Annonce
Erhverv

Danish Crown får nyt logo: Skal signalere en ny retning for virksomheden

Danish Crown skal have nyt logo, mens Tulip skifter navn til Danish Crown Foods. Det meddeler Danish Crown ved et pressemøde mandag formiddag. Foto: Kristian Juul Pedersen / Claus Fisker / Ritzau Scanpix
Slagterigiganten vil være mere bæredygtig i sin måde at fremstille fødevarer på. Og det gælder, som det hedder, fra jord til bord.

Randers: En af landets største produktionsvirksomheder, Danish Crown sætter fra i dag en helt ny retning for sine 6.800 landmænd og 29.0000 medarbejdere.

"Sammen skaber vi en mere bæredygtig fremtid for fødevarer".

Sådan lyder den sætning, der fremover vil stå som det overordnede formål med alt udvikling i Danish Crown. Og det gælder fra jord til bord. Det følges op med et nyt logo og et nyt visuelt udtryk, som i dag præsenteres på 75 arbejdspladser i 23 lande, og som ifølge direktionen både favner virksomhed og produkter.

- Vores mål er at rykke landmændene og vores virksomhed tættere på forbrugerne under omstillingen til en mere bæredygtig produktion. Vi vil gøre det lettere for forbrugerne at træffe bæredygtige valg. Derfor sætter vi en tydelig retning for ejere og medarbejdere, som samtidig kan kommunikeres til både vores kunder, forbrugerne og til hele vores omverden. For vi skal have forbrugerne med, hvis vi skal lykkes med den store omstilling, som vi er gået i gang med, siger administrerende direktør Jais Valeur.

Annonce

Skal bringe mere klarhed

Ændringen af logo og strategi i Danish Crown kommer på baggrund af en række målinger, der har vist, at forbrugerne har svært ved at lure, hvad Danish Crown står for. Og det skal der nu ændres på.

- Forbrugere ønsker transparens og nærhed, og så vil de gerne leve sundt og mere klimavenligt. Også for nuværende og kommende ejere og medarbejdere er det vigtigt, at de ved, hvad virksomheden står for. Danish Crown har en vigtig opgave i forhold til at producere mere bæredygtigt. Vores landmænd og medarbejdere ønsker at levere på den omstilling, og den historie skal vi være meget bedre til at fortælle, siger Jais Valeur.

Tidligere på året satte Danish Crown sig et ambitiøst mål om at halvere udledningen af klimagasser inden 2030 i hele kæden fra jord til bord. I dag kommer 90 procent af grisene slagtet i Danish Crown fra en ejer med en bæredygtighedskontrolleret gård – og flere er på vej.

Tulip skifter navn

Også for Tulip Food Company er det en skelsættende dag, fordi virksomheden skifter navn til Danish Crown Foods. Tulip-navnet, der er et over 100 år gammelt brand, fortsætter som produktbrand, men altså ikke som virksomhedsbrand.

- Det er et naturligt næste skridt for os. De nye forbrugerkrav kræver, vi rykker tættere sammen i hele vores værdikæde, og vi skaber koblingen tilbage til landmændene bag produkterne. Vi føler os hjemme i Danish Crown, fordi det giver os en åbenlys mulighed for at binde vores bæredygtighedsdagsorden sammen med vores stærke produktbrands, siger Kasper Lenbroch, der er administrerende direktør i det, der fra i dag hedder Danish Crown Foods.

Identitetsskiftet betyder, at 75 fabrikker og kontorer over hele verden vil få nye skilte, flag og så videre. Samtidig er Danish Crown klar med en ny hjemmeside, og i løbet af få uger vil den nye Danish Crown brandidentitet begynde at folde sig ud på produkter og emballager efterhånden som lageret med det hidtidige logo bliver brugt op.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce