Annonce
Udland

Danmark sliber sparekniv i ny koalition for slankt EU-budget

Lehtikuva/Reuters
Østrig, Sverige, Holland og Danmark danner EU-gruppe, som vil bruge færre penge på EU. Tyskland støtter det.

Danmark sliber sparekniven sammen med Østrig, Sverige og Holland i et forsøg på at holde udgifterne til EU så lave som muligt. Det sker, imens de afventer et udspil om budgettets størrelse fra EU-formandskabet.

De fire lande har dannet koalitionen "de sparsommelige fire". De går efter at holde EU-landenes indbetaling til det fælles budget på maksimalt én procent af bruttonationalproduktet (bnp).

- Det er et meget stærkt budskab fra Danmark, Østrig, Holland og Sverige om, at vi skal passe på pengene, når vi laver det næste EU-budget, siger finansminister Nicolai Wammen (S) under et EU-møde i Luxembourg.

De fire lande støttes af Tyskland, som dog ikke formelt er med i koalitionen.

EU-Kommissionen har lagt op til, at landene skal bidrage med 1,11 procent af bnp. Det er således markant mere, end Danmark og de fire andre ønsker.

- Vi ønsker ikke, at man går over de 1,00 procent. Det er fordi, at vi forventer, at det finske formandskab inden længe kommer med sit bud på, hvordan et EU-budget skal se ud fremover, siger Wammen om udspillet.

De fire lande mener, at man i den næste flerårige budgetramme (MFF) kan bruge pengene mere fornuftigt end i dag. Flere penge skal gå til klimaet, grænsekontrol og forskning. Støtten til landbruget skal beskæres.

- Lad os komme ind i det 21. århundrede, siger Hollands finansminister, Wopke Hoekstra.

Den svenske finansminister Magdalena Andersson mener, at der "må være en rimelighed i, hvor meget landene skal bidrage" med.

- Det er noget, som vi fire lande står fast på, nu da processen går ind i en ny fase, siger den svenske finansminister, Magdalena Andersson, før mødet i Luxembourg.

En talsmand for den tyske delegation bekræfter over for Ritzau, at Tyskland støtter målet om maksimalt en procent af bnp.

EU's budgetkommissær, tyskeren Günther Oettinger, har onsdag på et pressemøde i Bruxelles appelleret til, at landene snarest får afsluttet forhandlingerne om den næste MFF. Den dækker perioden fra 2021 til 2027.

Han langer i den forbindelse ud efter Tyskland, som har sagt, at man ikke vil skære i landbrugsstøtten. Derimod ønsker man flere penge til grænsekontrol og forskning.

- Regnestykket i den tyske regering går ikke op, siger Oettinger.

Med Tyskland med på holdet er der efterhånden tyngde i antallet af lande, der reelt går efter et slankebudget.

Kilder bekræfter over for Ritzau, at også Irland og Finland støtter et slankt budget. Finland som aktuelt har EU-formandskabet, hvor man skal søge kompromiser, kan dog ikke melde markant ud på budgettet.

Når de andre lande ikke er med i koalitionen, kan det ifølge en EU-diplomat skyldes, at man nok er enige om en procent. Men man er ikke enige i, hvordan den ene procent skal fordeles. Irland ønsker landbrugsstøtten.

Desuden vil Tyskland ikke aktivt støtte en profileret sparekoalition, da tyskerne vil agere kompromismager, lyder en anden forklaring.

Der er ti nettobidragydere i det aktuelle EU-budget. Det er lande, der betaler mere, end de får igen. Ud over "de sparsommelige fire" er det Tyskland, Italien, Irland, Finland, Frankrig og Storbritannien.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Sommerhusejer om paragraf 3-sagen: Det er en ommer, Hans Østergård

