Annonce
Danmark

Danmark går til kamp mod mindsteløn i EU

En fair mindsteløn i EU har været et af de tungeste politiske løfter fra EU's kommissionsformand Ursula von der Leyen. Onsdag blev forslaget fremlagt, efter at flere EU-lande har forsøgt at stoppe det. Foto: Yves Herman/Reuters
Kommissionsformand Ursula von der Leyen har lovet en fair mindsteløn til alle EU-borgere, men de nordiske EU-lande vil bekæmpe forslaget med alle midler.
Annonce

EU: Sjældent har danske fagforeningsbosser og ministre brugt så mange kræfter og fløjet så mange ture til Bruxelles for at stoppe eller påvirke noget i EU, som det er sket med et forslag om mindsteløn.

Onsdag lå forslaget - et direktiv - så på bordet som et vidnesbyrd om, hvor vigtig sagen trods modvilje i flere EU-lande har været for kommissionsformand Ursula von der Leyen.

Og selv om forslaget rummer en direkte forsikring om, at Danmarks model ikke berøres, og den danske model tilmed fremhæves som et eksempel, der bør udbredes i hele EU, er modstanden usvækket.

- Der skal ikke herske tvivl om, at regeringen er lodret imod enhver regulering, der kan underminere den danske arbejdsmarkedsmodel, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i en skriftlig kommentar.

Annonce

Truer den danske model

Det er regeringens vurdering, at forslaget, hvis det gennemføres, kan true den danske model. Det er det trods klare forsikringer mundtligt og skriftligt om det modsatte.

Regeringen vil undersøge, om "EU-Kommissionen overhovedet har hjemmel til at fremsætte et forslag" om mindsteløn.


Der skal ikke herske tvivl om, at regeringen er lodret imod enhver regulering, der kan underminere den danske arbejdsmarkedsmodel.

Peter Hummelgaard (S), beskæftigelsesminister


Forslaget til et direktiv for mindsteløn er baseret på EU-traktatens artikel 153. Heri står sort på hvidt: "Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout".

EU's jobkommissær, Nicolas Schmit, erklærer sig "lidt forbløffet over", at nogle kan mene, at løn ikke hører under arbejdsvilkår, som er hovedemnet for den traktatartikel, 153, som direktivet er baseret på.

- Spørg en lønmodtager, hvis hans løn er dårlig, om han sætter pris på sine arbejdsvilkår. Jeg kan ikke følge det. Vi fastsætter ingen løn. Vi sætter en ramme, siger Schmit til Ritzau.

- Der skal ikke herske tvivl om, at regeringen er lodret imod enhver regulering, der kan underminere den danske arbejdsmarkedsmodel, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) om EU-forslag til direktiv om mindsteløn. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Han argumenterer for, at forslaget er afgørende vigtigt også for lande som Danmark, da det vil løfte lønninger og arbejdsvilkår i hele EU, som er Danmarks marked: Det vil give en konkurrence på mere lige vilkår.

Annonce

Danmark berøres ikke

I forslaget lægges op til, at EU-lande, hvor 70 procent af lønmodtagerne er dækket af en kollektiv overenskomst, ikke berøres. Danmark ligger højere end dette. Direktivet får derfor ingen betydning i Danmark. Alligevel har dette vakt bekymring i den danske fagbevægelse. For hvad nu, hvis dækningsgraden falder til under 70 procent, eller hvis nogle sektorer ligger under?

EU-Kommissionen har onsdag over for Ritzau bekræftet, at der er tale om et gennemsnit, så det har ingen betydning, hvis eksempelvis transportsektoren skulle ligge under. Der skelnes ikke mellem privat og offentlig sektor.

Fire korte om mindsteløn i EU

  1. 21 EU-lande har i dag en lovbestemt mindsteløn. De seks øvrige EU-lande - herunder Danmark - har kollektive aftalemodeller.
  2. Kommissionen mener, at lønaftaler indgået af arbejdsmarkedets parter er den bedste måde at sikre rimelig løn og gode forhold. Derfor forsøger direktivet at fremme disse.
  3. I lande, der har lovbestemt mindsteløn, skal man sikre tilstrækkelig løn og gode vilkår ved at opstille klare kriterier for mindsteløn og begrænse lønforskelle mellem sektorer. Sociale partnere skal inddrages.
  4. Lande med en dækningsgrad på over 70 procent, som Danmark, er ikke omfattet. 70 procent ses som en nedre grænse for, om landet er dækket af aftaler, der sikrer gode løn- og arbejdsforhold.

Den danske frygt går på, at Folketinget kan blive tvunget til at blande sig i lønfastsættelse, som i dag ligger alene hos arbejdsmarkedets parter.

EU-Kommissionen siger et, men en "aktivistisk EU-Domstol" kan se bort fra EU-Kommissionens forsikringer, lyder argumentet.

Annonce

Spillerum

Kommissæren erkender, at domstolen har et "spillerum for fortolkning", men eksemplerne, der findes frem, ligner ikke direktivet om mindsteløn, påpeger han.

- Nej, domstolen har sin største indflydelse og magt, når der ikke er en tydelig lovtekst. I det konkrete direktiv har vi etableret en klar bestemmelse, der beskytter det nordiske system for lønfastsættelse, og det var ikke sket før, siger Schmit.

Direktivet skal nu forhandles mellem EU-landene og i Europa-Parlamentet. Derpå skal parterne forhandle med hinanden, og der kan gå en årrække, før et direktiv kan få virkning.

Nogle EU-lande vil muligvis forsøge at stoppe forslaget. Det kan ske ved at give et gult eller orange kort. Det kræver, at et bestemt antal lande støtter sådanne kort. Det vil medføre, at forslaget skal genovervejes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce