Annonce
Danmark

Kommuner vil udsætte ghettokrav til daginstitutioner

Johan Gadegaard/Ritzau Scanpix
Kommuner kan ikke nå at opfylde krav om at sprede børn fra udsatte boligområder i flere daginstitutioner.

Det er urealistisk allerede fra årsskiftet at få børn fra udsatte boligområder i dagtilbud blandet med børn fra mere ressourcestærke familier, som et politisk flertal på Christiansborg ellers kræver.

Sådan lyder det fra en stribe kommuner, der vil undtages fra kravet om, at børnehaver og vuggestuer fra den 1. januar 2020 højest må ny-optage 30 procent børn fra udsatte boligområder.

Det skriver Jyllands-Posten.

Loven skal fremme integration og bekæmpe parallelsamfund. Men ifølge kommunerne kan reglerne ende med at lukke dagtilbud og modarbejde integrationen.

Rådmand for børn og unge i Aarhus Thomas Medom (SF) mener ligefrem, at loven er "urealistisk".

- Man kan spørge sig selv, om man vil sende sit eget barn i en daginstitution, der ligger meget længere væk fra, hvor man bor, og hvor ens barn er det eneste i institutionen med etnisk dansk baggrund. Det ville jeg ikke selv gøre.

- Og det er jeg overbevist om, at de politikere, der har lavet loven, heller ikke ville gøre, siger Thomas Medom til Ritzau.

Kommunen vil derfor søge om dispensation for institutioner i blandt andet boligområdet Gellerupparken, der af regeringen regnes for en ghetto.

Hvis ikke kommunen får dispensation, vil det få store konsekvenser for kommunens økonomi.

- Jeg er helt sikker på, at vi får dispensationen. Hvis ikke vi får den, er vi nødt til at lukke institutioner i de her områder. Og det ville jo være helt vanvittigt.

- Det vil koste alene Aarhus Kommune et trecifret millionbeløb, fordi vi vil skulle bygge mange helt nye institutioner, siger han.

I København vil politikerne undtage fem institutioner i ghettoen Tingbjerg i fem år, mens Odense vil undtage 10 institutioner i og omkring ghetto-området Vollsmose frem til 2025.

Også mindre kommuner som Esbjerg og Randers vil undtages fra reglerne. I Esbjerg forudser formand for Børn- og Familieudvalget Diana Mose Olsen (SF), at en nyåbnet daginstitution i ghetto-området Stengårdsvej vil lukke uden en dispensation.

Det er Børne- og Undervisningsministeriet, der kan give en kommune dispensation. Men det kræver ifølge loven, at der "foreligger helt særlige forhold".

Børneminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil ikke udtale sig, mens ansøgningerne behandles, skriver Jyllands-Posten.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce