Annonce
Erhverv

Danish Crowns nye linje: - Vi vil gøre det lettere for forbrugerne at træffe bæredygtige valg

Administrerende direktør Jais Valeur præsenterede mandag Danish Crowns nye logo og de ambitiøse mål for en mere bæredygtig produktion, som slagterikoncernen har sat sig . Foto: Annelene Petersen
Slagterigiganten Danish Crown vil være mere bæredygtig i sin måde at fremstille fødevarer på. Det gælder fra jord til bord. Mandag blev et nyt logo samt ambitionerne præsenteret for medarbejderne ved et livestreamet medarbejdermøde fra hovedkontoret i Randers.

Klima: "Sammen skaber vi en mere bæredygtig fremtid for fødevarer".

Sådan lyder sætningen, der fra i dag og fremover beskriver den overordnede målsætning for al udvikling i slagterigiganten Danish Crown. Og som markering af den nye start og for at få samtlige 6800 landmænd og 29.000 medarbejdere med i projektet, har slagterikoncernen også fået nyt logo og ændret Tulip Food Companys navn til Danish Crown Foods.

- Vi ved alle, hvordan det er gået store virksomheder som Nokia, Blockbuster og Kodak. Fælles for dem er, at de godt kunne se de udfordringer, den teknologiske udvikling medførte, men de undlod at handle på det eller handlede for sent, sagde administrerende direktør Jais Valeur blandt andet, da han præsenterede det nye logo og de ambitiøse udviklingsplaner ved et medarbejdermøde på hovedkontoret i Randers.

Han holdt sit indlæg på engelsk, for mødet blev livestreamet til Danish Crown-afdelinger over hele verden.

Danish Crown har med andre ord set skriften på væggen og hørt folkets stemme om blandt andet at skære kraftigt i kødforbruget af hensyn til klimaet. Og det har man tænkt sig at handle på, blandt andet ved at gøre kødet mere bæredygtigt og klimavenligt.

Annonce
- Den manglende reduktion, før målet om de 50 procent er nået, skal for to tredjedeles vedkommende ske ude i staldene ved blandt andet udvikling af nye fodertyper, mens den sidste tredjedel skal hentes på slagterierne gennem reduktion af energi- og vandforbrug. Med andre ord er vi godt på vej. Men hvordan vi skal nå næste mål om 100 procents klimaneutralitet i 2050, har vi endnu ikke svaret på.

Jais Valeur,

Mere bæredygtig

- Vores mål er at rykke landmændene og vores virksomhed tættere på forbrugerne under omstillingen til en mere bæredygtig produktion. Vi vil gøre det lettere for forbrugerne at træffe bæredygtige valg. Derfor sætter vi for ejere og medarbejdere en tydelig retning, som samtidig kan kommunikeres til både vores kunder, forbrugerne og til hele vores omverden.

- For vi skal have forbrugerne med, hvis vi skal lykkes med den store omstilling, som vi er gået i gang med, sagde Jais Valeur.

Forbrugerundersøgelser har vist, at forbrugerne ikke helt ved, hvad Danish Crown står for, og det skal der nu ændres på. Forbrugere ønsker transparens og nærhed, og så vil de gerne leve sundt og mere klimavenligt. Også for nuværende og kommende ejere og medarbejdere er det vigtigt, at de ved, hvad virksomheden står for.

- Danish Crown har en vigtig opgave i forhold til at producere mere bæredygtigt. Vores landmænd og medarbejdere ønsker at levere på den omstilling, og den historie skal vi være meget bedre til at fortælle, sagde Jais Valeur.

Store ambitioner

Og ambitionerne er store. I 2013 skal CO2-udledningen ved svineproduktion være reduceret til det halve af i dag, og i 2050 skal produktionen være 100 procent klimaneutral, lyder målet.

- Det kan vi kun lykkes med, hvis I alle er med, sagde Jais Valeur til medarbejderne.

Af samme grund - påpegede han - går en vigtig del af strategien ud på fortsat at sikre, at Danish Crown er en god arbejdsplads og en arbejdsplads, man er stolt af at være en del af.

Efter præsentationen af det nye logo og ambitionerne om en grøn og bæredygtig fremtid var der åbent for spørgsmål, og der kom blot et enkelt: Hvordan forholder vi os til laboratoriekød?

Hertil svarede Jais Valeur, at lige præcis det syntetiske kød ikke giver anledning til nævneværdig bekymring i overskuelig fremtid.

- Der er nok ingen tvivl om, at laboratoriefremstillet kød engang bliver almindeligt. Men det har så lange udsigter, at det næppe bliver i vor tid, mente han.