Læserbrev: Kære Hans Østergaard. Det er en lang forklaring, du giver i Dagbladet lørdag i sommerhussagen. Du kunne have udtrykt dig meget mere enkelt: UNDSKYLD! Undskyld for at Ringkøbing-Skjern Kommune alias Naturens Rige har forårsaget naturødelæggelser i et hidtil helt uset omfang. Undskyld fordi kommunen ikke på trods af advarselssignaler fra Ringkjøbing Amt, fra afgørelser i klagenævn mv. har forstået lovgivningen. Undskyld til de etablerede husejere, der gennem årerne har klaget til kommunen over nye ulovlige bebyggelser, men er blevet afvist. Undskyld til amtet for at påstå at den har et medansvar. Undskyld til Miljøministeriet for helt uden grundlag at misbruge et svarbrev fra 1994 fra ministeriet som forklaring på ulovlighederne. Og måske også undskyld til undertegnede, der henvendte sig personligt til dig (husker du ikke korrespondancen, kan den læses på www.bcinternational.dk/RKSK/brev-til-borgmesteren.pdf) om sagen i februar 2019, uden at jeg på noget tidspunkt efterfølgende har modtaget svar på min henvendelse. Hvis du havde læst min seneste redegørelse, Prøvelse af Ringkøbing-Skjern Kommunes Baggrundsnotat, som også er tilgået kommunen, så ville du vide, at dit læserbrev indeholder bunker af fejlagtige påstande og faktuelle fejl (Notatet ses på www.bcinternatioinal.dk/RKSK/notat.pdf). Ringkjøbing Amt har ikke på noget tidspunkt givet den opfattelse, at Naturbeskyttelseslovens § 3 ikke skulle finde anvendelse i de pågældende sommerhusområder. Tværtimod, hvilket der foreligger dokumentation for i min prøvelse af kommunens baggrundsnotat. Måtte man håbe, at der fortsat er personer fra det tidligere amt, der kan bevidne dette. Det fremgår ligeledes, at det brev, du henviser til fra Miljøministeriet, intet udtrykker, der giver belæg for de påstande, der fremføres om ministeriets rolle i sagen. Når ministeriet i en sag om kystbeskyttelse af kommunen får den opfattelse at 50 % af kommunens sommerhuse ligger i landzone er det helt naturligt at henstille til kommunen, at disse områder overgår til sommerhusområder, som det er meningen med zoneopdelingen. Det betyder naturligvis ikke, at der ikke ved en sådan ændring stadig skal tages hensyn til beskyttelse af eventuelle §3 områder. Miljøministeriets brev siger intet, der kan opfattes anderledes. Du kalder de 11 områder for allerede ”rigt udbyggede sommerhusområder”. Efter kommunens egne oplysninger er der efterfølgende gennemført 596 ulovlige byggesager ud af i alt 750 ejendomme i disse områder. Det kræver vist en nærmere forklaring for at kunne opfattes som en bagatelagtig byggeaktivitet i områder, hvor der ikke må foretages nogen form for tilstandsændring. Hvis du havde læst nogle af Klagenævnets afgørelser, ville du vide, at også carporte, udhuse mv. opfattes som en tilstandsændring, der ikke kan gives dispensation til. Naturbeskyttelsesloven og de tilhørende vejledninger definerer meget klart, hvilke områder der er omfattet af loven. Og det fremgår tydeligt af utallige afgørelser gennem årerne fra Klagenævn, hvad konsekvensen er, hvis loven ikke overholdes. Afgørelser der også tilgår kommunen, uden at den tilsyneladende har interesseret sig for sagen. Hvis kommunen ikke læser det lovstof, den er sat til at forvalte, eller ikke forstår indholdet, kan det næppe henregnes under begrebet ”at være i god tro”. Det oplyses, at kommunen nu selv har forklaret sig til ministerierne efter at Danmarks Naturfredningsforening har rettet henvendelse til såvel miljøministeren som erhvervsministeren i sagen. Hvis denne forklaring bygger på de samme fejlagtige oplysninger om Ringkøbing Amt og Miljøministeriets påståede roller, skal det henstilles til kommunen at korrigere dette for at undgå at blive aldeles miskrediteret hos de statslige myndigheder. Der er i den foreliggende sag brug for alt andet end at fremstå utroværdig.

Annonce