Annonce
Erhverv

Danish Crowns nye linje: - Vi vil gøre det lettere for forbrugerne at træffe bæredygtige valg

Administrerende direktør Jais Valeur præsenterede mandag Danish Crowns nye logo og de ambitiøse mål for en mere bæredygtig produktion, som slagterikoncernen har sat sig . Foto: Annelene Petersen
Slagterigiganten Danish Crown vil være mere bæredygtig i sin måde at fremstille fødevarer på. Det gælder fra jord til bord. Mandag blev et nyt logo samt ambitionerne præsenteret for medarbejderne ved et livestreamet medarbejdermøde fra hovedkontoret i Randers.

Klima: "Sammen skaber vi en mere bæredygtig fremtid for fødevarer".

Sådan lyder sætningen, der fra i dag og fremover beskriver den overordnede målsætning for al udvikling i slagterigiganten Danish Crown. Og som markering af den nye start og for at få samtlige 6800 landmænd og 29.000 medarbejdere med i projektet, har slagterikoncernen også fået nyt logo og ændret Tulip Food Companys navn til Danish Crown Foods.

- Vi ved alle, hvordan det er gået store virksomheder som Nokia, Blockbuster og Kodak. Fælles for dem er, at de godt kunne se de udfordringer, den teknologiske udvikling medførte, men de undlod at handle på det eller handlede for sent, sagde administrerende direktør Jais Valeur blandt andet, da han præsenterede det nye logo og de ambitiøse udviklingsplaner ved et medarbejdermøde på hovedkontoret i Randers.

Han holdt sit indlæg på engelsk, for mødet blev livestreamet til Danish Crown-afdelinger over hele verden.

Danish Crown har med andre ord set skriften på væggen og hørt folkets stemme om blandt andet at skære kraftigt i kødforbruget af hensyn til klimaet. Og det har man tænkt sig at handle på, blandt andet ved at gøre kødet mere bæredygtigt og klimavenligt.

Annonce
- Den manglende reduktion, før målet om de 50 procent er nået, skal for to tredjedeles vedkommende ske ude i staldene ved blandt andet udvikling af nye fodertyper, mens den sidste tredjedel skal hentes på slagterierne gennem reduktion af energi- og vandforbrug. Med andre ord er vi godt på vej. Men hvordan vi skal nå næste mål om 100 procents klimaneutralitet i 2050, har vi endnu ikke svaret på.

Jais Valeur,

Mere bæredygtig

- Vores mål er at rykke landmændene og vores virksomhed tættere på forbrugerne under omstillingen til en mere bæredygtig produktion. Vi vil gøre det lettere for forbrugerne at træffe bæredygtige valg. Derfor sætter vi for ejere og medarbejdere en tydelig retning, som samtidig kan kommunikeres til både vores kunder, forbrugerne og til hele vores omverden.

- For vi skal have forbrugerne med, hvis vi skal lykkes med den store omstilling, som vi er gået i gang med, sagde Jais Valeur.

Forbrugerundersøgelser har vist, at forbrugerne ikke helt ved, hvad Danish Crown står for, og det skal der nu ændres på. Forbrugere ønsker transparens og nærhed, og så vil de gerne leve sundt og mere klimavenligt. Også for nuværende og kommende ejere og medarbejdere er det vigtigt, at de ved, hvad virksomheden står for.

- Danish Crown har en vigtig opgave i forhold til at producere mere bæredygtigt. Vores landmænd og medarbejdere ønsker at levere på den omstilling, og den historie skal vi være meget bedre til at fortælle, sagde Jais Valeur.

Store ambitioner

Og ambitionerne er store. I 2013 skal CO2-udledningen ved svineproduktion være reduceret til det halve af i dag, og i 2050 skal produktionen være 100 procent klimaneutral, lyder målet.

- Det kan vi kun lykkes med, hvis I alle er med, sagde Jais Valeur til medarbejderne.

Af samme grund - påpegede han - går en vigtig del af strategien ud på fortsat at sikre, at Danish Crown er en god arbejdsplads og en arbejdsplads, man er stolt af at være en del af.

Efter præsentationen af det nye logo og ambitionerne om en grøn og bæredygtig fremtid var der åbent for spørgsmål, og der kom blot et enkelt: Hvordan forholder vi os til laboratoriekød?

Hertil svarede Jais Valeur, at lige præcis det syntetiske kød ikke giver anledning til nævneværdig bekymring i overskuelig fremtid.

