Indland

Danmark halter bagud med forskning i voksende demensbombe

Thomas Rønn/Free

Behandling af demens koster mere end hjerte-kar og kræft tilsammen. Men der forskes markant mindre i hjernen.

Selv om udfordringerne med demenssygdom er enorme og stiger med en stadigt ældre befolkning, så halter Danmark bagefter vores nabolande, når det gælder forskning i hjernesygdomme og demens.

Sidste år fik Danmark sin første strategi, der sætter retning for behandling og forskning i demens til år 2025.

Problemet er bare, at der ikke fulgte penge med de gode intentioner.

- Danmark halter - i strid med anbefalinger fra WHO og OECD - langt bagefter vores nabolande på området, siger direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen.

Han peger på tal fra EU-programmet JPND, som har opgjort forskningsinvesteringer i hjernesygdomme i 20 lande.

Ser man alene på de nordiske lande, så faldt investeringerne i Danmark fra 2011 til 2016, mens de steg i både Norge, Sverige og Finland.

Når det gælder større puljer til forskning i Alzheimer, er der også sket et fald på et par procent i Danmark, mens de er steget i Norge og Sverige med henholdsvis 500 og 650 procent.

- Demens er nogle af de allerdyreste sygdomme, vi har, fordi patienterne har brug for pleje og omsorg rigtig længe og ofte ender på plejehjem, siger Nis Peter Nissen.

Kim Krogsgaard er direktør for verdens største hjerneforskningspris, Lundbeckfondens The Brain Prize, på en million euro.

Prisen er netop uddelt for årtiers forskning i små blodpropper i hjernen, som kan føre til tidlig demens.

- Men når det gælder forståelsen af hjernen, så halter vi 30-40 år bagud i forskning i forhold til hjerte og kredsløb og cancer, siger han.

- Hjernen fascinerer mange. Men i nøgne tal er støtten til forskningen ikke imponerende.

- Til sammenligning med kræft og hjerter er der tilført forsvindende få midler til hjerneforskningen.

- I betragtning af hvor stor udfordringen med demens allerede er, er det mærkeligt, at vi politisk ikke siger, at det må vi saftsuseme gøre noget ved, inden vi bliver løbet over ende, siger Kim Krogsgaard.

Ifølge professor Gunhild Waldemar, der er leder af Nationalt Videnscenter for Demens, halter Danmark bagud, fordi vi ikke her i landet øremærker forskningsmidler til demens.

Alzheimerforeningen opfordrer Folketingets partier til i næste finanslov at øge investeringerne i forskning i demens.

For eksempel ved efter 2025 at afsætte en procent af de samlede nuværende omkostninger til behandling og pleje af demente.

/ritzau/

0/0

Tophistorier

Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

'Praksis-partisan' efter Produktionsskolens lukning: Vi skal stadig give de unge troen på, at de kan noget

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Inden ny serie: Anders Aggers interview med 12-årig går viralt i Mellemøsten

Klumme

Den dag, Munk knækkede farvekoden: Drengebørn skal da have lyserødt tøj på

Indland For abonnenter

16-årige Gitte blev myrdet for 40 år siden: Morderen er aldrig fundet

Tophistorier

Hvide Sande

Stræk og bøj: Strandfitness giver en god start på dagen

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Danmark For abonnenter

Notre Dame var meget tættere på at styrte sammen, end folk almindeligvis ved

Videbæk

Vin og vejr: Lokal vinavler er foreløbig rigtig godt tilfreds med den danske sommer

Sommerland

Forundringens Have udfordrer sanserne: Smid skoene, luk øjnene, spis ukrudt og gå ind i en livmoder

Annonce