af patentlovgivningen, og krænkelser af kommercielle producenters ophavsret i øvrigt er det i dag. Tænk dig, at prisen på elektronik og plastic står i forhold til de blivende ar, minedriften og olieudvindingen efterlader på planeten; at olieselskaberne skal plante en hektar skov for hver tønde olie, de pumper op af undergrunden, og at mineselskaberne skal investere halvdelen af deres overskud i sociale projekter, der hvor de rekrutterer deres arbejdskraft. Tænk dig, at konkurrenceparameteret per excellence er at bruge mindst mulig energi og efterlade det mindst mulige impact på planeten - og nej - ikke bare baseret på noget så excentrisk gammeldags som etik og moral, men simpelhen fordi det er sådan, vi har valgt at konfigurere økonomien, og det er dét, der bedst betaler sig på både kort og længere sigt. Og mens du alligevel lader fantasien få frit slag, så tænk dig engang, hvor dejligt det ville være, at du ikke altid havde så f∙cking travlt, og evig og altid skulle tjekke din f∙cking telefon; at du var i stand til at unde dig selv lidt kreativ nedetid, kunne sove som et barn om natten, og vågne både veludhvilet og klar på en skøn, ny dag, med masser af heureka-øjeblikke og åbne muligheder. ... I virkeligheden alt det, der er indbefattet, når du forestiller dig paradislivet på en afsondret, tropisk ø - bare hér, hjemme i Naturens Rige, hvor årstiderne skifter, og vi kender og elsker hinanden, og hinandens mere eller mindre udtalte særheder. Jeg ville elske den hverdag - hands-on - ikke mindst fordi det, der trænger til forandring i vores moderne, naturfjerne hverdagsliv, er alt andet end vores dejlige naboer, horisonten og havet.

Erhverv

Destination Vesterhavet holder sommerhusene åbne i påsken: Så længe gæster opfører sig lige så godt som derhjemme

Annonce