- Der er nok ingen tvivl om, at laboratoriefremstillet kød engang bliver almindeligt. Men det har så lange udsigter, at det næppe bliver i vor tid, mente han.

Pluk fra Danish Crowns målsætning

1Danish Crown vil sænke slagterikoncernens klimaaftryk med 50 procent inden 2030.2Af alle grise, der leveres til Danish Crowns danske slagterier, skal mindst 90 procent komme fra en landmand med bæredygtighedscertifikat ved udgangen af 2019.3Visionen er at kunne producere kød helt klimaneutralt i 2050. Danish Crowns bæredygtigheds-strategi fokuserer på at tage ansvar i alle dele af kødproduktionen og er guidet af FN’s verdensmål.

Kilde: Danish Crown

Godt på vej

Efter medarbejdermødet indrømmede Jais Valeur over for avisen Danmark, at de mål, man har sat sig, er meget ambitiøse. Ikke desto mindre mente han ikke, at man får problemer med at nå første delmål om en reduktion på 50 procent i CO2-udledningen senest i 2030.

- Vi er allerede godt i gang. Således faldt udledningen fra 2005 til 2016 med 26 procent. Ni ud af 10 af vores svineproducenter er blevet bæredygtighedscertificeret. Det betyder, at deres produktion løbende kontrolleres for, hvor klimabelastende den er. Og landmænd er konkurrencemennesker, hvorfor de blandt andet som følge af certificeringen vil gøre, hvad de kan for at være forrest, når det gælder bæredygtighed.

- Den manglende reduktion, før målet om de 50 procent er nået, skal for to tredjedeles vedkommende ske ude i staldene ved blandt andet udvikling af nye fodertyper, mens den sidste tredjedel skal hentes på slagterierne gennem reduktion af energi- og vandforbrug.

- Med andre ord er vi godt på vej. Men hvordan vi skal nå næste mål om 100 procents klimaneutralitet i 2050, har vi endnu ikke svaret på, siger Jais Valeur og tilføjer:

- Så længe, vi bevæger os fremad, er jeg ikke bekymret.

Det nye logo kan allerede ses ved indkørslen til hovedkvarteret på Marsvej i Randers, og snart ville alle øvrige Danish Crown- og Tulip-adresser få udskiftet de gamle skilte med nye.

Det nye logo og de nye mål kan ses mange steder, når man bevæger sig rundt i Danish Crowns hovedkvarter i Randers. Foto: Annelene Petersen
Det nye Danish Crown logo pryder allerede indkørslen til hovedkvarteret i Randers. Og snart vil alle afdelinger følge efter med ny skiltning. Foto: Annelene Petersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Magtdemonstrationer: Urimeligt angreb på Danmarks Naturfredningsforening

