Annonce
Danmark

Danmark har brug en national plan og lov for kystsikring

Annonce

Det er vurderingen, at de klimatiske variationer vi oplever i Danmark, vil blive større end det i dag er tilfældet. Vi vil komme til at opleve hyppigere ekstremer i natur og nedbør. Det betyder at stormfloderne kommer oftere, end vi tidligere har set.

Ifølge FN’s klimapanel forudser man, at verdenshavene vil kunne stige med op til to meter inden år 2100, hvis iskappen på Antarktis kollapser, og det er dobbelt så meget som først antaget. Skulle FN få ret i sine beregninger og forudsigelser, vil flere danske kommuner blive alvorligt berørt.

Miljøstyrelsen har efterfølgende beregnet, at flere af landets kommuner vil komme til at stå under vand, herunder halvdelen af Tårnby Kommune og Tønder Kommune, men også Esbjerg Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune og Lemvig Kommune vil skulle ruste sig mod de stigende vandstande. Hvis det skulle lykkes at bremse eller forsinke den globale opvarmning, så vil havene omkring Danmark under alle omstændigheder stige, ligesom landet meget vel kan komme til at få 70 centimeter havstigning inden år 2100, og det vil betyde store udfordringer for samfundet generelt.

I Danmark har vi at gøre med en 7.314 km lang kyststrækning, ligesom hovedparten af landets store byer ligger enten ud til kysten eller i bunden af fjorde. De stigende vandstande vil ikke blot udfordre de berørte kommuner, men også den enkelte lodsejer, og landbruget.

Ikke desto mindre er det kommunerne selv, som siden den 1. september 2018 har varetaget opgaven som myndighed for kystsikring. Noget som hidtil var Kystdirektoratets ansvars- og ressortområde. Overdragelsen til kommunerne skete som led i den tidligere regerings plan om at gøre det mere enkelt og effektivt at søge om tilladelse til kystsikring.

Preben Bonnen

Kommunerne har dog selv for deres vedkommende påpeget, at disse ikke ligger inde med den fornødne ekspertise og/eller tilstrækkelig viden på området. Noget som har fået flere organisationer og lodsejere til at efterlyse en national plan for kystsikring.

Som det lader sig forstå, er det op til de respektive kommuner selv at bestemme, hvorvidt og/eller i hvilken udstrækning der kystsikres, hvilket ikke er hverken en logisk eller hensigtsmæssig løsning på et nationalt problem.

Spørger man borgmesteren i Jammerbugt Kommune, Mogens Gade, er der brug for en overordnet faglig styring og udarbejdelse af en national plan for, hvordan de danske kyster sikres på bedste vis modsat de mange og forskellige lokale løsninger i de enkelte kommuner.

Ifølge miljøminister Lea Wermelin vil hun og regeringen få udarbejdet en samlet plan for klimatilpasning, som også skal inkludere kystsikring. Hvornår en sådan plan kan forventes færdigudarbejdet og hvilken rolle staten skulle eller kunne påtage sig, lod miljøministeren ikke offentligheden vide.

Inden folketingsvalget var nuværende klima-, energi- og forsyningsminister Dan B. Jørgensen meget afklaret. I programmet “Det Politiske Talkshow” på DR2 understregede han, at de mange og voksende udfordringer med de stigende vandstande, og oversvømmelser selvsagt var at betragte som et nationalt anliggende. Dog vil en sådan plan forudsætte, at den får karakter af national, og at kystsikring betragtes som en statslig opgave mere og snarere end et lokalt eller privat anliggende for henholdsvis kommuner, lodsejere og landmænd.

Anders Brændholt Rasmussen

Om regeringen vil sin egen retorik, bør man i en national plan som udgangspunkt og absolut minimum kunne forvente, at staten bliver styringsorgan og indgår i samarbejde med kommunerne og lodsejerne. Noget som regeringen med rette kunne lade indskrive i en ny kystlovgivning, hvor staten tillige bidrager såvel teknisk som økonomisk. Samtidig bør regeringen og Folketinget få implanteret en selvstændig kystbeskyttelsesfond, hvor alle berørte kan søge tilskud fra. Økonomi har desværre stoppet alt for mange gode projekter, grundet uenighed blandt lodsejere, som det var tilfældet med sikringen af hele Kerteminde fjord med sluseporte.

Med andre ord, det er på høje tid, at regeringen får formuleret en helhedsløsning og ikke blot overlader ansvaret til kommuner og lodsejere.

Hvis vi som land ikke er vores kollektive ansvar bevidst, vil vi ikke bare fortsat træde i vande i et allerede vådt land, men stå i stampe med et land, hvor dets mennesker og værdier går støt og sikkert til grunde.


Hvis vi som land ikke er vores kollektive ansvar bevidst, vil vi ikke bare fortsat træde i vande i et allerede vådt land, men stå i stampe med et land, hvor dets mennesker og værdier går støt og sikkert til grunde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Hvordan bliver julen 2020?

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Bankdirektør: Minusrente er den nye normal - få dig en snak med din bankrådgiver om, hvad du kan gøre ved det

Annonce