Indland

Danmark halter bagud med forskning i voksende demensbombe

Thomas Rønn/Free

Behandling af demens koster mere end hjerte-kar og kræft tilsammen. Men der forskes markant mindre i hjernen.

Selv om udfordringerne med demenssygdom er enorme og stiger med en stadigt ældre befolkning, så halter Danmark bagefter vores nabolande, når det gælder forskning i hjernesygdomme og demens.

Sidste år fik Danmark sin første strategi, der sætter retning for behandling og forskning i demens til år 2025.

Problemet er bare, at der ikke fulgte penge med de gode intentioner.

- Danmark halter - i strid med anbefalinger fra WHO og OECD - langt bagefter vores nabolande på området, siger direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen.

Han peger på tal fra EU-programmet JPND, som har opgjort forskningsinvesteringer i hjernesygdomme i 20 lande.

Ser man alene på de nordiske lande, så faldt investeringerne i Danmark fra 2011 til 2016, mens de steg i både Norge, Sverige og Finland.

Når det gælder større puljer til forskning i Alzheimer, er der også sket et fald på et par procent i Danmark, mens de er steget i Norge og Sverige med henholdsvis 500 og 650 procent.

- Demens er nogle af de allerdyreste sygdomme, vi har, fordi patienterne har brug for pleje og omsorg rigtig længe og ofte ender på plejehjem, siger Nis Peter Nissen.

Kim Krogsgaard er direktør for verdens største hjerneforskningspris, Lundbeckfondens The Brain Prize, på en million euro.

Prisen er netop uddelt for årtiers forskning i små blodpropper i hjernen, som kan føre til tidlig demens.

- Men når det gælder forståelsen af hjernen, så halter vi 30-40 år bagud i forskning i forhold til hjerte og kredsløb og cancer, siger han.

- Hjernen fascinerer mange. Men i nøgne tal er støtten til forskningen ikke imponerende.

- Til sammenligning med kræft og hjerter er der tilført forsvindende få midler til hjerneforskningen.

- I betragtning af hvor stor udfordringen med demens allerede er, er det mærkeligt, at vi politisk ikke siger, at det må vi saftsuseme gøre noget ved, inden vi bliver løbet over ende, siger Kim Krogsgaard.

Ifølge professor Gunhild Waldemar, der er leder af Nationalt Videnscenter for Demens, halter Danmark bagud, fordi vi ikke her i landet øremærker forskningsmidler til demens.

Alzheimerforeningen opfordrer Folketingets partier til i næste finanslov at øge investeringerne i forskning i demens.

For eksempel ved efter 2025 at afsætte en procent af de samlede nuværende omkostninger til behandling og pleje af demente.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce