Annonce
Danmark

Kommuner vil udsætte ghettokrav til daginstitutioner

Johan Gadegaard/Ritzau Scanpix
Kommuner kan ikke nå at opfylde krav om at sprede børn fra udsatte boligområder i flere daginstitutioner.

Det er urealistisk allerede fra årsskiftet at få børn fra udsatte boligområder i dagtilbud blandet med børn fra mere ressourcestærke familier, som et politisk flertal på Christiansborg ellers kræver.

Sådan lyder det fra en stribe kommuner, der vil undtages fra kravet om, at børnehaver og vuggestuer fra den 1. januar 2020 højest må ny-optage 30 procent børn fra udsatte boligområder.

Det skriver Jyllands-Posten.

Loven skal fremme integration og bekæmpe parallelsamfund. Men ifølge kommunerne kan reglerne ende med at lukke dagtilbud og modarbejde integrationen.

Rådmand for børn og unge i Aarhus Thomas Medom (SF) mener ligefrem, at loven er "urealistisk".

- Man kan spørge sig selv, om man vil sende sit eget barn i en daginstitution, der ligger meget længere væk fra, hvor man bor, og hvor ens barn er det eneste i institutionen med etnisk dansk baggrund. Det ville jeg ikke selv gøre.

- Og det er jeg overbevist om, at de politikere, der har lavet loven, heller ikke ville gøre, siger Thomas Medom til Ritzau.

Kommunen vil derfor søge om dispensation for institutioner i blandt andet boligområdet Gellerupparken, der af regeringen regnes for en ghetto.

Hvis ikke kommunen får dispensation, vil det få store konsekvenser for kommunens økonomi.

- Jeg er helt sikker på, at vi får dispensationen. Hvis ikke vi får den, er vi nødt til at lukke institutioner i de her områder. Og det ville jo være helt vanvittigt.

- Det vil koste alene Aarhus Kommune et trecifret millionbeløb, fordi vi vil skulle bygge mange helt nye institutioner, siger han.

I København vil politikerne undtage fem institutioner i ghettoen Tingbjerg i fem år, mens Odense vil undtage 10 institutioner i og omkring ghetto-området Vollsmose frem til 2025.

Også mindre kommuner som Esbjerg og Randers vil undtages fra reglerne. I Esbjerg forudser formand for Børn- og Familieudvalget Diana Mose Olsen (SF), at en nyåbnet daginstitution i ghetto-området Stengårdsvej vil lukke uden en dispensation.

Det er Børne- og Undervisningsministeriet, der kan give en kommune dispensation. Men det kræver ifølge loven, at der "foreligger helt særlige forhold".

Børneminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil ikke udtale sig, mens ansøgningerne behandles, skriver Jyllands-Posten.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Annonce