Danmark

Kommuner vil udsætte ghettokrav til daginstitutioner

Johan Gadegaard/Ritzau Scanpix
Kommuner kan ikke nå at opfylde krav om at sprede børn fra udsatte boligområder i flere daginstitutioner.

Det er urealistisk allerede fra årsskiftet at få børn fra udsatte boligområder i dagtilbud blandet med børn fra mere ressourcestærke familier, som et politisk flertal på Christiansborg ellers kræver.

Sådan lyder det fra en stribe kommuner, der vil undtages fra kravet om, at børnehaver og vuggestuer fra den 1. januar 2020 højest må ny-optage 30 procent børn fra udsatte boligområder.

Det skriver Jyllands-Posten.

Loven skal fremme integration og bekæmpe parallelsamfund. Men ifølge kommunerne kan reglerne ende med at lukke dagtilbud og modarbejde integrationen.

Rådmand for børn og unge i Aarhus Thomas Medom (SF) mener ligefrem, at loven er "urealistisk".

- Man kan spørge sig selv, om man vil sende sit eget barn i en daginstitution, der ligger meget længere væk fra, hvor man bor, og hvor ens barn er det eneste i institutionen med etnisk dansk baggrund. Det ville jeg ikke selv gøre.

- Og det er jeg overbevist om, at de politikere, der har lavet loven, heller ikke ville gøre, siger Thomas Medom til Ritzau.

Kommunen vil derfor søge om dispensation for institutioner i blandt andet boligområdet Gellerupparken, der af regeringen regnes for en ghetto.

Hvis ikke kommunen får dispensation, vil det få store konsekvenser for kommunens økonomi.

- Jeg er helt sikker på, at vi får dispensationen. Hvis ikke vi får den, er vi nødt til at lukke institutioner i de her områder. Og det ville jo være helt vanvittigt.

- Det vil koste alene Aarhus Kommune et trecifret millionbeløb, fordi vi vil skulle bygge mange helt nye institutioner, siger han.

I København vil politikerne undtage fem institutioner i ghettoen Tingbjerg i fem år, mens Odense vil undtage 10 institutioner i og omkring ghetto-området Vollsmose frem til 2025.

Også mindre kommuner som Esbjerg og Randers vil undtages fra reglerne. I Esbjerg forudser formand for Børn- og Familieudvalget Diana Mose Olsen (SF), at en nyåbnet daginstitution i ghetto-området Stengårdsvej vil lukke uden en dispensation.

Det er Børne- og Undervisningsministeriet, der kan give en kommune dispensation. Men det kræver ifølge loven, at der "foreligger helt særlige forhold".

Børneminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil ikke udtale sig, mens ansøgningerne behandles, skriver Jyllands-Posten.

/ritzau/

0/0
Annonce
Tarm For abonnenter

Fra Holland til Tarm: Fiskesø var Willem og Jannies store drøm

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Kæmpe fremgang i Brugsen i Hemmet: Der er ansat mere personale for at følge med

Hvide Sande

Blandt legeland, bowling og spillemaskiner: - Fantastisk med sådan et sted til dårligt vejr

Indland For abonnenter

16-årige Gitte blev myrdet for 40 år siden: Morderen er aldrig fundet

Erhverv

21-årige Benjamin har åbnet sin egen webshop: Det kunne jeg gøre bedre

Vestjylland For abonnenter

Turister holder købmænd i live

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Mindeord

Mindeord: Michael bevarede humøret og det positive syn på livet

Vestjylland For abonnenter

Ormefiskeriet i Varde Å vil formentlig blive begrænset

112

Badegæst i nød reddet op af havet

Hvide Sande

Fanø har taget principiel kamp: Nu fjernes forlist Hvide Sande-kutter i 11. time

Annonce