Pluk fra Danish Crowns målsætning

1Danish Crown vil sænke slagterikoncernens klimaaftryk med 50 procent inden 2030.2Af alle grise, der leveres til Danish Crowns danske slagterier, skal mindst 90 procent komme fra en landmand med bæredygtighedscertifikat ved udgangen af 2019.3Visionen er at kunne producere kød helt klimaneutralt i 2050. Danish Crowns bæredygtigheds-strategi fokuserer på at tage ansvar i alle dele af kødproduktionen og er guidet af FN’s verdensmål.

Kilde: Danish Crown

Godt på vej

Efter medarbejdermødet indrømmede Jais Valeur over for avisen Danmark, at de mål, man har sat sig, er meget ambitiøse. Ikke desto mindre mente han ikke, at man får problemer med at nå første delmål om en reduktion på 50 procent i CO2-udledningen senest i 2030.

- Vi er allerede godt i gang. Således faldt udledningen fra 2005 til 2016 med 26 procent. Ni ud af 10 af vores svineproducenter er blevet bæredygtighedscertificeret. Det betyder, at deres produktion løbende kontrolleres for, hvor klimabelastende den er. Og landmænd er konkurrencemennesker, hvorfor de blandt andet som følge af certificeringen vil gøre, hvad de kan for at være forrest, når det gælder bæredygtighed.

- Den manglende reduktion, før målet om de 50 procent er nået, skal for to tredjedeles vedkommende ske ude i staldene ved blandt andet udvikling af nye fodertyper, mens den sidste tredjedel skal hentes på slagterierne gennem reduktion af energi- og vandforbrug.

- Med andre ord er vi godt på vej. Men hvordan vi skal nå næste mål om 100 procents klimaneutralitet i 2050, har vi endnu ikke svaret på, siger Jais Valeur og tilføjer:

- Så længe, vi bevæger os fremad, er jeg ikke bekymret.

Det nye logo kan allerede ses ved indkørslen til hovedkvarteret på Marsvej i Randers, og snart ville alle øvrige Danish Crown- og Tulip-adresser få udskiftet de gamle skilte med nye.

Det nye logo og de nye mål kan ses mange steder, når man bevæger sig rundt i Danish Crowns hovedkvarter i Randers. Foto: Annelene Petersen
Det nye Danish Crown logo pryder allerede indkørslen til hovedkvarteret i Randers. Og snart vil alle afdelinger følge efter med ny skiltning. Foto: Annelene Petersen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Giv lufthavnen en blød landing

For en god måneds tid siden lykkedes det atter Stauning Lufthavn at holde propellen i luften - i hvert fald for en tid. Den lille lufthavn med den dårlige økonomi fik bevilget et krisetilskud på 2,5 millioner kroner fra byrådet. Vel at mærke oveni de knap to millioner kroner, som kommune i forvejen årligt poster i den. De seneste godt 25 år har kommunen hældt omkring 50 millioner kroner i Stauning Lufthavn, og efterhånden må man spørge sig selv, hvornår kassen skal klappe i. Er det virkelig en kommunal kerneopgave at drive en lufthavn, hvor underskuddet vokser i takt med, at antallet af fly falder? Nu foreslår pilot og tidligere direktør for flyselskabet Cimber, Jørgen Nielsen fra Sønderborg, at lufthavnen omdannes til en flyveplads og eventpark. Han foreslår, at arealerne kan bruges til weekend-arrangementer med bilræs, koncerter, småflysreparationer og flyturisme. Han foreslår også at etablere dronecenter og skoleflyvning, aktiviteter lufthavnen allerede er i fuld gang med. Vel at mærke alle initiativer, som ikke kommer til at koste skatteborgerne knap to millioner i årlig støtte - foruden diverse dyre redningskranse. Prisen er, at lufthavnen ikke vil have samme grad af bemanding som nu blandt andet i kontroltårnet, men igen må man spørge sig selv, hvorfor Ringkøbing-Skjern partout skal have en lufthavn med fuld bemanding? Specielt ikke når alternativet er en prisbilligere løsning, der samtidig kan være rammen om kulturelle arrangementer. Det med kultur er nemlig noget, vi kan her i kommunen. Hvad havne angår, er man nok bedre til fiskeri- og lystbådehavne her i området - end til lufthavne. Kommunen er desuden allerede medejer af Midtjyllands Lufthavn i Karup. Det vil måske være en bitter pille at sluge for nogle, at man ikke kan opretholde en lufthavn, trods de mange millioner man har smidt efter den. Men på et tidspunkt må man trække en streg og erkende, at man ikke skal i den retning og se sig om efter en ny vej. Det kunne passende være den vej som en tidligere flychef - på eget initiativ i øvrigt - foreslår.

Annonce