Annonce
Danmark

Danmark giver 385 millioner til lande der nægter samarbejde

Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Danmark giver i 2019 stort millionbeløb i bistand til lande, der ikke vil modtage tvangsudsendte asylansøgere.

En række lande i Mellemøsten, Asien og Afrika modtager hundredvis af millioner kroner i dansk u-landsbistand. De samme lande afviser samtidig at modtage egne statsborgere, der har fået afslag på asyl i Danmark.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Alene i år sender Danmark 385 millioner kroner i humanitær bistand til lande, hvor tvangsudsendelser ifølge Rigspolitiet ikke i øjeblikket er muligt.

Dertil kommer andre former for dansk u-landsbistand, eksempelvis langsigtet udviklingshjælp og penge, der kanaliseres gennem FN- og EU-systemerne.

Ifølge en aktindsigt, som Kristeligt Dagblad har fået fra Rigspolitiet, nægter 12 lande i øjeblikket at samarbejde om at modtage tvangsudsendte asylansøgere.

Af disse sender Danmark humanitær bistand til seks lande: Irak, Iran, Sudan, Congo, Syrien og Myanmar.

De nyeste tal fra Rigspolitiet viser desuden, at 624 afviste asylansøgere ikke kan sendes hjem fra danske asyl- og udrejsecentre. Det skyldes, at de er i en ”fastlåst” position.

Det begreb dækker i langt de fleste tilfælde over, at myndighederne i hjemlandene ikke vil samarbejde om at hjemtage dem.

Hos Dansk Folkeparti kalder udenrigsordfører Søren Espersen tallene for ”rystende”.

- Der er ingen rimelighed i, at vi sender hundredvis af millioner til lande, der ikke vil tage deres egne afviste asylansøgere hjem. Det er chokerende, og ministeren skal selvfølgelig sørge for, at det stopper øjeblikkeligt, siger Søren Espersen til Kristeligt Dagblad.

Han og Dansk Folkeparti vil nu afkræve minister for udviklingssamarbejde Rasmus Prehn (S) svar på, hvor meget det totale beløb for u-landsbistand til de pågældende lande løber op i.

Dansk Folkeparti vil desuden have Danmark til at indstille al hjælp til landene.

Hos SF kalder udviklingsordfører Halime Oguz det for ”fuldstændig uacceptabelt, når lande ikke vil modtage afviste asylansøgere”.

Rasmus Prehn afviser i et skriftligt svar til Kristeligt Dagblad at stoppe for humanitær bistand, hvis lande ikke modtager tvangsudsendte asylansøgere.

Den mere langsigtede udviklingshjælp kan dog ifølge ministeren godt komme i spil, skriver Kristeligt Dagblad.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Bøjer de i vinden? Vesterhav Syd og vores lokale erhverv

Læserbrev: Er Energistyrelsen og Vattenfall ligeglade med vore lokale erhverv? Og hvad agter byrådet nu at gøre? De spørgsmål stiller vi os uvilkårligt, efter at aktindsigt har vist, hvad VVM-tillægget for Vesterhav Syd-møllerne skal indeholde. Som du kan læse nedenfor, udelades nemlig to helt fundamentale undersøgelser for turismen og fiskeriet. Bevares, der kommes vidt omkring med “kollisionsrisiko for trækfugle og flagermus” samt “sejladsforhold og lystfiskeri i undersøgelsesområdet”, og meget andet mere eller mindre (u)nyttigt. Men som med mange af den slags rapporter er det værd at bemærke sig, hvad der ikke skal afdækkes i VVM-tillægget. Og her springer særligt to forhold i øjnene. Både at (s. 11) “Der skal ikke redegøres for økonomiske eller konkurrencemæssige forhold i relation til turismeerhvervet”. Det skriger jo til himlen med turismen som vort største erhverv og i betragtning af, at det nationale Center for Kystturisme er placeret i netop Hvide Sande. Og at der godt nok (s. 22) skal undersøges, hvad indvirkningerne er på fiskeriet, men IKKE hvorvidt det kan gøres muligt at fiske mellem møllerne. Eventuelt blot for mindre fartøjer under for eksempel 20, 15 eller 12 meter. Dette til trods for, at der i flere høringssvar er opfordret til at få netop dette klarlagt. Derimod skal der (s. 26) redegøres for kumulative effekter for andre planlagte projekter, i både Danmark, Holland og Tyskland. Og betydningen for de klimapolitiske mål og CO2-reduktionen skal beskrives. Alt sammen noget meget overordnet og fjernt for os, der bor her. Men noget, der kan bruges i den luftige argumentation for den grønne omstilling på Christiansborg. Det virker nu, som om projektet skal klemmes igennem! Og Energistyrelsen helt bevidst vælger at undlade krav om inddragelse af netop de to argumenter, der kan være med til at flytte Vesterhav Syd langt til havs. Nemlig at turismens indvendinger skal tages alvorligt, og fiskernes tabte fiskevand - ved at flytte møllerne længere til havs - kan kompenseres ved at åbne for fiskeri mellem møllerne. To forhold, der kan tale for at flytte møllerne, belyses nu helt bevidst ikke! Og Vattenfall erkendte jo på et møde d. 1. marts 2018 i Søndervig, at det drejer sig om småpenge, for at flytte møllerne … så hvorfor ikke? Nu hvor der også er god tid til at ændre i projektet … Hvad gør byrådet, formanden for erhvervsudvalget Søren Elbæk eller borgmesteren? Overlader de det endnu engang til brancheorganisationerne og de små erhvervsdrivende? Eller mander de sig op og går i brechen for to store erhverv i kommunen? Eller bøjer de i vinden? Jens Bollerup, cand. merc., Geflevej 221, Hvide Sande Dan Broesch Jensen, cand. merc. aud., Lyngvejen 100, Klegod Tonny Lemqvist, maskinmester, Præstegårdsmarken 35, Velling Karsten Fyhn, sommerhusudlejer, Sønder Klitvej 20, Hvide Sande Birgitte Vinding, journalist, Stauning Finn Ebbe Jakobsen, advokat, Beddingen 7, Ringkøbing Jens Møller, forretningsdrivende, Bakkevej 22, Hvide Sande

Annonce