Læserbrev: I et læserbrev den 22. februar i Dagbladet Ringkøbing-Skjern ses Leif Christensen fra Bork med et forsvar for den fejladministration, som Ringkøbing-Skjern Kommune har udøvet gennem mere end 25 år ved at lade hånt om Naturbeskyttelsesloven gennem hundredvis af ulovlige tilladelser til byggeri i sommerhusområder på Holmsland Klit. Han mener, der blot er tale om rent juristeri, når kommunen ikke i tide fik lokalplanerne på plads, og at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Det vides ikke, hvilke parter der henvises til. Men hvis ikke man kan stole på, at myndighederne forvalter efter lovgivningen, kan der for alvor tales om det vilde vesten. Jeg har den fornøjelse at bo midt i et af disse naturskønne sommerhusområder. Da jeg for 10 år siden erhvervede mit helårshus, skete det med vished om, at nabomatriklerne, der henlå med naturskønne lyngklædte klitter, ville forblive sådan, da der på matriklerne er en tinglyst servitut, der forbyder byggeri af enhver art, og området i øvrigt, ifølge de oplysninger enhver kan se på arealinfo i Danmarks Miljøportal, er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Jeg erhvervede en naturperle med frit udsyn over Tipperne og hele Ringkøbing Fjord, og havde ingen synlige naboer, bare uspoleret natur! Da jeg senere gjorde kommunen opmærksom på en aktivitet, der kunne tyde på et kommende nabobyggeri, fik jeg blot at vide, at matriklerne ikke er omfattet af fredningsbestemmelser af nogen art. Kommunen gjorde sig ingen anstrengelse for at undersøge, om der kunne være noget om snakken. Kommunen gav efterfølgende tilladelse til arealomlægninger med mulighed for at bygge to sommerhuse og i øvrigt udlæg af ny vej tværs over de lyngklædte klittoppe. Den stille idyl er nu afløst af en erhvervsmæssig udlejning af sommerhus med ugentlige ud- og indflytninger, smækkende bildøre og larmende turister, der kører ræs på mountainbikes i klitterne. Da kommunen samtidig så stort på nabohensyn ved byggetilladelsen, er jeg desuden ufrivilligt tvangsindlagt til fra min 1. sals stue at skulle følge med i turisternes morgenmad, frokost og aftensmadsindtagelse uge efter uge, dog heldigvis med lidt pause i januar og februar. Jeg opdagede, at det ikke blot var i mit nærområde, men adskillige andre steder på Klitten, kommunen har set bort fra § 3 beskyttelsen på trods af, at kommunen selv har indskrevet den i lokalplanerne på foranledning af daværende Ringkøbing Amt, der godt forstod at rette sig efter lovgivningen! Som privatperson kan der ikke klages over en kommunes vandalisering af naturområder. Efter en årelang diskussion med kommunen, som ikke lod sig rokke i sine synspunkter, måtte jeg derfor ty til andre muligheder. Jeg kontaktede Danmarks Naturfredningsforening, som velvilligt har brugt utallige timer på denne sag. Med beskyldningen om, at Danmarks Naturfredningsforening har en evig trang til at demonstrere magt, bringer Leif Christensen en urimelig kritik af Danmarks Naturfredningsforening. Mange frivillige økonomiske bidrag og meget uegennyttig frivilligt arbejde bliver anvendt af denne organisation til at sætte en stopklods, når kommuner og andre af griskhed for øgede grundskatter, erhvervsaktivitet og turismeindtægter forgriber sig på uerstattelige naturværdier. Skytset bør rettes mod Ringkøbing-Skjern Kommune, der om nogen demonstrerer magt. Det er kommunen, der arrogant gennem nu flere år har nægtet at have begået fejl, skønt selv planlovseksperter ikke er i tvivl. Det er kommunen, der uretmæssigt har indkrævet høje ejendomsskatter og givet ejerne forventninger om byggetilladelser. Og det er kommunen, der fortsætter med at tage de mange berørte sommerhusejere som gidsler ved at undlade at træffe de beslutninger, der kunne stoppe dette cirkus på trods af, at alle historiske dokumenter i sagen viser, at kommunen har handlet forkert. Som om dette ikke var nok! Den tidligere ejer af mit hus formastede sig til at opføre en tagterrasse på taget af en sidebygning på ejendommen. Kommunen har accepteret i snesevis af sådanne tagterrasser i sommerhusområderne gennem årerne. Men da jeg ikke straks kunne tage folkeregisteradresse på ejendommen, som det blev krævet af kommunen for at acceptere tagterrassen, har kommunen nidkært jagtet denne sag i mere end 10 år! På trods af, at kommunen selv har beskrevet, at tagterrassen ligger så godt afskærmet, at den ikke er til gene for naboer, og at ingen nogensinde har klaget over forholdet, har kommunen gennemført politianmeldelse og ført retssager i såvel byret som landsret for at håndhæve sit krav om retablering. Her kan man med rette tale om magtdemonstration! Når private formaster sig til at bryde loven, er der ingen nåde. Heller ikke da ejeren af Hvidbjerg Camping ved Blåvand kommer på kant med § 3 ved at udvide med et par ekstra båse til et telt. Så blæser der ikke milde vinde: ”Hvis ferieparken formår at få reetableret forholdene omkring søen, kan den undgå at få straf, vurderer kommunen”. Og hvis private lodsejere i Lønstrup sikrer deres ejendomme gennem en kystsikring, der rent faktisk virker, men dømmes ulovligt, er kommunen straks på banen: ”Vores udgangspunkt, da vi meldte sagen til politiet, var, at det skulle fjernes” udtaler den lokale formand for Teknik og Miljø. Hvorfor skal der ses igennem fingre med tilsvarende ulovligheder, når de forvoldes af en offentlig myndighed, som her i Ringkøbing-Skjern Kommunes tilfælde med de ulovlige byggegodkendelser til sommerhuse på Holmsland Klit? Og hvorfor skal Danmarks Naturfredningsforening skældes ud, når de blot arbejder for, at gældende lovgivning overholdes?

Annonce